Temaaften om testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter samt investeringsværktøj ”Jyske Quant”
Jyske Bank og LRP Advokater inviterer i fællesskab til en spændende aften, hvor Jyske Bank vil fortælle om Jyske Quant og LRP Advokater vil fortælle om testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter.
Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til aftenens eksperter.
Program:
Jyske Bank vil præsentere sit investeringsværktøj ”Jyske Quant”, som kan anvendes til at optimere aktieudvælgelse og dermed optimere dine muligheder for det bedste afkast af din investering.
Hvad er Quant?
Jyske Quant Global Large Cap Equities er et unikt værktøj, der kan understøtte dine investeringsbeslutninger med fokus på ca. 3.000 af verdens største børsnoterede selskaber mål på markedsværdi:
-
- Find de selskaber, der passer til din personlige investeringsstrategi og risikoprofil.
-
- Optimér din portefølje ved at vælge blandt de mest attraktive selskaber og fravælge de mindst attraktive inden for udvalgte investeringsstile.
-
- Tag dine investeringsbeslutninger baseret på data af højeste kvalitet, som også anvendes af professionelle investorer.
-
Oplæg ved LRP Advokater
-
LRP Advokater vil fortælle om vigtigheden af at have oprettet testamente, hvornår en ægtepagt kan være relevant, samt om fremtidsfuldmagter kan være noget for dig.
Vores erfarne advokater vil guide dig gennem de forskellige muligheder for oprettelse af testamente og give dig en forståelse af, hvilke muligheder der er for at fordele arven, som du ønsker.
-
- Skal arven fx være særeje for modtageren, og hvordan skal fordelingen være mellem din ægtefælle og dine børn?
-
- Arver samlevere hinanden, og hvad er tvangsarv?
Svarene på dette og meget mere vil du blive klogere på denne aften.
Nogle gange er det også fornuftigt at oprette en ægtepagt, fx hvis ægtefællernes formuestørrelse er forskellig ved ægteskabets indgåelse, eller den ene driver selvstændig virksomhed – LRP Advokater vil sørge for, at du bliver klædt på til at vurdere, om en ægtepagt kan være relevant for dig.
Mange opretter fremtidsfuldmagter for at sikre, at hvis man en dag ikke længere selv kan varetage sine anliggender, så har man på forhånd udpeget, hvem der skal varetage dem for sig. Det gælder både økonomiske og personlige anliggender, og LRP Advokater vil sørge for, at du efter aftenens oplæg kommer hjem med ny viden.
Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til aftenens eksperter.
Der vil blive serveret Øl/vand og sandwich i pausen.
Løvenørnsgade 17
8700 Horsens
Danmark