Spørgsmål og svar om hårdt ramte bankaktier

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

De danske bankaktier fik kursklø fredag og mandag. Især Danske Bank og Jyske Bank har været i negativt søgelys med store kursfald i løbet af fredag og mandag.

Investeringsøkonom Per Hansen  udpeger årsagerne til kursfaldene og svarer på, om det er en overreaktion.

Per Hansens kommentarer:

• ”Danske bankaktier har haft en fænomenal udvikling de seneste 12 måneder. Korrigeret for den seneste uges nedtur, ville 12 måneders afkast været +50 % for flere danske banker. Det er dramatisk mere end aktiemarkedet generelt og noget mere end stigningerne i banker andre steder. I usikre tider, hvor investorer har tab mange steder, hjemtages og sikres gevinster.”

• ”Udfordringerne for Silicon Valley Bank (SVB) og måske også andre banker, har formentlig primært været to forhold: For det første et varighedsmismatch mellem aktiv- og passiv-siden (indskydere kan frit hæve penge fra dag til dag, og banken har købt obligationer, hvor renten er steget med kursfald og kurstab til følge). For det andet har Silicon Valley Bank ikke været tilstrækkelig opmærksom på ”mark-to-market”. Banken har siddet med store latente urealiserede kurstab på obligationer. Af en artikel i går i dagbladet Børsen fremgik det, at bl.a. Danske Bank har nogle urealiserede kurstab på obligationer jævnfør note i årsregnskabet. Det er ikke ulovligt, men det kræver, at man hensætter kapital til at holde obligationer til udløb, hvilket Danske Bank har gjort. I øvrigt er det normal praksis hos banken og ikke noget nyt. Artiklen kan have fået investorerne til at blive ekstra nervøse.

• ”Penge er en global vare. Udfordringer et sted kan hurtigt smitte et andet.”

• ”Udenlandske investorer har en kortere lunte end hjemlige investorer. Historier som SVB kan have fået dem til at ”tømme” aktielommerne i danske bankaktier, som formentlig vil være en lille del af deres positioner. Det danske aktiemarked er, set i en global kontekst, et mindre marked.”

• ”Nogle investorer kan måske tænke, at rentetoppen for centralbankrenter er nær og at vendingen fra stigende til faldende renter er umiddelbart forestående. Det vil, hvis/når det sker, kunne være en negativ kurstrigger for bankernes udviklingen i rentemarginalen over tid.”

• ”Investorerne frygter måske, ligesom i USA, at de vågner op til en meddelelse om at en større dansk bank er udfordret. Selv om sandsynligheden er mindre, kan risikoopfattelsen være større.”

Bliv medlem af Danmarks store aktiefællesskab

Langt bedre kapitaliseret end i 2008

Han vurderer, at investorerne frygter en gentagelse af nedturen i 2008, hvor en række banker kapitulerede. Forskellen til dengang er en meget bedre generel kapitalisering, en høj og stigende indtjeningsevne og et lavt tabsniveau. ”Det kan ændre sig, frygter investorerne og sender ikke mindst bankaktierne massivt baglæns,” skriver Per Hansen i en kommentar til bankaktierne.

For mange usikkerheder giver kursfald

Investorerne forbliver normalt ikke i ”ekstrem frygt” i en længere periode, påpeger investeringsøkonomen.

”Enten vil nervøsiteten nå et klimaks og risikoen vise sig overdreven, eller også kommer der en udløsende faktor, der kortsigtet medfører et ’event’. Tiden er normalt en god medspiller, men den kolliderer med utålmodige og nervøse investorer, som nu både frygter et negativt konjunkturforløb, inflationsudfordringer og risikoen for at vågne op en morgen med Sorteper i porteføljen. Disse risici er ikke kumulerende, fordi de trækker lidt i hver sin retning, men det er aktuelt ikke investoropfattelsen,” skriver Per Hansen.

Herunder svarer investeringsøkonomen på fem konkrete spørgsmål om bankaktierne.

Hvorfor falder aktierne så meget som de gør?

”Den seneste måned er aktiebarometeret skiftet for aktier generelt og bankaktier i særdeleshed. For 1 måned siden håbede investorerne på Guldlok scenariet, hvor vækst og aftagende inflation gik så meget hånd i hånd med hinanden, at det indenfor en overskuelig tidshorisont ville tillade, at først den amerikanske centralbank Federal Reserve og siden andre centralbanker ville nå rentetoppen. Det scenarie er siden blevet dramatisk revideret. Aktierne er faldet og bankaktierne udenfor Danmark er fortsat den ekstremt skuffende udvikling.”

Amerikanske bankaktier i negativt soloridt

”Mens de danske bankaktier har nydt de stigende renters indflydelse på udviklingen i rentemarginalen, har udviklingen i USA været diametralt modsat. Det virker lidt underligt. Forklaringen skal ikke findes i en manglende viden om og erkendelse af at stigende renter har en positiv betydning for rentemarginalen, men der er forhold som trækker i den anden retning.”

Investorer frygter recession og Sorteper

”I USA var bankinvestorerne primært bange for 3 forhold. I hvert fald indtil Silicon Valley Bank tilføjede den 4. De 3 er: 1)Løninflation som ikke fuldt ud kan overvæltes til kunderne; 2)Frygt for recession og stigende tab; 3)at de amerikanske forbrugere bliver pressede og anvender deres kreditkort mindre. I Danmark vil de ikke betyde så meget, fordi hovedparten af transaktionerne sker med debet kort via Nets, hvor indtjeningen ligger hos Nets og ikke hos bankerne. I USA får bankerne en betydelig indtjening fra kreditkort. Den 4. grund kender vi alt for godt nu: SVB har skabt frygt for, at vi en morgen får en information om, at en af de store banker er i problemer, og har brug for at blive reddet, eller sagt med andre ord: At en af de store banker trækker Sorteper.”

Hvorfor falder markedsrenterne og hvad betyder det?

”Konsekvensen af disse udfordringer er at bankaktierne er faldet massivt. Den udvikling blev forværret også for de større banker fredag og mandag. Samtidig er markedsrenterne faldet. Det gælder ikke kun de 10 årige renter, men også renten på obligationer med kortere løbetid faldt fredag men især mandag.”

Hvad gør Federal Reserve i næste uge?

”Hvis ugen fortsætter som den er begyndt, eller hvis situationen ikke bliver bedre; hvis der ikke kommer mere ro på forud for næste uges møde i Federal Reserve, er sandsynligheden for at FED springer en rentestigning over og undlader at hæve, stor. Hvis man tænker alternativt, vil en FED forhøjelse på 0,25 % (0,5 % er med det som vi ved aktuelt og i hvert fald før tirsdagens inflationsrapport udelukket) være et signal om, at FED tænker 1)markedspanikken driver over og bankerne er generelt men ikke nødvendigvis i alle tilfælde tilstrækkelig kapitaliseret og/eller 2)inflationspresset er stadig alt for højt.”

Læs også: Nu accelererer det for Novo Nordisk

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.