Generalforsamling samt Agrocuras aktie- og konjunkturprognoser for 2024-2025

Konjunkturanalyser | bestyrelsesarbejde

DAF Sønderjylland

Torsdag d. 14.3.2024, kl. 18:30- ca. 21.30.

Skovrestaurant Skyttegaarden, Hjelmallé 44, 6200 Aabenraa

 

Program

1. Agrocuras aktie- og konjunkturprognoser for 2024-2025– kl. 18:30

Ikke meget er sikkert på aktiemarkedet. Men sikkert er, at Jens Scherning og Jens Kornbech fra Agrocura år efter år har præsenteret præcise konjunkturforudsigelser og investeringsråd op til DAF Sønderjyllands generalforsamling. 14. marts 2024, gentager vi succesen på Skyttegaarden i Aabenraa!

Fondsmæglerselskabet Agrocura, med base i Aabenraa, har oprindeligt sit afsæt i landbruget, men er siden hen vokset og rådgiver i dag kunder i hele Danmark uanset branche. Agrocura tilbyder formueforvaltning til lav, middel eller høj risiko i Curainvest -og til lave omkostninger. I 2023 var afkastet 11,4% i middelrisiko-porteføljen.

Vil du blive klogere på det kommende års konjunktur, renteudvikling, råvarepriser eller udvikling på ejendoms- og aktiemarkederne, så bør du ikke gå glip af denne aften. 

 

2. Generalforsamling – ca. kl. 20.45

Dagsorden

  • Valg af dirigent – samt godkendelse af generalforsamlingen
  • Bestyrelsens beretning
  • Aflæggelse og godkendelse af regnskab
  • Indkomne forslag
  • Valg af medlemmer til bestyrelsen
  • Valg af revisor og revisor suppleant
  • Eventuelt

 

Der serveres et lettere traktement i løbet aftenen.

Pris: Medlemmer kr. 150, gæster kr. 250. Deltagelse kun i generalforsamling er dog gratis for medlemmer.

Tilmelding: Senest tirsdag d. 12. marts 2024

Maks deltagerantal: 50

 

 

Vil du være med i bestyrelsen?

Har du en holdning til hvad vi skal lave i DAF Sønderjylland? Hvem skal vi invitere til foredrag? Hvilke virksomheder skal vi besøge? Så skal du da være med i bestyrelsen! Vi mødes 3-4 gange om året til hyggelige møder (fysisk eller online), hvor vi planlægger årets aktiviteter. 

Udover at du selvfølgelig deltager gratis til vores egne arrangementer, så har bestyrelsesmedlemmer også mulighed for at komme gratis på andre DAF-arrangementer.

Vil du høre mere om hvordan vi arbejder i bestyrelsen, så send en mail til Uffe Sørensen, uso@amsus.dk  - eller kom til generalforsamlingen! 😊

Billede
Billede
Konjunkturprognose
Medlemspris
150,00 kr.
Pris
250,00 kr.
Ledige pladser
17
-

Skovrestaurant Skyttegaarden
Hjelmallé 44
6200 Aabenraa
Danmark