DAF Talks Lyngby

investorkultur | investordagen

Billetsalget starter fredag d. 10. juli kl 10.00. Dansk Aktionærforening inviterer til en spændende investoraften hos BMW Experience Center i Lyngby, hvor vi endnu en gang samler Mød Selskabet og DAF Talks i ét stærkt arrangement.

Fra kl. 17.00 til 21.30 får du mulighed for at møde nogle af landets børsnoterede selskaber og nogle af landets skarpeste investeringsprofiler – alt sammen i inspirerende rammer og sammen med andre investeringsinteresserede.

Dørene åbner allerede kl. 16.30, hvor vi byder på kaffe og mulighed for at netværke med andre investorer, inden programmet går i gang.

Mad & Drikke
Forplejning er inkluderet i billetten.

Mød Selskabet – kom tæt på virksomhederne
Vi lægger ud med Mød Selskabet, hvor ledelsesrepræsentanter fra en række spændende børsnoterede virksomheder deler deres perspektiver på forretning, strategi og fremtidsmuligheder.

I år kan du blandt andet opleve præsentationer fra:

  • Bavarian Nordic
  • Freetrailer
  • Scandinavian Tobacco Group

Her får du mulighed for at høre direkte fra virksomhederne, stille spørgsmål og få indsigt, som kan styrke dine investeringsbeslutninger.

DAF Talks – skarpe perspektiver på investering og markeder
Senere på aftenen tager DAF Talks over med korte, selvvalgte oplæg fra nogle af de interessante profiler i investeringsverdenen og dansk erhvervsliv. Formatet er enkelt: koncentreret viden, konkrete erfaringer og nye perspektiver leveret på scenen af eksperter, der brænder for deres emne.

På årets program kan du blandt andet opleve:

  • Katrine Korning
  • Henrik Drusebjerg
  • Peter Garnry
  • Ann Lehmann Erichsen
  • Oskar Bernhardtsen

Uanset om du er ny investor eller har mange års erfaring på aktiemarkedet, kan du se frem til en inspirerende aften med ny viden og konkrete investeringsindsigter.

Vi glæder os til at byde dig velkommen den 30. september hos BMW Experience Center hos Jan Nygaard i Lyngby.

Billede
Pris
349,00 kr.
Ledige pladser
0
-

BMW Experience Center v/ Jan Nygaard
Firskovvej 33
2800 Kongens Lyngby
Danmark