Perspektiv

Efter kursfald kommer flere kursfald: ”Disse 11 råd har historisk virket”

Billede
Argumentet om at aktier er ”faldet for meget” og udvalgte aktier er blevet ”alt for billige” preller totalt af på sælgerne. Se økonomens 11 gode råd til, hvordan du kan forholde dig under det faldende aktiemarked.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Der er tydelige tegn på, at investorerne i udvalgte aktier panikker. Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen.

Herunder lister han en række observationer og nederst giver han 11 råd til, hvad der historisk har været fornuftigt at gøre som investor, når markederne går igennem en stormfuld og stressende periode.

Per Hansens ser syv tegn på stor investornervøsitet:

  1. Kursfald er langvarige og sker ikke blot som enkelt-dags korrektioner.
  2. Kursfald er bredt funderet. Mange aktier falder og i hovedsagen uden selskabsspecifikke nyheder.
  3. Kursfald er karakteriseret af en overvægt af salgsinteresse, som ”maser” aktierne ned. Kursfald virker ”unuancerede”.
  4. Investorerne sælger, midt i orkanens øje, ukritisk selv efter en længere periode med kursfald. At berolige investorer kan være som at forsøge at stoppe en vildtløbende hesteflok, der som bekendt kun løber efter førerhesten og ikke ænser noget andet.
  5. Tiden er en formildende omstændighed, men det er en stakket trøst, mens panikken råder. Hvis nedturen kortsigtet skal stoppes, kræver det en ekstraordinær hændelse, som for eksempel centralbanker, som vælger at sænke renterne. Det er aktuelt helt udelukket. Verdens to mægtigste finansielle institutioner har travlt med at efterslukke inflationsbranden det sidste stykke ned mod 2 procent.
  6. Argumentet om at aktier er ”faldet for meget” og udvalgte aktier er blevet ”alt for billige” preller totalt af på sælgerne, som er i højeste alarmberedskab og agerer som heste der løber. Investorerne sælger fordi forventningen, naturligt nok er, at efter kursfald kommer flere kursfald.
  7. Bortset fra udvalgte aktier, som mange investorer har koncentreret deres aktieinteresser i, og hvor en betydelig del er højt/meget højt prissat, er prisfastsættelsen i den øvrige del af aktieverden i hovedsagen moderat/lav/meget lav.

Læs også:
Thorleif Jackson køber dansk aktie: "Den er historisk lavt prissat"

Per Hansens 11 punkter over, hvad der historisk har virket, når markederne falder:

  1. Træk luft ind og dan dig et overblik.
  2. Fjern skærmfokus og undgå at blive yderligere stresset. Når du ser på skærmen og opdager nye ”årets laveste”-kurser, gør det kun ondt værre.
  3. Brug tiden til at tilpasse din aktieliste. Hvilke selskaber har du i længere tid haft på din indkøbsliste, hvis den blev billigere/billig nok.
  4. Der kan også være selskaber i din portefølje, som du på trods af store kursfald ikke længere skal have. Måske er det tid til en beholdningsrengøring?
  5. Fokuser på kvalitetsaktier, der falder. Disse aktier vil langsigtet have de bedste muligheder for at have stamina, og samtidig vil det være dem andre også fokuserer på. Det betyder, at det formentlig kan være her du finder de første aktier, som stiger igen.
  6. Mens markedet og andre investorer panikker, betaler det sig at gå på tilbud og bevare ro/overblik.
  7. Aktiemarkedet er 0/1. Det som tager 3-6 måneder at blive tilpasset i økonomien, er aktiemarkedet kun få uger om at indstille sig på. Erfaringerne herfor er ret gode og en god vejviser. Har du brug for inspiration, kan du tænke på Covid nedlukningen i 2020, hvor aktierne var 3 uger om det som tog 2 år i økonomien. Det kan være svært at rumme, hvor meget risikopræmien kan give sig.
  8. Verden går ikke under, selv om det kunne se sådan ud. Hver stor nedtur har langsigtet vist sig at være en god købsmulighed. Sandsynligheden for at du om 3 år vil se tilbage på den nuværende nedtur udenfor de mest hypede aktier og spørge dig selv, hvorfor du ikke fokuserer på prisfastsættelsen og langsigtede muligheder, er større end du tror
  9. Vi kommer ikke tilbage til tiden med ekstremt lave renter i den umiddelbare fremtid på 1-2 år. Der er dog en større mulighed, end hvad der aktuelt er konsensus for, at amerikanske og europæiske centralbankrenter ligger 100 basispoints (eller endda mere) lavere allerede fra og med 2025. Hvis og i så fald, vil fokus være på netop det rentefald, og de muligheder som det giver – den tid den mulighed, tænker investorerne aktuelt og fortsætter aktieudsalget…
  10. Lysten til at beskytte sine penge og portefølje er formentlig ligefrem proportionale med den seneste nedtur. Akkumuleret i 2022-2023 er udvalgte aktier blevet halveret eller sågar mere. Det er ikke kun meget, men rigtig meget.
  11. Husk at sprede din risiko.

I tv-indslaget herunder kan medlemmer af Dansk Aktionærforening se vores seneste udgave af tv-udgaven af Aktionæren, hvor Per Hansen var gæst.

Du kan også se tv-formatet Aktietippet, hvor analytiker fortæller om sine store forventninger til dansk folkeaktie, som han netop har købt.

Bliv medlem for kun 795,- årligt

Du får:

Svarende til 66 kr./md.

Ubegrænset adgang - og meget mere.

  • Aktietips & artikler
  • Ugentlige nyhedsbreve
  • 9 magasiner af Aktionæren
  • Danmarks største rabatportal
  • Analyser
  • Aktie-TV & videoer 
  • Arrangementer & events
  • Masterclasses
  • Guides
  • Lokalforeningsnetværk
  • Investorredskaber
  • Digital uddannelse & kurser
  • Konkurrencer
  • InvestorSparring
  • Adgang til InvestorUgen
  • Støtter aktionærdemokratiet

Ingen binding, kan altid opsiges til udløb af kontingentperiode.

Du får også tilsendt seneste nummer af magasinet Aktionæren ved indmeldelse (værdi 79,95).

Medlemskabet fornyes årligt - priserne er inkl. moms.

Bliv medlem Icon