Analyser

Rocket Lab USA: Små og genanvendelige raketter

Billede
Billede

Af
Peter Smed

Cand.polit. og investeringsrådgiver hos Solvent Invest

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.

Det amerikansk-newzealandske rumfartsselskab Rocket Lab blev grundlagt i 2006 og opsendte sin første satellit i 2013. Selskabet er blandt de førende inden for mindre opsendelser og har specialiseret sig i at sende små satellitter i kredsløb via deres raket Electron. Electron-raketten er en relativt lille, to-trins raket, der er designet til at sende nyttelast på op til cirka 300 kg i lavt kredsløb.

Electron er unik, fordi den er designet med fokus på hyppige og fleksible opsendelser til en lavere pris sammenlignet med traditionelle rakettjenester.

Rocket Labs omsætning er vokset støt i takt med, at efterspørgslen på små satellitter og fleksible opsendelser er steget. I 2024 omsatte Rocket Lab for omkring 3 milliarder kroner. Selskabet investerer massivt i udviklingen af deres nye, større raket Neutron samt egne satellitsystemer, hvilket betyder, at forretningen stadig kører med underskud.

De løbende underskud har været en del af en langsigtet strategi, hvor selskabet prioriterer teknologiudvikling og markedspositionering frem for kortsigtet profit.

Først i 2026 forventes Rocket Lab at opnå en positiv drift. Selvom selskabet stadig handles til en høj multipel, er aktien attraktiv på grund af det store fremtidige vækstpotentiale.

LÆS OGSÅ: Råd: Sådan bliver afkastet på aktier de næste 5 og 10 år

Børskode
RKLB

ISIN
US7731221062

www.
rocketlabusa.com

Anbefaling
KØB

Peter Smed ejer ikke aktier i selskabet.