Nyhed

DAF-medlem fortalte om BioMar-investering på TV 2

Simon Svensson var torsdag på TV2 News, hvor han fortalte om, hvorfor han har valgt at investere i BioMar. Vil du også have mulighed for at fortælle om dine investeringer, kan du tilmelde dig Dansk Aktionærforenings kildekartotek herunder.
Billede

Af
Sejer Christiansen

Redaktionsassistent

I morges, mens TV 2 News kørte over tv-skærme rundt omkring i landet, kunne man se Simon Svensson foran kameraet. Han havde nemlig valgt at købe aktier i selskabet BioMar, som producerer fiskefoder til fiskeopdræt og i dag blev børsnoteret på den danske Nasdaq-børs.

At det netop var Simon Svensson, der stod foran TV 2’s mikrofon, skyldes Dansk Aktionærforenings Kildebank. Han er nemlig blevet en del af databasen over investorer, der gerne vil stille sig frem og fortælle om deres egne investeringer.

Og oplevelsen foran kameraet har han ikke fortrudt:

“Jeg troede til at starte med, at det ville blive til en artikel, men så blev det til live-tv. At være direkte på TV 2 var både spændende og virkelig sjovt,” fortæller Simon Svensson.

Kunne du også tænke dig muligheden for at medvirke i artikler eller måske komme på tv? Så skal du blot udfylde denne formular