Generalforsamling og chefstrateg Tine Choi Danielsens (PFA) syn på aktiemarkedet

Lokalforeningsarrangement | Sydvest

DAF Sydvest

 

 

Generalforsamling og chefstrateg Tine Choi Danielsens (PFA) syn på aktiemarkedet for det kommende år.

 

Chefstrateg Tine Choi Danielsen, PFA har igennem mange år i både Nordea, Nykredit og Danske Bank beskæftiget sig med investeringsområdet, inden hun i marts 2019 kom til PFA. Hun skal som chefstrateg i PFA stå for investeringsrådgivning og anbefalinger omkring forvaltningen af mere end 500 mia. kr.

Hun er godt kendt fra medierne, hvor hun ofte optræder vedrørende bl.a. forskellige makroøkonomiske og investeringsmæssige forhold.

Tine Choi Danielsen vil give os et indblik i, hvordan PFA arbejder med aktieinvesteringer, og hvordan ”temperaturen er på aktiemarkedet” på nuværende tidspunkt. Herudover vil hun også komme ind på, hvad vi kan forvente af aktiemarkedet i det kommende år, herunder om de aktierisici og de lyspunkter som kan skimtes inden for de næste 12 måneder.

Der vil også blive plads til nogle aktietips.

 

PROGRAM:
Kl. 18.00 – 18.30  Velkomst og spisning samt social samvær.
Kl. 18.30 – 19.00  Generalforsamling i Sydvest efter foreningens vedtægter.
Kl. 19.00 -  20.40  Chefstrateg i PFA Tine Choi Danielsen vil komme med et oplæg om aktiemarkedet og markedets fremtidsudsigter.
Kl. 20.40 – 20.45  Afrunding og tak for i aften.

 

Der er følgende dagsorden til generalforsamlingen:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning ved formand John Christensen.
  3. Beretning fra aktieklubben i Sydvest.
  4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab for 2021 ved kasserer Flemming Matthisson.
  5. Indkomne forslag, som skal være formanden i hænde senest 4 uger før afholdelse af generalforsamlingen.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Finn Christensen, Dorthe Snow Heimbürger og Flemming Matthisson er alle villige til genvalg.
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  8. Eventuelt.

Deltagergebyr: Medlemmer 125 kr. og gæster 150 kr. I deltagerprisen indgår en dagens ret og vand. Øl og sodavand kan købes.

Ønsker du kun at deltage i generalforsamlingen fra kl. 18.30 – 19.00, så er det gratis.

 

Vi glæder os til at se dig.                   

 

Med venlig hilsen

Lokalforeningen Sydvest

Billede
-
Medlemspris
125,00 kr.
Pris
150,00 kr.
Ledige pladser
3
-

Dokken Gl. Vardevej 82
6700 Esbjerg
Danmark