DAF Furesø Generalforsamling 2023 med spændende indlæg af Peter Jeppesen

DAF Furesø | generalforsamling | investeringsstrategi | danske aktier

DAF Furesø generalforsamling, mandag d. 27. marts 2023 kl. 18:30 - 21:00

Generalforsamling 2023 efterfulgt af indlæg af direktør Peter Ejdesgaard Jeppesen, Aktier-og-investering.dk.

DAF Furesø inviterer til generalforsamling med efterfølgende indlæg af direktør og stifter Peter Ejdesgaard Jeppesen fra aktier-og-investering.dk.

Generalforsamling iht. vedtægter. Medlemmer af DAF Furesø har stemmeret på generalforsamlingen.

I forlængelse af generalforsamlingen vil medlem af DAF´s bestyrelse, direktør Peter Ejdesgaard Jeppesen fra aktier-og-investering.dk give sit bud på aktiers potentiale i året 2023.

Peters indlæg er inddelt i to afsnit. Først præsenteres Det Store Overblik, som starter med nøgletal for inflation, jobmarkedet, renter, vækst, værdiansættelse, aktiepotentialet samt, hvordan det kunne udfolde sig hen over året 2023.

Mec "overblikket" på plads vil Peter præsentere Konkrete Danske Aktier fra Large-, Mid- og Small-cap segmenterne og ser på deres mulige udvikling i årene 2023 og 2024. Hvad er det for en tematisk agenda, vi står over for? Hvilke aktier ser attraktive ud? Hvilke aktier ser langsigtet billige ud? Hvordan har Peter sammensat sin portefølje? Desuden præsenterer Peter sin Contrarian-strategi, som har fokus på at samle de aktier op, som er faldet mest.

Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål til både Det store overblik og til danske enkeltaktier, samt at diskutere aktieanbefalinger og forslag til portefølje.

Program:

18:30 - 19:00 Generalforsamling DAF Furesø iht. vedtægterne

19:00 - 19:15 Forfriskninger

19:15 - 21:00 Indlæg og spørgsmål v/ Peter Ejdesgaard Jeppesen

 

Billede
Medlemspris
50,00 kr.
Pris
50,00 kr.
Ledige pladser

15

1
-

Kulturhus Satellitten
Bymidten 46
3500 Værløse
Danmark