
Massivt købspres: "Guld er nu eneste 'sikre havn'"

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.
Aktierne har haft det svært i 2025, dollaren er faldet markant, og obligationer heller ikke ydet stor beskyttelse har et aktiv vist sig som et rigtig godt tilflugtssted for investorerne: guld.
Guld har således vist sig som en ægte ”sikker havn”, der stiger i perioder med kriser, og denne gang er udviklingen næsten eksplosiv.
LÆS OGSÅ: Thorleif Jackson slår markedet i første kvartal - se de 11 aktier
Vi har i løbet af de seneste år set en markant udvikling, hvor en række centralbanker har hamstret guld. Særligt centralbanker i ikke-vestlige lande som Kina, Indien og resten af emer-ging markets har købt stort ind. Derudover har investorerne nu også bemærket, at noget er under opsejling, påpeger administrerende direktør i Maj Invest Jeppe Christiansen.
”Den generelle usikkerhed, Trump skaber, presser guldprisen op. Samtidig spiller det også en rolle, hvorvidt dollaren kan blive undermineret,” skriver han i en analyse.
LÆS OGSÅ:
Efter kæmpestigning: Aktien kan stige 50 procent i år
Og der kan sagtens være mere at hente i guldet, vurderer han.
”Værdien af guldet er fortsat ekstremt lille sammenlignet med for eksempel pengemængden og obligationsmarkedet,” skriver han (se også figuren herunder).
”Mange investorer har ikke haft guld på radaren i årevis, men det er nu ved at ændre sig, hvilket giver et massivt købspres. Samtidig er guld en endelig ressource, hvilket naturligt begrænser udbuddet,” pointerer han og uddyber:
”Rokkes der yderligere ved institutionerne, som for eksempel når Trump truer med at afsætte Fed-chefen, Jerome Powell, kan guld være et af de eneste aktiver, hvor investorerne bevarer købekraften. Guld kan derfor være en god beskyttelse i en portefølje, også selvom det er steget kraftigt allerede.”
Se værdiudviklingen for guld herunder. Artiklen fortsætter under grafikken.
Han peger på, at en lidt større andel af ens portefølje end normalt kan placeres i kontanter og guld.
”Kontanterne kan bruges, hvis aktierne igen dykker, og guldet har indtil nu vist sig som den bedste beskyttelse i denne tid. Det er ikke første gang, at guldet viser sin styrke i krisetider. Den fremtrædende amerikanske økonom og investor Peter L. Bernstein beskriver i sin bog ”The Power of Gold”, hvordan guld særligt har været tilflugtssted for investorer i perioder med manglende tro på staten og politisk uro. Der er desværre klare paralleller til dagens USA, og historien er således ved at gentage sig,” skriver Jeppe Christiansen.
LÆS OGSÅ: Udbyttekonge forhøjer udbyttet igen til juni
Han mener dog kun, at guld bør fylde en lille del af en bred portefølje.
I uge 16 gennemgik Frank Hvid Petersen ligeledes den aktuelle situation med de stigende guldpriser i Dansk Aktionærforenings podcast - find programmet fra uge 16 herunder.
Lyt med her:
I et sponsoreret tv-indslag fortæller en guldhandler her til Dansk Aktionærforening, hvordan du kan investere i fysiske guldbarrer. I tv-indslaget kan du ligeledes se en række fysiske guldbarrer.