Demant A/S er et dansk holdingselskab, som producerer og sælger høreapparater, høretekniske hjælpemidler, høretelefoner, lydanlæg og AV-udstyr gennem selskaberne Oticon, Bernafon, Sonic, Oticon Medical, Phonic Ear A/S, Interacoustics, Maico og Amplivox.
Interacoustics er en af verdens førende leverandører inden for diagnostisk udstyr til måling af hørelsen og test af balancen. De udvikler, producerer og sælger deres produkter i mere end 100 lande gennem et stort netværk af egne salgsselskaber og eksterne distributører. Interacoustics har mere end 150 medarbejdere i Danmark og 200 i Polen.