InvestorUgen

Tusindvis så aktie-tv under InvestorUgen

Billede
25.000 gange blev der kigget med under Dansk Aktionærforenings InvestorUge, der blev afholdt i uge 46. Seertal, der gør foreningens direktør stolt, og som giver appetit på endnu mere i de kommende år: "Med alt det gode indhold, vi har i løbet af InvestorUgen, kan der snildt være dobbelt så mange seere," siger han.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

25.000 gange valgte seerne at kigge med under InvestorUgen.

”Det er fremragende," siger direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak og uddyber:

"Det bekræfter, at vi har fundet et rigtigt miks af debatter, konkrete aktietips og interviews med topchefer i løbet af ugens program."

Han hæfter sig ved, at investeringsbranchens parter sætter stor pris på, at aktionærforeningen bygger InvestorUgen op, så branchen kan få sin egen uge med fokus på investeringer.

Aktielandskamp mellem Danmark og Sverige 2021 - se den her

”Det var også min oplevelse, at gæsterne i studiet var opløftede over, at der var et tv-medie, hvor der var tid til at tale investering,” siger han.

Topchefer besøgte InvestorUgen
Under InvestorUgen kunne seerne også se foreningens interviews med en række topchefer fra de største selskaber herhjemme. Blandt andet kiggede topchef i Danske Bank Carsten Egeriis forbi, ligesom også topchef i DSV Jens Bjørn Andersen stillede op. Ledelserne i Carlsberg og Novo Nordisk var også repræsenteret.

”Det bekræfter, at vi har mulighed for at være den uafhængige stemme mellem selskaberne og de private aktionærer. Alle gæster satte pris på, at vi kan spille den rolle, og de bakker op om, at vi skal spille den rolle i årene, der kommer,” siger Mikael Bak.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

InvestorUgen blev i år optaget i Dansk Aktionærforenings nye tv-studier på Gl. Kongevej i København, hvor der fremover er planer om mere aktie-tv.

Ilddåb for aktie-tv
”InvestorUgen er en ilddåb for aktionær-tv i Danmark, og det er en form for tv, der både er brug for og plads til," siger Mikael Bak.

Med de gode seertal i InvestorUgens kun andet år, mener han derfor også, der er rigeligt rum til at løfte kendskabet til InvestorUgen yderligere i de kommende år.

Med alt det gode indhold, vi har i løbet af ugen, kan vi snildt få dobbelt så mange seere, og der er også potentiale for 100.000,” siger Mikael Bak og peger på mulighederne i de mange kanaler, foreningens stof bliver udgivet på:

Det gælder først og fremmest hjemmesiden Shareholders.dk. Desuden udkommer vi på foreningens YouTube-kanal, på Facebooksiden samt på LinkedIn.

Seertal ventes at blive højere
Seertallene på Investorugen 2021 fordeler sig med 19.500 seere på Dansk Aktionærforenings YouTube-kanal, mens omkring 5.500 har set med på Facebook. De endelige seertal for InvestorUgen forventes fortsat at stige markant, da de enkelte programmer stadig er tilgængelige og bliver set af mange.

Herunder kan du finde alle udsendelser fra InvestorUgen.

Mandag: De nye investorer
 
Tirsdag: Hvor skal væksten komme fra?
 
Onsdag: Investorkultur og aktionærdemokrati
SE MØD TOPCHEFEN: DSV
SE AKTIE GRAND PRIX HER:
 
Torsdag: De danske vækstlokomotiver
DEL 2
 
Fredag: Globale aktier