
Amerikansk selskab specialiseret i rumturisme

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.
Virgin Galactic Holdings, Inc. er en amerikansk rumfartsvirksomhed med hovedsæde i New Mexico. Selskabet fokuserer på kommerciel rumturisme. Selskabet blev grundlagt af Richard Branson og har som mål at gøre det muligt for privatpersoner at opleve vægtløshed og se jorden fra rummet – mod betaling i millionklassen.
Efter mange års udvikling og gentagne forsinkelser blev den første kommercielle flyvning gennemført i 2023. Flyvningerne sker med det raketdrevne rumfartøj VSS Unity, der kortvarigt når ud i rummet.
Virgin Galactic har dog endnu ikke opnået en forretningsmodel, der genererer overskud. Med få flyvninger og høje driftsomkostninger har virksomheden leveret betydelige underskud, og aktiekursen har været præget af høj volatilitet. I 2024 blev VSS Unity sat på pension, og fokus er nu rettet mod det næste generationsfartøj, Delta-klassen, som forventes at blive sat i drift i 2026.
Investorer bør være opmærksomme på, at Virgin Galactic er et spekulativt væksteventyr med både teknologiske og finansielle risici. Forretningsmodellen er uprøvet i stor skala, og selskabet har brug for kapital og succesfulde opsendelser for at realisere potentialet. Men lykkes det, kan Virgin Galactic blive en pioner for rumturisme.
LÆS OGSÅ: Strateg: Køb tysk gigantaktie
Børskode |
ISIN |
www. |
||
Anbefaling PAS PÅ |
Peter Smed ejer ikke aktier i selskabet.