Lokalforeninger

Seneste nyt fra DAF Vestsjælland

Billede

Vi går mod meget lysere tider - men gør vi det også på aktiemarkedet. De sidste måneder har vel ikke været super interessante, og nu slet ikke de sidste uger, hvis man har investeret sine sparepenge, på det danske aktiemarked. Vi har været igennem en usikker periode - og en vis præsident fra USA har vel ikke gjort tingene mere overskuelige.

Nu er de fleste årsregnskaber fra både de danske og udenlandske virksomheder modtaget. Det lover (måske) for lidt begyndende optimisme. Vi tror på fremtiden og meget tyder på, at 2026 bliver et interessant aktie år. Og det er vel ikke så ringe endda.

Men vi kan ikke tage noget for givet. Mange ting spiller ind. Rentenedsættelserne ser ikke ud til at komme i den strøm som vi engang troede på.

I DAF Vestsjælland nørder vi fortsat lidt rundt i nogle aktiesnakke den sidste onsdag i måneden.
 

HUSK, DAF Vestsjælland har generalforsamling onsdag d. 25/3 2026 kl. 18.30 på Overdrevskroen i Ringsted, og med efterfølgende investormøde hvor vi får besøg af repræsentanter fra Maj Invest Bank og Maj Invest. 

___________________________

Trods, et år med masser af ballade på den storpolitiske scene, kan vi vel alligevel være godt tilfredse med udbytte og afkast for 2025. Lurer der et godt nyt år for investorerne eller er vi for pessimistiske. 

Det kan vi også tale om på vores møder her i foråret på Overdrevskroen.

———

Husk vi er din lokale forening for hele det vestsjællandske område.

Har du en god historie eller kender du en der kan berige os med et eller andet indenfor investorverdenen, så mød endelig op på vores almindelige klubaftener, hvor næste gang er onsdag d. 25/3 2026.

Du er altid velkommen til bare at møde op, vi kan godt trænge til lidt `nyt blod` og nogle flere gode tips. Hvis vi ikke har et særskilt arrangement holder vi møderne - som skrevet - kl. 19.00 på kroen. Er du ikke medlem af Dansk Aktionærforening, så kom alligevel og få en sludder. 

Du kan få en snak med andre der har samme interesse. En snak om aktier eller andre former for investering.

Aktier er ikke en videnskab, men blot noget du køber og hvor håbet så er, at det giver dig et afkast. 

I 2026 vil vi forsøge oprette en aktieklub i Holbæk, så skulle du være interesseret, så kontakt gerne Lasse Larsen fra bestyrelsen som er tovholder på sagen....

Som skrevet, så holder vi vores møder på Overdrevskroen, Roskildevej 513 i Ringsted. Møderne starter kl. 19.00.

Hvis du vil spise med - du betaler selv - skal du give krofar Søren besked. Vi spiser kl. 18.00.

Det lyder som en gentagelse - og det er det også. :o) 

Er du medlem i det vestsjællandske eller måske ønsker at blive det, så mød op på vores klubaftener og lad os hilse på hinanden, det kunne være der faldt et par gode tips af.


Tag gerne kontakt til formand Bjarne Kongsted, eller en anden fra bestyrelsen hvis det har din interesse..