Denne lille fætter står bag Novo Nordisk' seneste salgssucceser. / Foto: Shutterstock
Der går nærmest ikke en dag uden at Novo bliver omtalt i medierne, men hvor meget ved du egentlig om selskabet? Her får du en liste med syv ting om den populære sundhedsgigant, der måske er mindre kendt af danskerne.
Efter kursstigningen i august er Novo Nordisk nu nummer 20 på listen over verdens mest værdifulde selskaber, umiddelbart foran kendte navne som MasterCard, Procter & Gamble og Samsung.
I Europa overgås den danske medicinalgigants markedsværdi kun af den franske luksusproducent LVMH.
Kun to medicinalvirksomheder har en højere børsværdi end Novo Nordisk: Johnson & Johnson og ærkerivalen Eli Lilly.
Aktiesplittet i september vil være det femte på 30 år. Hvis du havde købt én aktie i Novo Nordisk i starten af 1994 og ikke havde solgt fra, vil den efter splittet 20. september være blevet til 200 Novo Nordisk-aktier.
Novo Nordisk’ aktuelle børsværdi på 2.800 milliarder kroner svarer temmelig præcist til størrelsen af det danske bruttonationalprodukt i 2022 . . .
. . . eller næsten ti gange værdien af den næststørste aktie på den danske børs (DSV med en markedsværdi på cirka 290 milliarder kroner).
Det aktive stof i succesprodukterne Ozempic og Wegovy, semaglutid, bygger på et hormon, der blev fundet i gilaøglens giftige bid.
De private investorer tager et stadig større ansvar på aktiemarkedet. Men investorkulturen har behov for markant bedre vilkår, hvis Europa for alvor skal frigøre sig fra USA.
Forslag kan ændre spillereglerne markant for investering i amerikanske aktier, skriver investor og medlem af Dansk Aktionærforening. Indlægger er udtryk for skribentens egen holdning.
I flere af landets største børsnoterede virksomheder spiller den tidligere direktør en nøglerolle ofte som centralt medlem af bestyrelsen eller hos ejerne. Det er stik imod anbefalingerne om god corporate governance.