Historisk medvind til aktiekulturen – men kan regeringen levere?

Det sker ikke ofte, at vi i Dansk Aktionærforening læser et regeringsgrundlag og kan sætte flueben ved så mange af vores mærkesager. Derfor har vi naturligvis også udtrykt glæde over de mange positive signaler, som den nye firkløverregering sender til danske investorer, opsparere og virksomheder. Regeringen lægger op til et markant løft af Aktiesparekontoen, en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst, en lavere selskabsskat og et opgør med nogle af de barrierer, der gennem mange år har hæmmet dansk investorkultur som fx lagerbeskatningen og hovedaktionærmodellen, der har hindret en større og nødvendig omlægning af hele kapitalbeskatningen.

Flere af forslagene ligger tæt op ad ønsker, som Dansk Aktionærforening har arbejdet for i årevis. Ønsker, der skal være med til at give almindelige danskere lyst til at spare op og investere. Det er positivt, og det fortjener anerkendelse. Det gør også ambitionen fra landets nye skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt om, at Danmark skal være Europas bedste sted at få en idé og det letteste land at føre den ud i livet.

Men som enhver investor ved, skal man aldrig købe en aktie udelukkende på direktørens egne positive fremtidsudsigter. Man skal kigge på de faktiske realiteter. Og her er den politiske rosenbuket desværre udstyret med nogle ganske markante torne, som udfordrer vores mærkesager.

En historisk sejr for Aktiesparekontoen – men bemærk fælden
Lad os tage den største rose først: At hæve indskudsloftet på Aktiesparekontoen til 500.000 kroner er et historisk skridt fremad. Det har vi kæmpet hårdt for i årevis. Det vil bringe os tættere på de succesfulde ordninger i Sverige og Norge og gøre kontoen til et reelt investeringsværktøj for helt almindelige danskere.

LÆS OGSÅ: "Den her aktie kan blive rigtig, rigtig mange penge værd"

Det afgørende og mest interessante er dog ikke kun loftets størrelse, men selve ændringen af, hvordan det opgøres. I dag fungerer ordningen som et værdiloft, hvor kursstigninger tæller med, hvilket reelt straffer en sund, langsigtet opsparing. Har en investor eksempelvis indsat 75.000 kroner, og investeringerne efter nogle år stiger markant i værdi og overgår loftet, klapper fælden. Investoren kan ikke længere sætte penge ind, selvom det oprindelige indskud ligger langt under grænsen.

Med det nye udspil bliver det i stedet alene de faktiske indbetalinger, der tæller med i loftet. Eventuelle kursstigninger tæller ikke med. Det gør ordningen mere logisk og attraktiv. Men der er stadig grund til at være opmærksom, fordi der er en lille fælde i og med at ASK er født med tvungen lagerbeskatning. Hæves loftet til 500.000 kr. uden at afskaffe lagerbeskatningen, tvinges danskerne til at betale skat af urealiserede gevinster i et hidtil uset omfang. Det går mod princippet om realisationsbeskatning og kan give bagslag for den folkelige aktiekultur. Regeringen bebuder dog, at den vil lade et udvalg kigge nærmere på at gå væk fra lagerbeskatningen og mere i retning af den norske model. Det bakker vi naturligvis helhjertet op om, men det haster.

Progressionsgrænsen forhøjes – men man fastfryser beløbsgrænserne i en to-årig
Regeringen vil også forhøje progressionsgrænsen for aktieindkomst med ca. 20.000 kr. til 110.000 kr., hvilket giver en lettelse til investorerne. Også et skridt i den rigtige retning. Jo flere der kan ”nøjes” med den lave sats på 27 procent i stedet for at blive ramt af de 42 procent des bedre. Men det løser ikke det fundamentale problem. Målet er en retfærdig, enkel og flad aktieskat på 27 procent. Danmark har et af verdens mest komplicerede og forvridende skattesystemer, som får danskerne til at investere ud fra skatteforhold frem for sund fornuft. At flytte en beløbsgrænse er bedre end ingenting men fjerner ikke kompleksiteten. Og også her er der en torn nemlig, at regeringen vil fastfryse beløbsgrænserne i skattesystemet i en to-årig periode, hvilket måske vil ”æde” noget af forhøjelsen alt afhængig af forhøjelsen, så her skal der naturligvis arbejdes for, at der bliver tale om en reel lettelse.

LÆS OGSÅ: Tre aktier spurter afsted - Vækstporteføljen overhaler markedet

Store skattelettelser på flere områder – men der er også stigninger på vej
Det store spørgsmål, som mange naturligt stiller sig selv nu er, om vi får reelle skattelettelser. Og desværre er der ikke et entydigt svar. Der er tale om en relativ stor omlægning af skattesystemet, men vi kender hverken timing eller finansiering. Hvis regeringen fx fastfryser beløbsgrænserne, inden lettelserne kommer og beløbsgrænserne hæves, kan der jo reelt blive tale om en skattestigning inden lettelserne træder i kraft. Og så skal man være klar over, at den nok mest anvendte sætning i det politiske grundlag er ”Regeringen vil løbende anvise finansiering”. Det kan man kalde lidt af en torn, når hele reformpakken er massivt underfinansieret. Oveni skal man være opmærksom på, at der også er skattestigninger på vej.

Et af de mest markante elementer i udspillet er boafgiften. Den står til at få et ordentligt nøk opad fra 15 til 30 procent. Nok hæves bundfradraget fra 392.300 kr. til 550.000 kr., men derefter klapper fælden. Da satsen for familieejede virksomheder er 10 procent, opstår der nu et gigantisk skattemæssigt gap, idet progressionen øges så voldsomt. Det kan betyde et massivt boom i etableringen af familieejede virksomheder i de kommende år. At fradragsretten for renteudgifter samtidig maksimeres til 150.000 kr., er endnu et eksempel på, at det kan ende med, at der skrues op for progressionen.

Nødvendig kapitalbeskatningsreform – men et hav af kommissioner, ekspertgrupper og udvalg  
Vi hilser en kapitalbeskatningsreform mere end velkommen. Det har været et centralt punkt for os i mange år, da der ikke er tvivl om, at de progressive skatter på aktie- og kapitalindkomst uden sammenligning er de mest forvridende skatter i hele det danske skattesystem. Og formentlig den skat, der afstedkommer den største skade på samfundsøkonomien på opsparingen og på væksten. Det høje gennemsnitlige skatteniveau og de meget uens satser på tværs af investeringstyper, betyder, at investorerne ikke investerer efter, hvad de selv ønsker, men lader sig styre af skattereglerne. Det er uholdbart.  Det er derfor godt, at regeringen vil tage hul på en helet nødvendig kapitalmarkedsreform, men også den vil blive underlagt et kommissionsarbejde. Regeringen har spillet ud med et utal af kommissioner, udvalg og ekspertgrupper. For investorerne betyder det usikkerheder, og risikoen for, at de gode intentioner trækkes i langdrag eller helt drukner i politiske syltekrukker.

LÆS OGSÅ: Gennembrud for investorkulturen

I Dansk Aktionærforening er vi af den opfattelse, at det er helt afgørende, at man går væk fra progressionen i aktiebeskatningen. Der skal være én flad lav sats på fx 27 procent. Der er i dag et kæmpe spring i antallet af skatteydere lige omkring progressionsgrænsen, hvilket er et tydeligt bevis for, at der – fra investorernes side – investeres efter at undgå grænse frem for efter, hvad de egentlig ønsker at investere i. Det vil også bringe os mere på niveau med de øvrige OECD-lande, hvor vi i årevis har ligget helt i toppen med den højeste kapitalskat på 42 procent.

Fjernelse af mellemskat og top topskat – men hovedaktionærmodellen finansierer
Hvis regeringen for alvor vil rydde op i skattesystemet, er de nødt til at løse den såkaldte hovedaktionærproblematik. I regeringens politiske grundlag bebuder firkløverregeringen, at den vil afskaffe mellemskatten og toptopskatten på arbejde. Det i sig selv er særdeles positivt, men læser man det med småt under erhvervsafsnittet, fremgår det, at en ny model for hovedaktionærer specifikt skal finansiere afskaffelsen af toptopskatten. Vi er enige i, at der er behov for en ny hovedaktionærmodel. Historisk har frygten for, at direktører omlægger almindelig løn til aktieudbytte, flere gange blokeret for reelle lempelser af aktieskatten, så det er naturligvis afgørende at få ændret den, men når hovedaktionærmodellen skal anvendes som en direkte finansieringskilde, risikerer regningen at ende hos de private investorer i form af nye, skæve stramninger på aktieområdet

Der er ikke anlagt en vej og også hovedaktionærmodellen underlægges et nyt udvalgsarbejde. Det er helt afgørende, at det kommende udvalg lander en balanceret model, der sikrer mod misbrug uden at ødelægge vilkårene for det brede, risikovillige ejerskab, så det er et arbejde, vi kommer til at følge tæt.  

Mange gode intentioner – men også oversete områder
Endelig må vi konstatere, at regeringen har et snævert fokus på skatteprocenter og helt overser tryghed og aktionærdemokrati. En sund investorkultur kræver ikke kun lavere skat; den kræver også en stærk investorbeskyttelse og et aktivt aktionærdemokrati. De seneste års sager i selskaber som Ørsted og Bavarian Nordic har med al tydelighed vist, at private minoritetsaktionærer ofte står svagt, når der gennemføres lynhurtige kapitaludvidelser uden fortegningsret. Hvis Danmark skal være et attraktivt land at investere i, skal investorerne kunne stole på markedet. Vi vil derfor arbejde for, at der fremover  sikres en fair behandling af de små aktionærer.

Optimistiske men realistiske
Dansk Aktionærforening er således både optimistisk og realistisk. Vi glæder os over den medvind, aktiekulturen har fået i det nye politiske grundlag. Men vi er langt fra i mål og vi vil holde godt øje med alle ”mennerne”. Hvis regeringens store ambitioner skal blive til virkelighed, kræver det konkrete, fuldt finansierede reformer og et definitivt opgør med den urimelige lagerbeskatning samt en solid og robust hovedaktionærmodel.

Oplægget er godt, hvis det gennemføres rigtigt. Det helt afgørende er dog, om regeringen vil leve op til den gamle Firkløverregering og levere det, den har sat i udsigt. Vi står parate til at bidrage til, at regeringen finder de rigtige løsninger, så vi kommer godt i mål, hvis de vil.