Interview

'Sådan udvælger jeg mine kvalitetsaktier'

Billede
Aktier er interessante i en privat opsparing, fordi det er gennem aktier, man får det højeste langsigtede afkast, slår investeringsrådgiver Morten Kongshaug fast. Selv investerer han primært i såkaldte kvalitetsaktier, og det betyder også, at der er en stor dansk C25-aktie, han ikke vil sætte sine penge i.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Hvad er din bedste investering?
Det er Novo Nordisk, som jeg har tjent mange hundrede procent på. Det viser, at hvis du er tålmodig, og selskabet agerer for at opretholde langsigtet vækst, så har du basis i orden for at lave en god investering.

Hvad er din dårligste investering?
I 2002 investerede jeg i et amerikansk selskab, der hed Health South. Et lille selskab, der lå så langt væk som Florida, og jeg havde ikke engang besøgt selskabet. Man kunne ikke regne med det, de sagde. De løj om deres vækst. Pludselig kollapsede selskabet, mens jeg ejede det. Det var en stor lektie til fremtiden som aktieinvestor. Enten investerer du i noget med høj kvalitet på de parametre, du kan måle, og ellers skal du have et godt kendskab til virksomheden som rigtige aktive managere har. Og aktive managere følger op og besøger selskaberne.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Hvilken krise har du lært mest af?
Finanskrisen. Jeg lærte for det første, at du ikke altid kan regne den ud. Du kan ikke altid se, hvad der foregår. Vi fik ikke data, der fortalte om gearingsfaktoren i banksektoren. Det var for ureguleret. Det andet, jeg lærte, var, at der ikke er nogen, der kommer og ødelægger kursfesten, før det er endt i en katastrofe. Men når først katastrofen er der, kommer gribbene og sørger for, at de ikke skal betale. Det er politikere og regulative myndigheder, som overhovedet ikke var vågne op til finanskrisen, men som så sandelig vågnede, da krisen var der. Jeg lærte, at politikere typisk kommer meget sent og prøver at styre – for eksempel ved at pege på monopolgevinster hos tech-giganterne i dag. Det er også mit bud på, hvordan tech-selskaberne kommer til at ligne mere rimelige og almindelige selskaber. Der skal en katastrofe eller nogle tydelige ulemper til for samfundet, så bliver de reguleret.

Hvorfor er aktiemarkedet interessant?
Aktiemarkedet er en guldgrube af informationer. Hvis du sammensætter og systematiserer dem, kan du få et langt mere nuanceret billede af, hvor verden er på vej hen, end du kan få andre steder. Selskabernes informationer giver også viden om nye teknologier og om hele den digitale omstilling. Måske vil vi alle begynde at tale sammen gennem såkaldte avatars indenfor de kommende ti år. Hvis du synes, den slags er spændende, får du den bedste fremtidsforskning via informationer fra tech-selskaberne, når de rapporterer og udtaler sig. Når du følger enkeltaktier, får du også unik indsigt i, hvad der sker i lovgivningen.

Bliv medlem og få tilsendt magasinet Aktionæren

Hvorfor er aktier interessante for private?
Fordi det er gennem aktier, man får det højeste langsigtede afkast. Desuden er enkeltaktier interessante, fordi du med en diversificeret aktiv portefølje kan slå det passive marked. De seneste år har investeringer i passive fonde slået de aktivt forvaltede fonde. Med en passiv fond for hele markedet, er du dog også eksponeret mod døende eller kriseramte industrier. Den risiko for kursfald, der blandt andet ligger i at være investeret i meget modne eller vækstsvage industrier, tager du ikke, hvis du følger de screeninger, vi laver, for at finde kvalitetsaktier. Så vil du i stedet være eksponeret mod selskaber med høj stabil vækst med sunde forretningsmodeller, og de vil altid slå markedet på lang sigt.

Hvad skal man vide, inden man køber aktier?
Hvis man ikke har stiftet bekendtskab med andet end obligationer, er aktier et helt andet game, hvor du skal have is i maven. Du skal også passe på med, hvor meget risiko, du tager. Det behøver du ikke tænke så meget på, når du investerer i obligationer eller ejendomme, hvor tingene ikke bevæger sig så hurtigt. Mange siger, at investering i aktier ligner et spil, og at det er ligesom at investere i fodboldkampe, men det er forkert. Fodboldkampe kan afbrydes og kontrolleres, og aktiemarkedet er meget mindre kontrolleret end en fodboldkamp. Men hvis du spreder din risiko på aktiemarkedet, kan du tjene penge på lang sigt. Når du spiller på fodboldkampe, vil du altid tabe over tid – der er ingen, der kan blive ved med at gætte resultaterne. Med aktier behøver du ikke gætte, fordi vi som baggrund har den økonomiske ekspansion og det at verden udvikler sig, og det får selskaberne til at vokse.

Hvad er din investeringsstrategi?
Jeg er kvalitetsinvestor. Jeg køber den højeste kvalitet i et segment. Potentielle turn-around-selskaber har jeg aldrig investeret i. Jeg køber altid høj kvalitet, fordi risikoen for kursfald er så meget mindre, når du har høj kvalitet i dine aktier. Hvis jeg synes, banksektoren er dårlig, kan jeg alligevel godt finde enkeltaktier inden for den branche, der kører godt. Det kunne for eksempel være et fintech-selskab, der gør det bedre end sektoren.

Hvordan finder du de kvalitetsaktier, du investerer i?
Det gør jeg gennem en masse screeningsprocesser af 3-4000 aktier. Derefter ender jeg med 50 investerbare aktier. Dem overvåger vi tæt, og så investerer vi i nogle af dem, hvis de pludselig falder eller hvis der opstår en anden god årsag til at købe. Vi kigger efter, om der er en stabil fri pengestrøm i selskabet, både historisk og aktuelt. Leverer de det, er det en kvalitetsaktie. Selskabet kan så investere de frie pengestrømme i egen vækst, men hvis de ikke ved, hvad de skal bruge dem til, kan de udbetale dem til mig som udbytte. En fri pengestrøm er en indikator på sundhed, men det er også en indikator på, at selskabet er fleksibelt. Apple-aktien er et godt eksempel på det. Jeg vil hellere have, at selskabet har en fri pengestrøm, end jeg vil have udbytte for enhver pris. Der er masser af selskaber, der betaler udbytte uden at have frie pengestrømme, men det får du ikke noget ud af som aktieejer, for aktiekursen falder bare tilsvarende. Desuden giver frie pengestrømme sikkerhed, hvis selskabet kommer i problemer, eller hvis kreditforholdene bliver forværret. I 2008 blev kredittransmissionen blokeret, og det kan ske igen. Der er selskaber, der har så store pengestrømme, at de hurtigt kan afdrage deres gæld. De selskaber vil altid stå stærkere end selskaber, der har gearet sig op.

Hvad ser du ellers efter, når du leder efter aktier?
Organisk vækst, for det fortæller, at selskabet er stabilt. Organisk vækst kan du også styre og kontrollere. Derfor er det mere værd end opkøbsvækst. Nu taler jeg imod DSV, men de er også nærmest verdensmestre i at købe op, så det selskab er en undtagelse. DSV har en evne til, at 1+1 bliver til mere end 2. Ofte ser man bare, at 1+1 bliver til halvanden. Når du køber andre selskaber for at få vækst, skal du bevise, at du kan integrere andre forretninger. Det har de fleste selskaber udfordringer med, uanset hvor meget det opkøbte selskab ligner dem selv. Når du køber op, er der risiko for, at du har overset noget, eller at du får problemer med kulturen i det opkøbte selskab. Med organisk vækst tager du ikke den chance, for du har 100 procent kendskab til dit eget selskab.

Investeringschef: Her kan du parkere dine penge

Investerer du også i enkeltaktier fra small cap-universet?
På enkeltaktier går vi primært ind i large cap-selskaber, men vi kan godt gå lidt længere ned. I mange af small cap-selskaberne er der langt højere risiko for en stor nedtur, end folk tror. Det er mindre end 1 ud af 10 selskaber, der vokser og bliver store. Resten falder tilbage og underpræsterer. Du skal maksimalt have 20 procent af din portefølje i small cap-selskaber. Det kan du gøre ved at købe et indeks, der understøtter small cap. Det er den måde, vi gør det på – vi køber en small cap-ETF. På den måde rammer vi afkastet af small cap mere stabilt. Du kan godt investere i de små selskaber, men du skal være bevidst om, at det er tættere på casino, hvis du ikke bruger tid på virkelig at sætte dig ind i dem. Du kan tjene mere stabile afkast på large cap-selskaberne, og dem er der jo masser af i Danmark.

Hvilken dansk aktie vil du ikke investere i?
ISS. Selskabet er meget gældsat og tjener ikke nok penge. De leverer slet ikke frie pengestrømme. De har underpræsteret massivt på indtjeningen de seneste fem år. Med deres mange tusinde medarbejdere vil de også kunne mærke, når lønomkostningerne kommer op i den kommende tid. Deres konkurrenter udvikler sig mere stabilt ligesom markedet, og industrien er klart mere volatil end markedet generelt. Aktien er billig, men den er ikke billig nok. Jeg rammer dog forkert her, hvis ISS er en turn-around-case, som nærmer sig konkurrenterne. Den nye ledelse har en intention om at gøre det, men de har ikke bevist, hvad de kan endnu. Når jeg kigger på de rene data, er ISS bunden af, hvad jeg ville investere i fra Danmark.

Hvad tænker du om de mange nynoteringer, der har været de seneste år?
IPO’erne er et marked for de professionelle. Der er færre data om selskaberne, der skal til for at analysere dem. Desuden kan du ikke læse om selskaberne i børsen hver dag. Der går ikke mange dage imellem, at der er en artikel om Novo Nordisk, så det er nemt for private at følge med i selskabet. På nynoteringer er du blind passager på et ridt, du ikke kender til.

Interviewet er lavet inden Ruslands invasion af Ukraine.

En kortere version interviewet er også bragt i magasinet Aktionæren 2/2022.

Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.