Virksomhedsbesøg hos PROSHOP

Virksomhedsbesøg | Webshop | Gazellevirksomhed | Robotlager

DAF Aarhus

DAF Aarhus inviterer til et interessant virksomhedsbesøg i Højbjerg, hvor moderne robotstyret multilager vil blive fremvist.

 

Fra en af Danmarks første webshops til 4 millioner pakker om året

Proshop A/S blev grundlagt i 1995 af den nuværende direktør Poul Thyregod og 3 kammerater.

I 1996 lancerede Proshop, som én af de første i Danmark, en webshop og i dag sørger mere end 350 medarbejdere for, at de kan sende 4 millioner pakker om året til 8 forskellige lande.

Proshops hjerte banker for elektronik - og alt det, der gør livet lettere og sjovere. I begyndelsen solgte man kun film, spil og computere. I dag bruger man erfaringen herfra til at tilbyde alt fra ”gaming” og ”beauty” til haveredskaber og legetøj samt dyreartikler og en masse andre sager.

 

Historien om Proshop

Proshop er historien om et dansk iværksættereventyr.

Det hele begyndte i en kælder i Aarhus i midten af 90’erne, hvorfra fire studiekammerater solgte elektronik. Den ene af de fire ildsjæle var den nuværende ejer, direktør Poul Thyregod, som også er dagens vært.

Trods den magre start levede drømmen og forretningen tog hurtigt fart. 7 gazeller er det blevet til og nu efter 30 år, er Proshop blandt Danmarks bedst kendte webshops med en omsætning på mere end 4,4 milliarder kr. 

Forretningen dækker hele Norden, Tyskland, Østrig og Holland samt Polen.

 

Program:

16:30 - Registrering af deltagere

17:00 - Velkomst ved DAF Aarhus, Finn Poulsen

17:05 - Kort om udviklingen i web-handel. Globalt og i Danmark. Hvordan startede vi Proshop, hvordan er det gået til i dag, og hvad er vores visioner? Ved direktør Poul Thyregod.

17:45 - Rundvisning i Proshop og præsentation af robotlager, direktør Poul Thyregod m.fl.

18:30 - Spørgsmål fra salen og svar fra direktør Poul Thyregod.

18:40 - Afslutning ved DAF Aarhus.

18:45 - Networking med lidt til ganen og halsen.

19:15 - Tak for i aften.

 

Adgang:    Medlemmer 100 kr. og gæster 150 kr. Ildsjæle betaler 100 kr. ved indgangen.

 

Deadline for tilmelding er mandag den 18. maj kl. 23:59.

Lokalets størrelse begrænser antallet af deltagere til 85 personer i alt.

Billede
Medlemspris
100,00 kr.
Pris
150,00 kr.
Ledige pladser
85
1
-

Slet Møllevej 17
8270 Højbjerg
Danmark

Underviser
Adm. dir. Poul Thyregod