
Danske regnskaber - se reaktioner her

De danske selskaber aflægger kvartalsregnskaber i en lind strøm.
LÆS OGSÅ:
Fundamentalporteføljen: Thorleif Jacksons nye aktie bidrager til stort merafkast
Herunder kan du se, hvordan analytikere og investorer vurderer aktierne efter regnskaberne.
Du kan indtil videre se reaktioner på aktien i Nordea. Listen opdateres løbende med flere reaktioner.
Reaktioner på Nordeas regnskab for tredje kvartal:
Dato: 16. oktober
Nettoresultat i euro: 1,228 milliarder euro
Nettoresultat i danske kroner: 9,2 milliarder kroner
Senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen om Nordeas kvartalsregnskab:
”Stærke kursløft har i den seneste tid tilendebragt den meget billige prisfastsættelse af Nordea, men vi ser fortsat plads til yderligere kursløft. De største rentefald lader til at være opstået i denne omgang, og det lavere renteniveau kompenserer for potentielt svækket investeringslyst i et marked kendetegnet ved fortsat stor usikkerhed.”
”Nordeas momentum i forretningsomfanget kombineret med stærk omkostningskontrol og lave nedskrivninger ser vi bidrage til fortsat stærk indtjening i de kommende kvartaler. Udlodningspotentialet er stadig solidt, da høj indtjening og sund kapitaloverdækning fortsat giver plads til både udbytte og aktietilbagekøb i de kommende år – et potentiale som vi fortsat ikke ser fuldt indregnet i den aktuelle kurs. Vi fastholder vores købsanbefaling.”