Kursus i aktiestrategi nr. 6

DAF Nordsjælland

DAF Nordsjælland

Kursus i aktiestrategi nr.6

DAF Nordsjælland udbyder sammen med lektor Niels Stub igen et kursus over 4 aftener, hvor du lærer at udvikle og opdatere en personlig strategi for dine aktieinvesteringer. Al erfaring viser, at investorer, som har en strategi, og som følger den, får væsentligt bedre resultater, end de investorer, som ikke har nogen strategi. Kursets hovedvægt vil ligge på udvikling af strategi. Der er 2 uger mellem hver undervisningsaften. Undervisningen ligger hver aften mellem kl. 18:00 og kl. 21:00. Kursets 4 undervisningsaftener er:

  • mandag 14. september
  • mandag 28. september
  • mandag 12. oktober
  • mandag 26. oktober

Du skal regne med en lille smule let hjemmearbejde, som er en del af processen med at udvikle din personlige aktiestrategi.

Undervisningen vil foregå på Birkerød Skole, som ligger ca. 10 minutters gang fra Birkerød Station. Der er mange gratis P-pladser ved skolen. Du går ind ad hovedindgangen på skolen, og finder Klasselokale H1 umiddelbart til højre for indgangen.

Vi har valgt, at forplejning IKKE er inkluderet for at holde kursusafgiften så lav som mulig. Der er flere take-away muligheder i Birkerød, hvis du har behov.

Kursus nr. 6 vil følge samme skabelon som tidligere kurser.

Kurset er en oplagt gavemulighed for det aktieinteresserede familiemedlem, som gerne vil have en "hjælpende hånd" til at komme godt i gang med investeringer. Og endnu bedre sammen med et medlemskab af Dansk Aktionærforening, så alle fordele bliver tilgængelige.
Men kurset er også en oplagt mulighed for den mere erfarne investor, som har erkendt, at de bedste afkast ikke kommer ved at løbe sammen med alle andre efter de hotte aktier - og ofte komme for sent.

Kurset udbydes til en pris for alle fire aftener på 700kr for medlemmer. Du skal logge på hjemmesiden www.shareholders.dk for at få medlemsprisen.
For ikke-medlemmer er prisen 700kr + 800kr - dvs. kursets medlemspris pris på 700kr + prisen for medlemskab i af aktionærforeningen i 1 år. Det er derfor billigere for ikke-medlemmer først at melde sig ind i aktionærforeningen og derefter at logge ind på hjemmesiden og få medlemsprisen på 700kr

Der er tilgængelighed for kørestolsbrugere.

Billede
Medlemspris
700,00 kr.
Pris
1.500,00 kr.
Ledige pladser
20
-

Klasselokale H1
Birkerød Skole
Birkerød Parkvej 12
3460 Birkerød
Danmark