Udbytteaktier - fordele og faldgruber

Denne artikel blev bragt i Aktionæren 5, 2022. Læs hele magasinet her.

Udbytteaktier er populære. Eksempelvis er mange bidragsydere på investormediet Seeking Alpha fokuseret på udbytteaktier. Selskaber, der udbetaler udbytter, anses for at være stærkere, og de løbende udbytter kan give stabilitet til aktien. Men selv om det ofte er korrekt, så er sagen alligevel ikke så ligetil. Nogle gange kan udlodning af udbytte være en fejl – eller ligefrem et tegn på svaghed.

Hvis vi ser bort fra de skattemæssige forhold (dem kan du læse om i boksen nedenunder), så er udbytter som sådan hverken gode eller dårlige. Om udbytte er en god idé, afhænger af, hvad selskabet kunne have fået ud af at geninvestere pengene.

Hvis et selskab kan bruge indtjeningen til at udvide forretningen, og opnå et godt afkast ved at gøre det, så bør selskabet geninvestere pengene, i stedet for at udlodde dem. Eller sagt den anden vej rundt: Et selskab bør kun betale udbytte, hvis det ikke kan opnå et fornuftigt afkast af pengene.

Set på den måde er et udbytte på sin vis negativt. Det er et udtryk for, at det er begrænset, hvor meget selskabet lønsomt er i stand til at vokse. Nogle af de største og stærkeste selskaber i verden har aldrig betalt udbytter. Det skyldes, at de konsekvent har kunnet udvide lønsomt, hvilket har ført til stærk vækst i mange år.

Medlemmer kan logge ind og læse videre. Er du ikke medlem, kan du melde dig ind her.

Tre prominente eksempler blandt verdens allerstørste selskaber er Amazon, Alphabet (Googles moderselskab) og Meta Platforms (Facebooks moderselskab). Både Alphabet og Meta er dog begyndt at købe egne aktier, hvilket kan ses som en form for udbytte (se mere i boksen på næste side). Og det kan ses som et udtryk for at vækstmulighederne trods alt er blevet mere begrænsede.