Om foreningen

Send os dine ønsker til politikerne

Billede
Nu kan du sende os dit input til, hvad vi skal arbejde for i Dansk Aktionærforening.

Din mening er vigtig for os. For der bliver lyttet til Dansk Aktionærforenings stemme i det politiske liv.

Nu giver vi dig chancen for at sende os dine tre bedste forslag til mærkesager, som du mener Dansk Aktionærforeninger skal have med i sit katalog for de kommende år.

Jo mere konkret du kan være, jo lettere er det at tage stilling til.

Vi er klar over, at de fleste investorer ønsker sig lavere aktieskatter, så lige præcis det ønske behøver du ikke sende, men gode forslag til forenklinger og forbedringer af alle former for regler og vilkår er meget velkomne.

Vi kan ikke love, at alle forslag kommer med i vores materiale i den sidste ende, men vi kan love, at der bliver lyttet til alle jeres indspil i vores politiske arbejde.

Send dine forslag i en mail til lgh@shareholders.dk og skriv ”Forslag” i emnefeltet. Så kigger vi på det.

Sammen skaber vi en stærkere og mere slagkraftig forening. Også politisk.