• Foretager du en investering uden at vide, hvor stor risiko du bør tage, kan det gå grueligt galt. Du kan risikere at tabe store dele af din formue og ligge søvnløs hver nat. Derfor er det vigtigt, at du spørger dig selv: Hvor stor en risiko kan jeg tåle at løbe? Foto: craftvision/iStockphoto
    Foretager du en investering uden at vide, hvor stor risiko du bør tage, kan det gå grueligt galt. Du kan risikere at tabe store dele af din formue og ligge søvnløs hver nat. Derfor er det vigtigt, at du spørger dig selv: Hvor stor en risiko kan jeg tåle at løbe? Foto: craftvision/iStockphoto
21. oktober 2016 kl. 10.52
Guide: Hvordan ser din risikoprofil ud?
Ved du det, eller tror du bare, at du ved det? Læs vores guide til, hvordan du med seks hurtige skridt kan blive klogere på dig selv og din risikoprofil.
Af Nicoline Kjelland, journalist på Aktionæren

Vi giver dig her, i tæt samarbejde med tre investeringsrådgivere, en guide til, hvordan du kan finde din risikoprofil. Overvej de seks punkter nøje, og derefter vil du være klogere på, hvordan du bør investere i fremtiden – med både nerverne og økonomien i orden.

Guidens seks punkter placerer sig i to overordnede dele:

 

» DIN ØKONOMISKE RISIKOTOLERANCE
– også kaldet risikoevnen. Her skal du forholde dig til, hvor stor risiko du rent økonomisk kan tage. De tre underkategorier er: Din økonomiske historik, din tidshorisont og din reelle risikoevne.

 

» DIN PSYKOLOGISKE RISIKOTOLERANCE
– også kaldet risikovilje. Her skal du forholde dig til, hvor stor en risiko du kan tage uden at ligge vågen hver nat og spekulere på, om du mon har tabt hele dit levegrundlag. De tre underkategorier er: Afkasttype, din reelle risikovilje og markedspåvirkning.

 

Psyken lige så vigtig som økonomien

Mange investorer tillægger ikke psyken og risikoviljen nogen særlig betydning i deres valg af investeringer. Paradoksalt nok, fordi et tab kan påvirke dig mindst lige så meget mentalt som økonomisk.

 

”Man kan blive godt og grundigt deprimeret, hvis man ikke har gjort sig det klart, hvor mange penge man mentalt kan tåle at tabe,” siger Hans Peter Christensen, økonomisk rådgiver og direktør for Uvildige.dk.

 

Økonomi og psykologi har altså lige stor betydning for din investeringsprofil. Men hvordan finder du så ud af, hvilken af de to du skal lytte til, når du skal investere? Gennemgå først guidens seks trin – og find derefter svaret i boksen: ”Laveste fællesnævner trumfer” til sidst i guiden.

 

 

 

RISIKOEVNE

Hvad har du råd til?

 

1: DIN ØKONOMISKE HISTORIE

Hvordan har du forvaltet dine penge gennem tiden? Har du investeret før? Hvis du har – hvordan er det så gået med de investeringer? Vær ærlig omkring, hvad din erfaring med investeringer er, og hvad du har lært af dem.

 

Hvordan håndterede du finanskrisen?

Din håndtering af finanskrisen giver et godt billede af din risikoevne. Tog du for høj risiko og blev nødt til at sælge i panik, da aktiemarkedet begyndte at gå nedad? Eller tog du for lav risiko og endte med at gå glip af et godt afkast, da aktiemarkedet gik op, fordi du ikke turde satse nok? Det sidste tilfælde mener investeringsrådgiver fra Miranova, Rune Wagenitz Sørensen er en klassisk fejl. Du skal altså spørge dig selv, om din økonomi kan klare at beholde aktierne med det negative afkast, der eventuelt måtte komme i løbet af en nedadgående periode?

 

Tænk også på din job- og boligsituation

To andre væsentlige dele af din økonomiske historie job- og boligsituation. I forhold til din jobsituation skal du se på, hvor ofte skifter job og hvorfor. Skifter du job hvert femte år for at få højere løn? Måske keder du dig og vil prøve lykken et andet sted? Eller er du typen, der hellere vil blive i det samme job de næste 20 år, fordi det giver dig mere tryghed? I forhold til din boligsituation skal du se på, hvilket lån du har taget, og hvorfor du har valgt lige netop det lån.

 

 

2: TIDSHORISONT

Du skal gøre dig det klart, hvornår pengene skal bruges. Ofte skal de bruges, når du skal på pension, du skal altså være opmærksom på, at du som 65-årig sagtens kan have en tidshorisont på 20 år, som dine penge kunne dække.

 

Revurder, hvis dit liv ændrer sig

Du skal dog også huske på, at din økonomi ændrer sig gennem tiden. Du får måske børn, skal sælge eller renovere dit hus, du arver måske penge, skifter job eller bliver syg og skal på pension før tid.

Din tidshorisont kræver altså, at du meget nøje overvejer, om der kan ske ændringer i din økonomi, da det uden tvivl vil påvirke tidshorisonten og dermed din risikoevne. Du kan ikke vide, hvad udfaldet af disse ændringer bliver - derfor kan du ikke tage dem med i regnestykket. I stedet skal du sørge for at få revurderet din risikoevne, når ændringerne optræder.

 

 

3: REEL RISIKOEVNE

Nu har du set på din økonomiske fortid og prøvet at planlægge din økonomiske fremtid. Dernæst skal du lytte til pengene på kontoen. De taler deres eget tydelige sprog og fortæller dig, hvad din økonomi reelt tillader dig, og hvor meget du økonomisk kan tåle at tabe.

 

Både den korte og lange bane tæller

Det er vigtigt, at du kigger på både den korte og den lange tidshorisont. Stil dig selv to spørgsmål:

 

  • Hvor meget kan jeg tåle at tabe under hele investeringsperioden?
  • Hvor meget kan jeg tåle at tabe undervejs i investeringsperioden?

 

Kan du tåle at tabe eksempelvis 40 procent over de næste fem år? Eller kan du kun tåle at tabe 10 procent? Kan du tåle, at aktiemarkedet svinger med eksempelvis +/- fem procent, eller er du mest rolig, hvis udsvinget ligger på maksimalt +/- to procent?

 

Når vi ser på risikoevnen, er det altså tallene, der suverænt bestemmer, hvor meget du kan tåle at tabe.

 

 

 

RISIKOVILJE

Hvad har du nerver til?

 

4: AFKASTTYPE

Vi arbejder med to typer afkast: relative og absolutte.

 

Forestil dig, at du får et positivt afkast på 10 procent. Det vil du sandsynligvis være tilfreds med. Men hvad nu, hvis naboen har fået et positivt afkast på 20 procent? Er du så stadig tilfreds med dit afkast på 10 procent, eller nager det dig, at du ikke investerede i det samme og fik et højere afkast?

 

Det er dig - og ikke naboen - vi snakker om

Hvis du er tilfreds med dit positive afkast på 10 procent, uanset om naboens afkast er bedre, så tænker du i absolutte termer og jagter det absolutte afkast. Du er altså ligeglad med andres afkast.

Hvis det derimod går dig voldsomt på, at naboen har fået et højere afkast, så tænker du jagter det relative afkast. Her sammenligner du dine afkast med andres.

Ifølge Hans Peter Christensen fra Uvildige.dk er det bedst for dig at tænke i absolutte termer. Andres afkast er uinteressante for dig, da deres risikovillje jo er forskellig fra din.

 

 

5: DIN REELLE RISIKOVILJE

Det suverænt vigtigste spørgsmål, man skal stille sig selv i forhold til risikoviljen er, hvor meget man psykologisk kan tåle, at investeringen og det finansielle marked svinger,” siger Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova.

 

Ligger du og vender og drejer dig om natten, vrisser af dine nærmeste og tjekker din netbank panisk hver dag, fordi du er bange for at tabe 20 procent af din formue over de næste fire år? Så kan du måske ikke tåle de helt store udsving.

Får du derimod et adrenalinkick og et sug i maven af at have sat din formue på spil med risiko for at tabe 60 procent over de næste 15 år, så er der god sandsynlighed for, at din risikovillighed er høj på den lange bane.

 

Hvem er bedst til at gennemskue dig?

Du har garanteret et godt billede af, hvilket afkast der giver dig et sug i maven, og hvilket der giver dig maveonde.

 

Men ofte er du ikke den bedste til at vurdere dig selv. Få én, der kender dig godt, til at hjælpe dig med at svare på, hvordan dine investeringer påvirker dit humør. En ægtefælle, bedste ven, søskende eller en helt tredje, der kender dig godt, har et langt mere objektivt syn på dit humør. 

 

 

6: MARKEDSPÅVIRKNING

”Når det finansielle marked ser positivt ud, tør folk tage højere risiko. Og ligeledes går det den anden vej: Når markedet går nedad, bliver folk bange og tør ikke tage så høj risiko,” siger Johnny Madsen fra Dansk Formue- og Investeringspleje.

 

Din risikovillighed kan altså ændre sig, men hvis du på den lange bane vil være sikret et højt afkast, skal du prøve så vidt muligt at lade være med at blive påvirket af markedets aktuelle udsving.

 

 

Gå for alt i verden ikke i panik

Det var de investorer, der under finanskrisen solgte ud i panik, som endte med at tabe flest penge, fordi deres risikovillighed pludselig ændrede sig. Det finansielle marked går op og ned, det kan ikke undgås. Og selvom du går glip af nogle penge i en periode, hvor markedet ser lidt negativt ud, så kommer markedet op at køre igen.

Det er altså vigtigt, at du ikke går i panik og sælger ud, hvis du vil dig et højere afkast på langt sigt. Et godt råd er at lade din risikoprofil tilpasse den måde, du har levet og lever dit liv, i stedet for stemningen på de finansielle markeder.

 

 

 

LAVESTE FÆLLESNÆVNER TRUMFER

 

 

Nu du har gennemgået guidens seks punkter og fundet ud af, om det er din risikoevne eller risikovilje, der lader dig tage størst risiko, skal du vende bunden i vejret. Du skal lytte til den laveste fællesnævner.


» Forestil dig, at du aldrig kommer til at mangle penge i dit liv. Du kan sagtens tåle at tabe en million kroner, uden at det vil røre dit budget. Alligevel ligger du og vender og drejer dig om natten og vrisser af konen, fordi tabet af penge nager dig noget som voldsomt.

 

Her er din risikoevne stor, mens din risikovillighed ikke er så stor. Det vil sige, at selvom du har råd til at investere et stort beløb, skal du holde dig fra det, fordi du mentalt ikke kan holde til det. Her skal du lytte til din risikovilje.


» Og omvendt, hvis du får et adrenalinkick ud af at investere store summer, men din økonomi ikke holder til det, sætter du hele dit levegrundlag på spil med risiko for at ende på gaden.

 

Her er din risikovilje stor, mens din risikoevne ikke er så stor. I dette tilfælde skal du altså lytte til din risikoevne.

 

 

Guiden er en redigeret version af en artikel fra Aktionæren nummer 6/2012.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 
  • Aktionæren 1/2019
    28. januar - 1. februar
  • Aktionæren 2/2019
    4.-8. marts
  • Aktionæren 3/2019
    8.-12. april
  • Aktionæren 4/2019
    20.-24. maj
  • Aktionæren 5/2019
    24.-28. juni

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: