Mød Selskabet Live i Fredericia
Er du medlem? Køb din medlemsbillet med rabat her.
Onsdag den 24. september inviterer Dansk Aktionærforening til en dag i investeringens tegn i Fredericia. Du får mulighed for at deltage i ét eller begge events – og gå hjem med ny viden, inspiration og konkrete ideer til dine investeringer.
Mød Selskabet Live
Dagen starter med et populært og velafprøvet format, hvor du møder ledelsen fra børsnoterede selskaber, fonde og investeringsforeninger. Hør dem fortælle om deres strategi, resultater og fremtidsplaner – og få mulighed for at stille spørgsmål og møde dem i pauserne.
Et format, der giver dig unikke indsigter og direkte adgang til aktørerne bag dine investeringer. Dørene åbner 13.30, og programmet starter 14.00.
På scenen kan du møde:
- Q-Interline
- Bioporto
- Horizon3
- Dataproces
- Global Health Invest
- Pila Pharma
- Trophy Games
Bavarian Nordic Debat
Som en del af Mød Selskabet Live kan du også høre en spændende debat med de to erfarne investorer, Jens Løgstrup og Lars Jørgen Rasmussen. Den ene har valgt at takke nej til kapitalfondenes bud på kurs 233, mens den anden synes, at et salg er værd at overveje. Bliv klogere på argumenterne, og stil dine spørgsmål til eksperterne.
Senere på dagen kan du også deltage i DAF Talks, hvor fem investeringseksperter indtager scenen med et emne, de hver især brænder for.
Mad og drikke: Der er mulighed for at tilkøbe madbilletter online indtil d. 17. september kl. 12.00. Gratis vand/kaffe er inkluderet i alle typer billetter. En billet til DAF Talks eller Mød Selskabet Live + DAF Talks inkluderer derudover 1 x drinkbillet til valgfri øl, vin eller sodavand.
Eventet er sponsoreret af Nordnet og Audi.
Audi Fredericia
Kongens Kvarter 32
7000 Fredericia
Danmark