En spændende og udfordrende aften med AI Alpha Lab
Torsdag den 28. maj havde vi DAF København City besøg af AI Alpha Lab i Frederiksberg Rådhuskælder.
Det blev en meget spændende aften, hvor AI Alpha Lab præsenterede deres tilgang til investering i form af en investeringsfond, der er noteret på Københavns Fondsbørs: ticker: PMIAAN / ISIN: DK0062612644).
Investeringsstrategien er global med en portefølje på 30 - 70 likvide aktier udelukkende udvalgt af AI Alpha Labs AI model uden menneskelig indgriben.
I 2025 var det den globale aktiefond med den bedste performance i Danmark med et afkast på 31.5%. Fonden har en Total Expense Ratio (TER) på 1.45% og der er ikke nogen minimum investering.
Der var stor interesse for arrangementet, mange gode spørgsmål og kommentarer, her er en af dem:
"Tak for en rigtig spændende aften. I en verden fyldt med synsninger, mavefornemmelser og misinformation var det en fornøjelse at lytte til en videnskabelig funderet og solid tilgang til investering, der er intet mindre end revolutionær."
Vi vedlægger aftenens præsentation.
Med venlig hilsen og god sommer
Bestyrelsen for DAF København City