Interview

'Her kan du sætte dine penge på den mørkeste dag'

Billede
På de mørkeste dage på markederne vil selv realkreditobligationer blive ramt. Chefstrateg i Velliv Henrik Henriksen afslører i første del af dette dobbeltinterview, hvor han kigger hen, når lynet for alvor slår ned. Desuden peger han på to sektorer, han vurderer til at være undervurderede, hvoraf den ene kan blive et alternativ til kupongivende obligationer.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Dette er første del af et længere interview med chefstrateg i Velliv Henrik Henriksen. Anden del af interviewet bliver lagt på Shareholders.dk den 26. maj.

Hvad er jeres investeringsstrategi?
"
Det er at have en diversificeret portefølje. En portefølje, der er eksponeret mod vækst og risiko, fordi det er der, vi kan hente afkastene på lang sigt. Men også en portefølje, som har noget stabiliserende, når der kommer en hund på tværs på markederne, så de udsving, der kommer, bliver modereret."

Hvordan udfører I den strategi i praksis?
"
Vi tænker i to typer aktiver. Sikre aktiver, som er obligationer. Derudover er der afkastaktiver, hvor det bedste eksempel på dem, er aktier, som også er lunefulde. I hele vores setup tager vi afsæt i, at det er svært at slå aktier som investeringsaktiv på lang sigt. Men det er også vigtigt at have spredning, fordi aktierne indimellem oplever ekstraordinært store nedture. Det vigtigste diversificerende er obligationer. Hvis du skal være hård, kan du godt sige, at obligationerne koster på afkastet, men på den anden side gør de porteføljen mindre sårbar. Når mange af vores kunder klikker sig ind på deres pension, vil de se et beløb, de aldrig har været i nærheden af i et privat depot. For dem er det vigtigt, at der bliver skabt et afkast til pensionen, men det er også vigtigt, at værdien ikke bare eksploderer op og ned."

I hvilke obligationer investerer I?
"Den ene halvdel i klassiske realkredit- og statsobligationer. Den anden halvdel er kreditobligationer, herunder investment grade virksomhedsobligationer, som har en høj rating. De kan godt svinge i kurs med konjunkturerne, men tabene på dem vil typisk være lave over en konjunkturcykel. Merafkastet er omkring 1 procentpoint i forhold til statsobligationer. Desuden investerer vi i high yield obligationer og junk bonds. Da kan man regne med et positivt afkast, men merafkastet er nede på 3-4 procentpoint i forhold til statsobligationer, hvor det var 15 til 20 procent under finanskrisen."

Er det stadig en god ide for private at investere i obligationer?
”Hvis du er ung med en lang tidshorisont, og du er risikovillig og godt kan tåle udsvingene, kan du overveje at have meget få eller ingen obligationer i din opsparing eller pension. Hvis du er tæt på pensionen og du har 100 procent aktier, er det fint, hvis du har så mange penge, at du kan tåle, at værdien af opsparingen falder 30 procent. Men for de fleste er pensionsopsparingen altså deres løn i alderdommen, og da spiller obligationer en vigtig rolle som stabiliserende element, men ikke nødvendigvis som afkastgivende. Hvis der kommer et stød til verdensøkonomien som corona- eller finanskrisen, vil folk søge mod obligationer, og så vil de også give et positivt afkast. Man må dog bare acceptere, at obligationer spiller en anden og mere bleg rolle end for 20 og 30 år siden."

Hvad skal man eje på en regnvejrsdag?
”På en dag, hvor lynet virkelig slår ned i markederne, vil investment grade obligationer blive påvirket. På de mørkeste dage kan realkreditobligationer også blive ramt. Den dag skal du derfor have statsobligationer. Eller guld, som har været sikker havn gennem tiderne. Der er også en tendens til, at schweizerfranc og yen bliver styrket, fordi den schweiziske og japanske økonomi er stærke. Og dollar, fordi det er den førende reservevaluta. Amerikanske aktier vil formentlig også falde mindre end resten af markedet, alene fordi det er amerikanske aktier. Europæiske aktier har en højere kursfølsomhed. Når lynet slår ned, falder amerikanske aktier også, de falder måske 25 procent, mens resten af verden falder 29 procent.”

Hvor kan man gøre en god handel i øjeblikket?
”Valueaktier er stadig lavt prissatte. Hvis jeg skal pege på en sektor, der ser undervurderet ud, er det nok banksektoren. Corona blev næsten sidste søm i ligkisten, fordi det gik udover bankernes forretning, men også fordi de blev bremset i at betale udbytter. Det, vi nu kan se, er, at der ikke rigtig er nogle banker, der har tabt penge i 2020, vi har derimod set mange opjusteringer. Jeg tror derfor, at bankerne bliver et eksempel på, at du kan finde lommer i aktiemarkedet, hvor du kan få høje udbytter på måske 4, 5 eller 6 procent. De er meget mere risikable, men bankaktier kan blive et alternativ til at investere i kupongivende obligationer.”

Bliver banker ikke udkonkurreret i fremtiden?
"
Banker er en disruptet sektor. De lukker filialer, fordi de kan betjene kunderne elektronisk. Der er stadig strukturel modvind, men europæiske banker bliver handlet til en kurs/indre værdi på 0,6, mens gennemsnittet har været 0,8 efter finanskrisen. Skal vi derop igen, er der 20 til 30 procent at hente på kursen, og bankerne opjusterer i øjeblikket. Bankaktier er derfor nogle af de billige aktier, som har potentiale på den korte bane, og det tror jeg også vil være tilfældet i 2022. Men fordi det er en disruptet sektor, skal man slippe bankaktierne igen på et tidspunkt, for de kommer ikke tilbage og bliver handlet til en kurs indre værdi på 2 som før finanskrisen."

Hvilke andre aktier er undervurderede?
"
En af de gamle sektorer, der får glæde af, at samfundet åbner, er oliesektoren. Både bank- og oliesektoren gjorde det utroligt dårligt sidste år, og derfor er der også noget logik i, at de kan blive to af de bedste i år. Olien var nok det aktiv, der blev hårdest ramt, da nedlukningen kom, og der var en dag, hvor prisen gik under nul. Det kan ske, når olien er købt, og det sejler rundt, uden at der er nogen steder at opmagasinere det. Det har helt sikkert sat en skræk i livet på mange olieproducenter. Den amerikanske oliesektor er ikke kommet op i samme tempo som før coronakrisen. Udbudssiden er hæmmet af det prischok, som coronaen gav. Ingen havde set et scenarie, hvor olien kunne gå i minus. Samtidig kan vi se, at når genåbningen kommer, vil folk køre mere bil og de vil ud at flyve igen. Det vil være med til at løfte efterspørgslen efter olie. Olieprisen er kunstigt oppe, fordi sauderne har skruet ned for produktionen, det skal man lige have i baghovedet. Men når økonomien får comeback, stiger priserne, og udbuddet af olie kan godt få svært ved at følge med. Olieselskaberne har samtidig en ret høj gearing til olieprisen. Hvis olieprisen stiger 5 procent, stiger bundlinjen i olieselskaberne langt mere end 5 procent."

Har oliesektoren ikke strukturel modvind?
”På et tidspunkt vil de langsigtede strukturelle problemer dukke op igen, men skiftet fra olie til andre energikilder tager rigtig lang tid. Når befolkningerne i emerging markets kommer til penge, køber de en knallert, så en scooter, derefter en motorcykel og så en bil. Selvfølgelig er der også kinesere, der køber elbiler, men når folk kommer til penge i emerging markets, ser vi et stigende olieforbrug i halen af det. Coronaen var mentalt i gang med at aflive olie og energiselskaber som investeringsobjekter, men det tror jeg er for tidligt. Omstillingen til bæredygtig energi er en gradvis proces.”

Hvad tænker du om vækstaktier i øjeblikket?
"
Aktier i nogle af de mest ekstreme vækstselskaber som for eksempel Facebook, Amazon, Google og Microsoft har været gode efter finanskrisen, og de er super interessante langsigtet. Der er bare det problem, at der er rigtig mange, der har set det, så aktierne er dyre. Hvis en aktie skal have en P/E (price/earning, red.) på 40, er det lettere, når renten er en halv procent, end når den er 2 eller 3. Hvis renten stiger, vil det derfor mere understøtte ’old economy’ end vækstaktierne. Og jeg hælder til, vi har en højere rente, når året er omme, og vi har haft en genåbning."

Gode råd fra Henrik Henriksen:

1: Aktier er lunefulde
"Trigges du kun af at tjene 10.000 kroner og tale med vennerne om det, er det et faresignal, for aktierne er lunefulde. Har du derimod en grundlæggende interesse for økonomi, og kan du finde på at høre podcasts og læse bøger om markederne, er det et godt tegn på, at du kan få succes som investor."

2: Du kender først dig selv, når du har tabt penge
"Man kender først sig selv som investor, når man har prøvet at tabe mange penge. Hvis du er i stand til at holde fast i varen og agere fornuftigt i den situation, har du et godt afsæt for at få succes i aktiemarkedet."

3: Markedet kan gå bersærk opad, og det skal du udnytte
"Lad profitterne løbe, og vær’ i aktiemarkedet på den lange bane. Man skal ikke være for ivrig efter at tage gevinsten, hvis man har fat i et godt selskab, en god sektor eller når der er god stemning på markedet. Markedet kan gå bersærk nedad, men det fede er, at det også kan gå bersærk opad, og det skal man være parat til at udnytte som investor."

Henrik Henriksens cv:

Chefstrateg hos Velliv
siden januar 2019.

Chefstrateg i PFA Pension
2009 – 2018

Investeringschef hos Straumur Investeringsbank
2008 – 2009

Investeringsstrateg i AP Pension
2007 – 2008

Aktiestrateg i Jyske Bank
2000 – 2007

Kundechef i aktieafdelingen i Jyske Bank
2000 – 2001

Uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1987

Anden del af interviewet bringer vi i et af de kommende nyhedsbreve. En mindre del af interviewet kan du allerede nu læse i magasinet Aktionæren.