Ole Søeberg - overblik og aktietips

DAF Nordsjælland

DAF Nordsjælland

Aktionærforeningens tidligere formand Ole Søeberg har altid arbejdet med investering. CV'et har titler som aktieanalytiker, IR chef, porteføljeforvalter i Danmark og Norge, formand for Dansk Aktionærforening, og nu aktiestrateg.

Uanset hvilken rolle Ole Søeberg har haft, har han altid været på jagt efter de gode langsigtede aktiemuligheder. På denne aften får du den erfarne investors opskrift på hvordan og hvor. Og selvfølgelig får du Oles aktietips, som du kan tage med hjem til din egen portefølje.

Ole Søeberg vil også fortælle om sine erfaringer med AI. Hvad kan man? Hvad kan man ikke? Ole betegner sig selv som GARP investor (Growth At a Reasonable Price), og hvordan gør han det, når markedet kun ser AI?

I dag er Ole Søeberg aktiestrateg hos svenske Brock Milton (www.bmcapital.se), som forvalter globale aktiefonde. Brock Miltons udvælgelse sker især med vægt på klassiske nøgletal som afkast på egenkapital, gæld, omsætning og vækst i overskud. De udvalgte aktier i porteføljerne er en blanding af vækst (85%) og value aktier (15%).

Der bliver naturligvis god tid til spørgsmål. 

Det bliver en aften, hvor du får opskrift på aktieudvælgelse, aktietips, gode råd om brug af AI, og svar på dine spørgsmål.
På denne aften tilbyder vi, at man kan tage en gratis gæst med. Skynd dig at booke, for der bliver rift om pladserne!

Aftenens agenda:
18:00-18:30 Dørene åbnes
                         Registrering, sandwich og netværk
18:30-18:35 Velkomst v/Anders Nørskov
                         Formand for DAF Nordsjælland
18:35-19:20 Foredrag del 1 v/Ole Søeberg
                         Aktiestrateg hos Brock Milton
19:20-19:35 Pause og netværk
19:35-20:25 Foredrag del 2 v/Ole Søeberg
                         Aktiestrateg hos Brock Milton
20:25-20:30 Tak for i aften

Lokalet ligger på 1. sal umiddelbart til højre for indgangen til biblioteket. Der er tilgængelighed for kørestolsbrugere.

Bemærk: Sidste frist for tilmelding er d. 30/9 kl. 12.

Billede
Medlemspris
75,00 kr.
Pris
200,00 kr.
Ledige pladser
74
-

Store Sal
Administrationscentret
Stationsvej 38
3460 Birkerød
Danmark