Nyhed

Strateg: DSV skuffer på både top og bund

Billede
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.

DSVs regnskab for 4. kvartal skuffer på både top og bund, fastslår strateg i Saxo Bank, Oscar Berner Bernhardtsen efter transportgiganten aflagde regnskab tirsdag morgen.

Både bruttofortjenesten og EBIT (indtjening før renter og skat) lander et godt stykke fra, hvad markedet ventede. Forventningerne til EBIT i 2025 ser også moderat dårligere ud, end hvad markedet havde ventet, skriver han.

”Regnskabet er meget kort fortalt en skuffelse,” skriver han i en skriftlig kommentar til regnskabet.

LÆS OGSÅ: Fundamentalporteføljen laver afkast på 3.700 procent - se porteføljens 11 aktier

Markedets fokus vil dog primært være et andet sted i den kommende tid, vurderer han.

”Fokus vil fortsat være på integrationen af Schenker, hvor handlen er ventet at blive endeligt godkendt i andet kvartal 2025. Som langsigtet investor bør man fokusere på nyheder, planer og fremgangen i integrationen,” skriver han og uddyber:

”Selvom dagens regnskab er en skuffelse, vil markedets fokus de næste kvartaler være mest fokuseret på de potentielle synergieffekter, der kommer ved at sammenlægge DSV og Schenker til at blive verdens største logistikvirksomhed.”

LÆS OGSÅ:
Forvalter: "Vi bliver færre og færre, der skal dele den guldkiste"

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.