25. november 2020 kl. 14.00
Hun bliver god for dine aktier
Den tidligere amerikanske centralbankchef Janet Yellen ventes i denne uge at blive nomineret som finansminister i Joe Bidens regering, og det er et godt valg med dine aktier for øje. Der er dog et ”men”, vurderer chefstrateg.
Af Christian Kjær, journalist

Det er en rigtig god nyhed for dine aktier, at den tidligere chef for den amerikanske centralbank Janet Yellen ser ud til at blive den næste finansminister i USA. Det vurderer chefstrateg i Jyske Bank Ib Fredslund Madsen overfor Shareholders.dk.

 

”Det er en person, finansmarkederne kender, og hun er kendt for at have meget fokus på vækst. Det kan aktiemarkedet godt lide,” siger han og uddyber:

 

”Da hun var chef for centralbanken i USA, var hun garant for en lempelig og stimulerende pengepolitik med lave renter.”

 

Langt bedre end Elizabeth Warren

Chefstrategen peger på, at udsigten til Janet Yellen er langt bedre for aktierne, end hvis Joe Biden havde valgt senator Elizabeth Warren, der anses for at ville regulere eksempelvis de store tech-selskaber.

 

”Hun har et noget mere negativt syn på mange af de store sektorer i USA, og hun ville ikke være aktiemarkedets kop the. I amerikansk sammenhæng er hun for venstreorienteret,” siger Ib Fredslund Madsen.

 

5 aktietips til dig, der tror på Biden

 

Får store medier som Bloomberg og Financial Times ret i, at Janet Yellen bliver den næste finansminister i USA, kan aktiemarkedet dog også have enkelte indvendinger.

 

Yellen tænker ikke på aktiemarkedet

Når den tidligere centralbankchef prioriterer vækst, er det nemlig ikke primært af hensyn til aktierne, fortæller han.

 

”Det kan godt være, hun har fokus på vækst, men grunden er ikke, at hun vil hjælpe aktiemarkedet. Grunden er, at hun vil have så mange ind på arbejdsmarkedet som muligt,” siger han og uddyber:

 

”Hun fokuserer på at inkludere lavtlønnede på arbejdsmarkedet snarere end at gøre, hvad hun kan for, at aktierne har det godt. Interesserne i høj vækst er umiddelbart sammenfaldende for arbejdsmarkedet og aktiemarkedet. Men hvis hun vil hæve mindstelønningerne, kan det øge omkostningerne, især i servicevirksomhederne, der har mange omkostninger til lønninger og mange lavtuddannede ansat. Det ville akterne ikke kunne lide,” siger han.

 

Flere søde nyheder for dine aktier?

Overordnet er udsigten til 74-årige Janet Yellen som finansminister dog en god nyhed for aktiemarkedet, og måske er der flere gode nyheder af samme slags på vej.

 

Ligeledes bliver der nemlig talt om, at den næste chef for den amerikanske centralbankchef kan blive Lael Brainard. En 58-årig økonom, der er kendt for at være ultrablød i forhold til pengepolitikken. Lael Brainard sidder allerede i bestyrelsen for den amerikanske centralbank og har tidligere været i det amerikanske finansministerium.

 

Selvom det er jobbet som finansminister i USA, Janet Yellen ifølge store amerikanske medier er ved at lande, vil det også være positivt for dine danske aktier, slår chefstrategen fast.

 

”Økonomisk politik i USA er vigtig for de danske aktier, fordi USA er verdens største økonomi, og fordi de amerikanske finansmarkeder er verdens største. Er der en god økonomisk politik samt vækst i USA, er det positivt for kursudviklingen på danske aktier,” siger Ib Fredslund Madsen.

 

Herunder kan du se tv fra InvestorUgen, hvor Torsten Jansen fottæller om sit syn på de amerikanske aktier efter valget.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  

  • Aktionæren 1/2021
    25. januar
  • Aktionæren 2/2021
    8. marts
  • Aktionæren 3/2021
    19. april
  • Aktionæren 4/2021
    18. maj
  • Aktionæren 5/2021
    21. juni
  • Aktionæren 6/2021
    6. september
  • Aktionæren 7/2021
    4. oktober
  • Aktionæren 8/2021
    8. november
  • Aktionæren 9/2021
    13. december

 

 

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: