Risikerer at få konsekvenser for de fleste med formue

KLUMME: Den amerikanske centralbank, FED, står med nogle usædvanligt svære beslutninger for tiden, der må give anledning til søvnløse nætter – og de fleste danskere aner ikke, hvordan det kan komme til at påvirke dem.

Mange danskere er investeret i fonde, hvor amerikanske aktier udgør en stor andel. F.eks. repræsenterer de over halvdelen af aktierne i et typisk verdensindeks, og falder de, plejer aktier i resten af verden i øvrigt at følge med.

I øjeblikket er der stor uro på aktiemarkedet efter at Jerome Powell, direktør for den amerikanske centralbank, har meddelt og udført stramninger i form af hvad der skal være adskillige renteforhøjelser i 2022. Det er som sådan ikke unormalt, men det usædvanlige er, at det er meget små renteforhøjelser fra et meget lavt renteniveau, vi taler om. Og alligevel får de verdens aktiemarkeder til at vakle.

Læs også: Thorleif Jackson lurer på ni danske aktier til porteføljen

Årsagen er blandt andet, at USA’s gæld aldrig har været højere. I 2020 var den 134 procent af landets BNP – hvor Danmarks kun ligger omkring de 40 procent. – Vi skal tilbage til 80’erne for at finde inflationstal så høje som de seneste syv procent, der fik verden til at spærre øjnene op. Og inflation skaber usikkerhed på aktiemarkederne.

Med høj inflation plejer centralbanker at forhøje renten, så investorer i obligationer ikke taber penge i forhold til inflationsniveauet – for ellers vil ingen investere i dem, og man risikerer kapitalflugt. Men med USA's enorme gæld, vil landet ikke være i stand til at betale den, hvis renten hæves med syv procent. Selv få procents forøgelse kan betyde, at meget af statens årlige budget skal gå til tilbagebetaling af gæld. Og det vil ingen politikere gå med til.

Læs også: Disse otte aktier gør min portefølje robust

Årsagen til at vi endnu ikke ser stor kapitalflugt fra amerikanske obligationer til eksempelvis europæiske eller japanske, er at resten af verdens centralbanker er i stort set samme uheldige situation. Med andre ord er det et globalt problem, vi står overfor.

Den amerikanske regering kan omvendt glæde sig over, at inflationen barberer noget af gælden af, men det er i realiteten en regning, der er skudt over på amerikanere i middelklassen og derunder, som får færre penge at forbruge, med en opbremsning af økonomien som mulig konsekvens.

Centralbankens største frygt ved renteforøgelserne, må være, at aktiemarkedet tager et så stort dyk, at det risikerer at komme i et decideret “bear market” – dvs. en en længerevarende nedadgående trend, som kan få en kaskade af negative effekter for økonomien med nedsat forbrug og negativ vækst til følge. Det kan skabe en global recession på depressionslignende vilkår, og det er et katastrofescenarie, som centralbanken er nødt til at undgå.

Læs også: Anbefaler kraftig overvægt i to danske aktier

Desværre er deres eneste redskab i sådan en situation at sænke renten, hvilket risikerer at skabe yderligere inflation.

Men hvordan forholder man sig som investor til sådan en situation? Sælger du dine aktier, risikerer du, at dine kontanter ædes af inflationen, så at stå helt uden for aktiemarkedet er nok heller ikke en god idé.

Jeg kan ikke give konkrete råd om din unikke situation, men det vi ser hos to af verdens mest kendte investorer er, at ingen af dem er fortalere for obligationer pt. Warren Buffet fra Berkshire Hathaway har omkring to tredjedele af formuen i aktier og den sidste tredjedel stående i kontanter, som han kan investere, hvis markedet tager et stort dyk. En usædvanligt høj andel, der viser, hvor loren han er ved markedet pt. Og Ray Dalio fra Bridgewater Associates er fuldt investeret, men advokerer stærkt for, at det er tid til større diversificering af ens aktier, så man har aktier fra flere lande og fra forskellige sektorer. Han anbefaler, at i stedet for kontanter, bør man overveje alternative investeringer såsom guld, der plejer at følge med inflationen.

Men det er værd at tage med, at langt hovedparten af deres forvaltede penge stadig er investeret i aktier, for de ved godt, at hvis aktiemarkedet falder voldsomt, så vil centralbanken formentlig føle sig nødtvunget til at bryde med deres planlagte renteforøgelser, og i stedet sænke renten igen – og det betyder normalt, at festen på aktiemarkedet fortsætter. Men uroen vil fortsætte – ikke bare pga. Ukraine og Kina – men alene også så længe USA’s gæld er så stor, at centralbankerne ikke kan andet end at hæve og sænke renten i bitte små nyk.