Det store overblik og billige danske aktier

Nytårskur

DAF Nordsjælland

DAF Nordsjælland inviterer til nytårskur i Hillerød. 

Traditionen tro starter vi aktieåret med besøg af Peter Ejdesgaard Jeppesen, som er stifter og direktør i aktier-og-investering.dk. Peter giver os et kort kig på hans prognose for 2023 - hvordan gik det så? - og herefter kommer Det store Overblik - hvad kan vi forvente os i 2024?  Vi får en god og kort gennemgang af nøgletal som bl.a. inflation og renter og en prognose for 2024, hvor aktiepotentialet er i fokus. Momentum og langsigtede cykliske bevægelser bliver inddraget i prognosen for aktieåret 2024. Det hele bliver som sædvanlig præsenteret på en måde, som ikke kræver særlige forudsætninger, men er målrettet almindelige medlemmer i Dansk Aktionærforening.

Efter overblikket er på plads vil Peter blive meget konkret. Universet er danske aktier i Large-, Mid- og SmallCap segmentet. Peter vil forsøge at se 1-2år frem med hovedvægten lagt på aktier, som ser billige eller særligt billige ud. akiter-og-investering.dk har udviklet modelporteføljer med danske aktier, og Peter vil udvælge de aktier, som lige nu ser mest interessante ud.

Der bliver rigtig god tid til spørgsmål til Det store Overblik, aktieanbefalinger og individuelle forhold. Alle deltagere får aktieanbefalinger og forslag til portefølje med hjem.

Herudover har vi indlagt god tid til at netværke.

Aftenens program

18:00-18:30 Registrering og netværk
18:30-18:35 Velkomst 
                     v/ Anders Nørskov, formand DAF Nordsjælland
18:30-19:30 Det Store Overblik
                    v/ Stifter og direktør Peter E. Jeppesen, aktier-og-investering.dk
19:30-20:00 Pause med sandwich og drikkevarer
20:00-20:50 Konkrete danske aktier, Peters portefølje og spørgsmål
20:50-21:00 Afslutning og tak for i aften
                    v/ Anders Nørskov, formand DAF Nordsjælland

Der er tilgængelighed for kørestolsbrugere.

Billede
Billede
Medlemspris
100,00 kr.
Pris
150,00 kr.
Ledige pladser
121
-

Handelsskolen UNord
Trollesmindeallé 24
3400 Hillerød
Danmark