Læs DAFs spørgsmål til Ørsteds ledelse - med svar
Tak for ordet. Mit navn er Mikael Bak, og jeg repræsenterer de private investorer på vegne af Dansk Aktionærforening. Mange af vores medlemmer er aktionærer i Ørsted, og til stede her i dag.
Lad mig begynde med at takke for årsberetningen, og sende en stor tak til Ørsteds mange ansatte, der i 2025 leverede en stor indsats midt i en usikker tid…. Vi står her i dag med blandede følelser.
På den ene side glæder vi os over, at 2025 var et år med vigtige resultater. Selskabet lykkedes med omfattende farm-downs, gælden blev reduceret, og der blev hentet betydelig ny kapital. Det fortjener anerkendelse – også til den nye ledelse.
På den anden side står vi også med en reel bekymring. Aktien fortsatte nemlig sit fald i 2025, mens sammenlignelige europæiske selskaber klarede sig væsentligt bedre. Samtidig er vi nu på tredje år uden udbytte til de private aktionærer, der trofast har støttet selskabet. Det bringer mig til mine spørgsmål til bestyrelsen og ledelsen.
1. I årsrapporten fremgår det, at Ørsted har et mål om at genoptage udbyttebetalinger for regnskabsåret 2026. Det er positivt. Men omvendt ser vi gerne større klarhed. Derfor mit første spørgsmål: Hvornår forventer I konkret, at udbyttet kan udbetales, hvis alt går planlagt, og hvad er det forventede niveau?
2. Et sted, hvor tingene ikke altid går som planlagt er i USA. Som vi har hørt i dag, så har de to store projekter, Revolution Wind og Sunrise Wind projekterne været væsentligt udfordret. Begge projekter fortsætter i dag, fordi domstolene foreløbigt har grebet ind. Men “foreløbigt” er vel ikke det samme som “afklaret”. Derfor vil jeg gerne høre om I kan gøre os lidt klogere:
Hvad er det samlede økonomiske engagement i de to projekter – og hvad vil de maksimale konsekvenser være, hvis rammevilkårene ændrer sig markant? Og hvordan ser en plan B ud? Hvis det politiske og juridiske grundlag ændrer sig? Det er et vanskeligt spørgsmål, men ikke desto mindre meget væsentligt for aktionærerne.
3. Lad mig et emne op, som jeg ved, at mange private investorer har fokus på. Nemlig løn og intensives. Aktionærerne har ikke modtaget udbytte i tre år og aktiekursen er faldet markant. Samtidig har direktionen modtaget bonusaktier – også for 2025, hvor Ørsted efter egne sammenligninger placerer sig helt i bunden i forhold til sammenlignelige selskabers aktionærafkast.
Konsekvensen i 2025 var, at niveauet for bonusaktier blev reduceret til 20 procent. Men der blev stadig udbetalt bonusaktier. Jeg vil gerne høre, om I i bestyrelsen mener, at det er den rigtige balance, at der fortsat udbetales bonus i år, hvor selskabet performer svagest i forhold sammenlignelige selskaber? Og er der overvejelser om at justere modellen, så bonus fremover i endnu højere grad skal afspejle faktisk realiseret værdiskabelse over tid?
4. Afslutningsvis vil jeg gerne kort berøre samarbejdet med Norske Equinor, som jo også er storaktionær. Vi har for nylig hørt, at Equinor alligevel ikke stiller med en kandidat til Ørsteds bestyrelse. Har bestyrelsen modtaget nogen uddybende forklaring, og er der meldinger om, at det i stedet vil ske til næste år? Og er der på andre måder taget initiativer til samarbejder, der kan knytte Ørsted og Equinors aktiviteter tættere sammen fremover?
Jeg vil slutte med på de private aktionærers vegne at ønske både ledelsen og de mange ansatte i Ørsted alt det bedste i resten af 2026. Endnu et vigtig år både for selskabet, for de private aktionærer, og for vores fælles ejerskab gennem staten Danmark.
Svar fra formanden, frit refereret:
1) Vedr. Udbytter : Formand Lene Skole bekræftede, at det bestemt er forventningen at der vil blive udbetalt udbytter for 2026, vedtaget på næste års generalforsamling. Hun fortalte at hun ikke kunne gå ind på niveauet (størrelsen), og hun oplyste, at der ikke pt var konkrete omstændigheder, der pegede i retning af at det ikke vil ske.
2) Vedr. USA: Formanden bekræftede at det er en vigtig risiko-faktor Ørsted, at begge projekter færdiggøres og afsættes uden at den amerikanske administration for held til at blokere. Hun fortalte, at det også var netop derfor at kapitalforhøjelsen i 2025 blev gennemført, for at sikre at et evt. worst case scenarie ikke vil true Ørsteds fremtid, selv om det vil betyde store tab potentielt. Samtidig konstaterede hun, at der stadig er godt 35 mia kr. fordelt over de to projekter, som ikke er investeret (underforstået, at hvis der skulle ske noget inden de investeres, så er de ikke i fare). Der var ikke en egentlig konkretisering af, hvad det maksimale er som Ørsted vil kunne tabe, og det er selv sagt også svært at gøre op. Og umiddelbart var det heller ikke tonen, at Ørsted selv tror at det ender så galt. Men de anerkender, at det er umuligt at forudse. Der er stor fokus på det.
3) I forhold til bonus-aktier, så lagde formanden vægt på, at Ørsted faktisk kun var næstsidst ud af 11 selskaber (!), og at hun anså det for vigtigt at ledelsen var ”hængt op” med aktier, og at de også selv betaler for dem, så de har hånden på kogepladen. Samtidig fremhævede hun, at Ørsteds andel af bonus aflønning i forhold til fast løn ligger væsentligt lavere end hos andre C25 selskaber.
4) Formanden bekræftede at der er en tæt relation til Equinor som mulig samarbejdspartner, Og at de havde bakket op om alle de nye kandidater. Hun kom ikke ind på om de til næste år evt træder ind. Emnet blev taget op både af Finans og Børsen som det mest interessante emne fra GF’en, dvs om Equnior spøger i kulissen som tættere partner. Det er hverken be- eller afkræftet.
5) Endelig benyttede vi lejligheden til at opfordre CEO Rasmus Ersboe til at træde med frem v ledelsesberetninger mv – og vi bakkede op om ATP og Akademikerpensions indlæg om at der skal en tydeligere Equity Story til i årene der kommer. Akademikerpension var ligeledes kritiske overfor Lene Skoles mange bestyrelsesposter, som falder i kategorien ”Overboarding”. DAF har ikke direkte påpeget dette, men kan kun sige at det er godt at Akademikerpension har fokus på det. Det væsentligste er udviklingen i selskaberne og i aktien, og her har Ørsted jo unægtelig et stykke vej endnu.Det kræver en dedikeret indsats. Også af best.formanden. Lene Skole fastholdt på generalforsamlingen, at hun er fuldt dedikeret. Og hendes indsats fra talerstolen var da også fin. Dog igen med et ønske om at vi får CEO mere i fokus.