DAF Roskilde: Blockchainteknologi og investering i kryptovaluta
I løbet af de senere år har blockchainteknologi og kryptovaluta fået stigende omtale i mediebilledet og på investeringsfronten. Vi har alle hørt om de to nye begreber, men få af os ved, hvad de egentlig dækker over.
Det ser vi nærmere på ved dette arrangement, hvor vi får besøg af Jesper Munk fra Dansk Krypto Nyt og Karina Rothoff Brix fra investeringsplatformen og kryptobørsen Firi.
Jesper Munk, der er grundlægger af Dansk Krypto Nyt og bedst kan betegnes som kryptoentusiast vil give en grundlæggende introduktion til blockchainteknologi og kryptovaluta; herunder hvordan de fungerer, hvad de anvendes til, og hvorledes de kan tænkes at påvirke fremtidens økonomi.
Karina Rothoff Brix, der er dansk landechef for Nordens største kryptobørs Firi, vil fortælle om investering i kryptovaluta, og hvordan man som ny eller mere erfaren investor bedst navigerer i det nye kryptomarked.
Vi ser frem til at se dig.
Spørgsmål og handicapadgang: send mail til roskilde@shareholders.dk
Den gamle byrådsal
Byens Hus
Stændertorvet 1
4000 Roskilde
Danmark