’Jeg vil ikke sætte en overligger på aktiekursen’

Interviewet er bragt i en kortere udgave i magasinet Aktionæren 8/2021

Hvornår købte du din første aktie?
Da jeg var 12 år, tog jeg ind til en vekselerer på Frederiksberg med min mor, for jeg var jo ikke myndig. Jeg fik åbnet en konto, og så lavede vi en aftale om, at jeg godt måtte ringe og sige, hvad der skulle købes. Den første aktie, jeg købte, var i Korn- og Foderstof Kompagniet. Det gik faktisk ok med den aktie. Det sjoveste ved hele min karriere hos den vekselerer var, at jeg senere tog ind forbi med flere penge, jeg ville sætte ind. Da sad de så og småskændtes over noget, der var ved at gå galt. Jeg tænkte, ’det lugter det her’. I stedet for at sætte penge ind, bad jeg dem derfor sælge alle mine aktier og udbetale pengene til mig, og tre måneder senere gik vekselereren konkurs.

Hvad er vigtigst for at blive en succesrig investor?
Du skal lukke støjen ude. Du skal ikke lade dig påvirke og skræmme af alle de mere eller mindre ligegyldige nyheder, der kommer. Du skal ikke slingre, fordi der lige kommer noget om en gældstruet kinesisk ejendomsgigant som Evergrande eller om, at renten steget fra 1,4 til 1,6 procent. Verden falder ikke sammen af den grund. Der er en forskel på, om renten er 1,5 procent eller 4 procent, men en forskel på 0,2 procentpoint er mere eller mindre ligegyldigt.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig aktionærforeningens nyhedsbrev

Hvad sker der, hvis man ikke kan lukke støjen og de mindre nyheder ude?
Så kommer du galt afsted, fordi du begynder at handle for meget. På den måde løber der en masse omkostninger på. For det andet får du aldrig de rigtigt store gevinster. De af vores aktier, der er tidoblet i værdi, havde vi aldrig holdt fast i, hvis vi havde handlet meget. Det er stik imod alt, hvad der er af fine råd om risikospredning, men vi har stadig tjent styrtende med penge på for eksempel Genmab. Vi købte de første aktier i kurs 40 og 45, og det havde været en katastrofe at sælge dem undervejs, for nu er de steget til 2800. Hvis du sælger det, der er steget undervejs, får du måske 40 eller 50 procent i afkast, men du får ikke 500 eller 1000 procent. Hvis du virkelig tror på, at virksomheden kan udvikle sig, skal du bare lade aktien ligge i porteføljen. Så kan det godt være, den udgør mere end 15 procent af din portefølje, og at der står en "Professor Snik-Snak" og siger, at det er imod god investeringsskik, men det er ikke nødvendigvis det rigtige at sælge, bare fordi den udgør mere end 15 procent.

Hvad er din største fejl som investor?
Den største fejl er, at jeg ikke beholdt alle de aktier, jeg havde i DSV. Havde jeg gjort det, havde vi haft for 20 milliarder kroner i DSV i dag. Vi investerede i selskabet, da de gik på børsen i 1987. Jeg tror, vi ejede 6 procent af virksomheden. Dengang hed selskabet De Sammensluttede Vognmænd, og det var simpelthen en flok vognmænd i skovmandsskjorter, der havde slået sig sammen. Ingen af dem havde formentlig nogensinde haft et slips, men de var gode købmænd, og det har de været lige siden – med snusfornuft og begge ben på jorden. Og så var de – og er stadig – gode til at gøre det, som er så svært: At købe andre virksomheder og få synergier ud af det. DSV-aktien er blevet 1500-doblet. Det er næsten ikke til at forstå.

Ny på aktiemarkedet: Deltag i årets sidste kursus for begyndere

Hvor meget må en aktie fylde i din portefølje?
Man skal se på den enkelte aktie i porteføljen og spørge sig selv, om jeg ville købe den i dag, eller om den bare ligger der, fordi jeg ikke har taget mig sammen til at sælge den. Kan du svare ja til, at du ville købe den nu, er det forkert at sælge den for at komme ned på 10 procent af porteføljen. Når det er sagt, vil jeg helst ikke have, at en enkelt aktie fylder meget mere end 20 procent.

Du skal være medlem af Dansk Aktionærforening for at læse resten af interviewet.

Hvordan udvælger du aktier?
Jeg forsøger at sammensætte en portefølje så optimalt som muligt uden at skele til, om aktierne er med i benchmark eller ej. Vi ønsker ikke at have en særlig vægt i den ene eller den anden sektor. Den slags betragter jeg som støj. Hvis man ikke bryder sig om priserne på finansaktier, skal man ikke have finans i porteføljen. Hvis man ikke kan lide industri eller biotek, skal man ikke eje det. Jeg går efter de selskaber, der virkelig har mulighed for vækst, og dem, der har en konkurrencemæssig fordel. Jeg lægger også meget stor vægt på ledelsen i selskabet, og jeg taler derfor med selskabernes direktører. Det er ledelsen, der skal løbe tingene i mål for os, og derfor er det så sindssygt vigtigt, at de er kompetente og kan se, hvad der er af muligheder og risici. Desuden lader jeg mig ikke rive med af modefænomener for så pludselig at købe FAANG-aktier (en række store amerikanske tech-selskaber, red.). På den måde ville jeg komme til at købe noget, jeg ikke har forstand på.