Tilbage efter corona

På de fleste områder er samfundet heldigvis vendt tilbage til tiden før corona. Men ikke på alle områder. En af de nye – og dårlige – vaner, som endnu ikke er blevet lagt i graven sammen med virussen, er de virtuelle generalforsamlinger, som et fåtal af de børsnoterede virksomheder holder fast i. Der er ganske vist ikke mange, men blandt dem er også enkelte af de helt store, herunder Pandora.

Det handler ikke kun om princippet om fri og uhindret adgang til talerstolen, men også om muligheden for en uformel snak med ledelse og medarbejdere efter selve generalforsamlingen, som tit er en god anledning for almindelige aktionærer til at lære virksomheden bedre at kende.

Den mulighed forsvinder ved de rent digitale generalforsamlinger. Den hybride løsning, som mange virksomheder nu praktiserer, er derfor et godt kompromis. Flere aktionærer kan deltage uanset bopæl, og muligheden for at møde ledelsen under mere uformelle former bevares. I praksis findes den hybride løsning i flere forskellige modeller. Nogle steder er der blot tale om en webcast fra generalforsamlingen, mens der andre steder er mulighed for at stille spørgsmål over nettet, eventuelt til et panel.

Årets mærkesager fra C til U
Inden generalforsamlingssæsonen var tiden efter corona udpeget som et fokusområde for foreningens repræsentanter, men planlægningen blev overhalet af udviklingen i omverdenen, og fokus flyttet til konsekvenserne af den ulykkelige krig i Ukraine. Men i en vis forstand er corona og Ukraine to sider af samme sag: Hvordan sikrer virksomhederne sig bedst muligt i en usikker verden med brudte forsyningskæder, komponentmangel samt stigende energi- og råvarepriser?

Der blev givet både gode og mindre gode svar, og på vores hjemmeside finder du vores repræsentanters indlæg fra nogle af de 48 generalforsamlinger samt svar fra bestyrelse eller direktion. Nedenfor finder du et lille udpluk.

Se vores indlæg på generalforsamlinger i 2022

Udpluk af repræsentanters indlæg

Pandora: Hvor er kvinderne?
Smykkevirksomheden havde et godt år i 2021 og er nu verdens største smykkebrand. Der var derfor velfortjent ros til ledelsen fra Gitte Jürgens, der dog også havde pisken fremme – og i flere omgange.

Ledelsen havde for det første valgt at afholde årets generalforsamling som en rent digital begivenhed, og det blev påtalt: ”Dansk Aktionærforenings holdning til en ren digital generalforsamling er, at det IKKE er en optimal løsning, hverken for aktionærdemokratiet eller for kvaliteten af generalforsamlingen – det er et vigtigt princip, at der er fri adgang til talerstolen. Jeg mener, at der bør arbejdes på en hybrid løsning med udgangspunkt i den fysiske generalforsamling - det er jo den eneste gang om året, hvor aktionærer har mulighed for at møde bestyrelse og topledelse.”

Som følge af det digitale format var Gitte Jürgens’ indlæg indsendt på forhånd og blev læst op af en medarbejder fra Pandoras afdeling for ”External Relations” (hvad det så end betyder). Enhver kan forestille sig, at det ikke bidrager til en livlig og mindeværdig generalforsamling.

Også kønsfordelingen i topledelsen blev kommenteret: ”Det er tankevækkende, at et smykkebrand med en direktion på otte personer kun har én kvinde i direktionen. Vedkommende er endog først tiltrådt i marts 2020 og har ydermere valgt at fratræde stillingen i marts 2022. Det kan i hvert fald konstateres, at kurven ikke er eksponentiel,” noterede Gitte Jürgens tørt.

Jyske banker: Indirekte valg er ikke ægte aktionærdemokrati
Ove Jensen kører hvert forår Jylland tyndt på sine ture rundt til hovedlandets generalforsamlinger, især hos de jyske banker. I år fik blandt andre Jyske Bank og Sydbank besøg, og begge steder var Ove Jensen ude med riven efter de særprægede regler for valg til bestyrelse, der begge steder sker indirekte: Aktionærerne vælger et repræsentantskab, som derefter vælger bankens bestyrelse. Det er dermed uklart, hvordan og i hvilket omfang bestyrelsen står til ansvar for bankens ejere, det vil sige aktionærerne. Modellen er da også i strid med anbefalingerne for god selskabsledelse.

Ikke overraskende blev Ove Jensens kritik afvist i begge banker, men at emnet er følsomt og relevant, ses også af, at ATP tog problemet op i sit indlæg hos Ringkjøbing Landbobank.

Sydbanks generalforsamling leverede dog et enkelt glædeligt indslag, nemlig afvisningen af bestyrelsens forslag om i fremtiden kun at afholde rent digitale generalforsamlinger.

Lundbeck: Al magt til fonden
Medicinalfirmaet H. Lundbecks generalforsamling var særligt interessant i år på grund af et kontroversielt forslag om mulighed for at udstede nye aktier med begrænset stemmeret. Formålet er at gøre det muligt at finansiere nye opkøb ved udstedelse af en ny klasse af stemmesvage B-aktier og på den måde undgå, at Lundbeck-fonden mister sin kontrol.

Foreningens direktør, Mikael Bak, førte med præcision kniven i sin kritik af dette forslag: ”Vores grundprincip vil altid være 'Én aktie, én stemme', og skal vi fravige dette, så skal det ske i selskaber, hvor hovedaktionærerne på forhånd har vist, at de kan drive ambitiøs og dygtig vækst som bestemmende ejere. Desværre har dette jo ikke været tilfældet med Lundbeck i de seneste mange år. I hvert fald ikke målt på aktiekursen. På den baggrund finder vi timingen og konsekvenserne for de private investorer uheldige.”

Formodentlig i erkendelse af fraværet af gode modargumenter undlod bestyrelsesformand Lars Rasmussen at svare præcist. Forslaget blev desværre vedtaget, da fonden ejer 69 procent af aktierne, som i dag alle har samme vægt.

Carlsberg: Utilstrækkeligt beredskab
Generalforsamlingen i verdens tredjestørste bryggeri blev afholdt samtidig med diskussionen om Carlsbergs fortsatte tilstedeværelse i Rusland. Ledelsen har siden hen besluttet at sætte de russiske aktiviteter til salg, men Mikael Baks spørgsmål på generalforsamlingen i marts havde relevans ud over det dagsaktuelle.

Allerede i 2019 spurgte Mikael Bak som foreningens repræsentant nemlig, om i hvilket omfang ledelsen havde taget højde for den politiske uro, der allerede dengang herskede i Rusland. Svaret dengang var svævende, og der blev heller ikke fulgt op i efterfølgende risikovurderinger udsendt af virksomheden.

I lyset af begivenhederne i Rusland og Ukraine – og nok så meget i lyset af Carlsbergs store eksponering til Kina – var det derfor naturligt at spørge om selskabet selv vurderer, at man har været klædt godt nok på til at håndtere den pludselige krise, og hvilken indflydelse erfaringerne vil få på beredskabet og strategien på andre markeder rundt om i en stadig mere ustabil verden.

Desværre leverede ledelsen heller ikke denne gang et fyldestgørende svar.

DFDS: Ledelsen fortryder handel
Med sin baggrund inden for shipping og sin solide faglige viden kunne vores repræsentant, Torben Ravn, stille gode, uddybende spørgsmål til virksomhedens indsats i forbindelse med den grønne omstilling, som hverken er ligetil eller billig for rederibranchen. Ledelsen gav grundige og seriøse svar.

På et andet spørgsmål om, hvor smart det var at sælge en dedikeret kanalfærge, som straks efter salget blev indsat i direkte konkurrence med DFDS på Den Engelske Kanal, måtte rederiets direktør klart erkende, at salget ikke var klogt, og at han ”helt klart fortrød denne handel”.