Analyser

Er dette fremtidens mobilnetværk?

Billede
Billede

Af
Peter Smed

Cand.polit. og investeringsrådgiver hos Solvent Invest

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.

Det amerikanske rumteknologiselskab AST SpaceMobile blev grundlagt i 2017 og arbejder på at opbygge verdens første satellitbaserede mobilnetværk, som kan levere bredbåndsforbindelse direkte til almindelige mobiltelefoner – uden behov for ekstra udstyr eller jordbaseret infrastruktur.

AST SpaceMobile samarbejder med nogle af verdens største teleselskaber som AT&T, Vodafone og Rakuten, og deres teknologi har potentiale til at skabe forbindelse i områder, hvor der i dag ikke er mobildækning. Indtil videre er selskabet dog stadig i udviklingsfasen og har kun opsendt en enkelt testsatellit, BlueWalker 3.

Virksomheden har endnu ikke nogen nævneværdig omsætning og har derfor leveret betydelige underskud, mens den investerer massivt i udvikling og opsendelse af sin satellit, BlueBird. Først i takt med, at disse satellitter bliver sendt op og sat i drift, forventes det, at selskabet kan begynde at generere væsentlig omsætning. Det ligger formentlig flere år ude i fremtiden.

Aktien har i 2024 været præget af høj volatilitet og stor investorusikkerhed, men blandt optimisterne i markedet er der tro på, at AST SpaceMobile kan spille en central rolle i fremtidens globale mobilinfrastruktur. Hvis teknologien virker som lovet, og aftalerne med teleselskaberne udmønter sig i stabile indtægter, er potentialet betydeligt – men risiciene er tilsvarende høje.

LÆS OGSÅ: Råd: Sådan bliver afkastet på aktier de næste 5 og 10 år

Børskode
ASTS

ISIN
US00217D1000

www.
ast-science.com

Anbefaling
AFVENT KØB

Peter Smed ejer ikke aktier i selskabet.