Nyhed

Forfærdelig start på året for private

Billede
De danske aktieformuer har haft en forfærdelig start på året. Det hjemlige C25 faldt alene i januar med næsten 10 procent, og det tyder på, at februar også ender med et fald.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Der blev skåret 51 milliarder kroner af de danske husholdningers aktiebeholdninger i januar. Det viser nye tal fra Nationalbanken.

Ved udgangen af måneden lød aktieformuerne på 601 milliarder kroner. Statistikken ser alene på VP-registrerede værdipapirer, og har ikke en stor del af beholdningen af udenlandske aktier med.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Selvom det gør ondt at se aktieformuen falde i værdi, er det ifølge privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vigtigt at slå koldt vand i blodet som aktieinvestor.

”Investering i aktier er en langsigtet investering, som kan og vil både stige eller falde undervejs. Og nogle udsving kan være større end andre, og det er her man må minde sig selv om sin oprindelige investeringsstrategi med de udsving, som der kan komme undervejs,” siger privatøkonomen.

Tager vi de lidt længere briller på, har de seneste tre år leveret solide plusser til danskernes aktieformuer. 2019, 2020 og 2021 har til sammen leveret 325 milliarder kroner yderligere til aktieformuerne.

Bliv medlem og få magasinet Aktionæren