DIGITALT MØDE med Ulrik Dall: HJÆLP mine aktier falder

lokalforening | bog om investering

Digitalt møde med Ulrik Dall: HJÆLP mine aktier falder

Billede

Den erfarne investor Ulrik Dall har skrevet en bog med denne titel. Bogen er en slags første hjælp til investorer med ondt i afkastet, og bogen anviser redskaber til at lære af egne fejl. Aktionærforeningens medlemsundersøgelse viser, at i 2022 havde 79% af undersøgelsens deltagere tab, eller store tab på aktierne.  Måske er Du én af dem, og måske sidder Du modløs og fortabt, fordi Du ikke kan få praktisk hjælp fra Millionærklubben, Nordnet, Euroinvestor, og hvad alle de kloge aktiemedier ellers hedder.

I aften kommer Ulrik Dall på besøg og tilbyder hjælp. Han giver praktiske forslag til, hvordan man laver en brugbar strategi, som starter med at forstå risiko og se på, hvor risikovillig Du er. Hvordan er risiko for forskellige aktivklasser, og hvordan er Din risikovillighed. Det er helt normalt, at risikovillighed kan svinge med levealder og livssituation.

Ingen investor har over en længere periode kunnet forudse aktiekurserne et eller flere år frem. Som investor gælder det derfor om at sammensætte beholdningen, så afkastet ikke bliver væltet omkuld af de nogle gange voldsomme bevægelser, der finder sted. Kræfterne skal bruges til at finde egnede aktier til beholdningen, ikke til at gætte på, hvad kursen er om en måned.

Når Du går hjem, har Du fået redskaber til at komme videre efter investeringsmodvind, og Du får hjælp med ny brugbar viden. Du vil få råd om, hvilke aktier, du bør have i beholdningen, og hvilke aktier, du bestemt ikke bør have.

Mødet udbydes som fysisk og som digitalt møde. Du kan KUN tilmelde dig det digitale møde her. Kort før mødestart tilsendes link til mødet.

Aftenens agenda:

18:45 - 18:50       Velkomst v/ Anders Nørskov, formand for DAF Nordsjælland

18:50 - 19:35       Første hjælp til aktier - del 1 
                            v/ Ulrik Dall, forfatter og investor

19:35 - 19:45       Pause

19:45 - 20:30       Første hjælp til aktier - del 2 & spørgsmål
                            v/ Ulrik Dall, forfatter og investor

20:30 - 20:35      Tak for i aften v/ Anders Nørskov, formand for DAF Nordsjælland

Billede
Medlemspris
0,00 kr.
Pris
0,00 kr.
Ledige pladser
0
-

Digitalt møde
Danmark