Oplæg med Lau Svenssen – indsigt, erfaring og viden
Dansk Aktionærforening har fornøjelsen af at byde velkommen til Lau Svenssen, en af Danmarks mest erfarne og anerkendte aktieanalytikere og medstifter af Svenssen & Tudborg.
Med mere end 40 års erfaring fra de finansielle markeder formår Lau Svenssen at omsætte komplekse markedsforhold til klare, anvendelige perspektiver for private investorer. Han er kendt for sin skarpe analyse, sit langsigtede fokus og sin evne til at se både muligheder og risici – også når markederne er volatile.
Mange vil kende Lau Svenssen som fast paneldeltager i Millionærklubben, hvor han deler sine vurderinger af aktiemarkederne, makroøkonomiske tendenser og konkrete investeringsstrategier.
På aftenen vil Lau Svenssen give sit aktuelle markedsblik og dele sine vigtigste investeringsprincipper – med fokus på, hvordan private investorer bedst navigerer i et marked præget af usikkerhed, store udsving og nye muligheder. Deltagerne kan se frem til et engagerende oplæg med masser af indsigt, perspektiv og inspiration til egen portefølje.
Program
17.30 Velkomst ved DAF Trekant
17.35 1. halvdel af oplæg med Lau Svenssen - Markedsindblik og investeringsprincipper
18.45 Netværk og let traktement
19.30 2. halvdel af oplæg fra Lau Svenssen og spørgsmål fra salen
20.30 Afrunding af arrangementet
Lau Svenssen
Chefanalytiker
Cand.polit. og aktieanalytiker. Født 1956.
Har siden 1978 arbejdet som finans- og aktieanalytiker samt porteføljeforvalter med fokus på danske aktier. Gradvis er der sket en udvidelse med dækning af en række udenlandske selskaber som følge af en stadig mere åben økonomi.
45 års erfaring med udførelse af aktieanalyser og makroøkonomiske vurderinger af den løbende udvikling og det fremadrettede perspektiv i forbindelse med investeringsbeslutninger. Udgivelse af talrige analyser af især danske selskaber.
Har medvirket i radioprogrammet Millionærklubben siden starten i november 2011 hos radio24syv og fra 2019 videreført af EuroInvestor. Er fra 1. januar 2021 ansat på deltid hos EuroInvestor som kommentator af forhold inden for aktieplaceringer og andre økonomiske spørgsmål.
KUC
Ågade 27
6000 Kolding
Danmark