4 metoder: Gør din portefølje robust overfor tab

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.

Hvad skal man gøre som investor, hvis man pludselig bliver mere urolig over udviklingen på markederne eller i verden generelt? Hvad hvis man står med en pose penge og gerne vil investere, men så bliver markederne pludselig mere urolige og kurserne gynger mere op og ned? Skal jeg så vente?

Sådan kan det jo ofte gå, når man investerer. At man indimellem bliver mere urolig overfor udsving og dermed risikoen for kursfald og tab. 

En større frygt for tab kan også opstå hvis man fx over en periode har høstet større end ventede afkast og ens formue derfor er blevet større end ventet. Så kan man sagtens rammes af en lyst til at låse noget gevinst fast og gøre sin portefølje mere robust overfor tab. 

Hvad man kan gøre i sådanne situationer handler denne artikel om.

Nye penge: Find din risikovillighed
Hvis man skal til at begynde at investere eller er så heldig at have fået eller opsparet nogle nye penge, man gerne vil investere, skal man starte med at finde sin risikovillighed. Det har banker, sparekasser, investeringsplatforme og uafhængige rådgivere værktøjer til at hjælpe med, for det kræver loven. Spørgsmålet er, hvor stor en risiko du tør løbe i jagten på afkast?

Nogle steder er værktøjerne meget simple, andre steder mere avancerede, så det kan være en god idé at prøve flere forskellige udbydere af investeringsrådgivning af.

Hvis du efter afdækningen af risikovilligheden alligevel pludselig bliver ramt af uro og frygt for, at tidspunktet er helt forkert, har du tre muligheder:

1. Vent med at investere til du bliver mere rolig
2. Ignorer uroen i kroppen og invester hele beløbet
3. Del pengene op og invester dem af flere omgange over en periode på nogle måneder

Der er lavet meget forskning på området, og ud fra de historiske erfaringer, så er løsning 2 den, der i langt de fleste perioder giver det bedste resultat rent afkastmæssigt, med mindre man har en meget kort investeringshorisont (<1 år).

Løsning 1 koster dig afkast, fordi du ikke er i markedet. 

De historiske erfaringer er, at løsning 3 også koster på afkastet uden at mindske risikoen for tab, men vil ofte være en praktisk løsning, fordi det gør det psykologisk lettere at komme i gang med at få pengene investeret.

Eksisterende penge: Ignorer eller gå ned i risiko

Er du allerede investeret i markedet og rammes af en uro eller et ønske om at gøre din portefølje mere defensiv overfor tab, er der følgende beslutningstræ:

1. Gør ingenting: Ignorer følelsen, fordi du ved, at du har fået lagt den rigtige risikoprofil, at kurserne svinger op og ned, og at man ikke kan høste afkast uden at påtage sig en risiko.
2. Gå ned i risiko/gør din portefølje mere resistent overfor tab og negative markeder – enten fordi du simpelthen ikke trives med usikkerheden eller gerne vil låse tidligere gode gevinster fast.

Beslutter du dig for 2, er der igen flere muligheder:

1. Sælg ud af nogle af dine investeringer og sæt flere penge kontant i en periode. Du skal så beslutte dig for, hvilke investeringer der skal sælges, og det bliver nødt til at være nogle af de mere risikable (typisk aktier), ellers giver det ingen mening. Du skal senere også beslutte dig for, om og hvornår pengene skal gen-investeres, og det viser sig ofte at være en meget svær beslutning.
2. Omlæg til mindre risikable investeringer eller investeringer, der mindsker tabsrisikoen på din portefølje. Her er fire muligheder, som forklares mere i de forskellige bokse. Hver af mulighederne har nogle fordele, men også nogle ulemper:
   • Danske obligationer IF
   • Virksomhedsobl. IF eller ETF
   • Mere stabile aktier
   • Råvarer eller andre aktivklasser

Flere danske obligationer

Øg andelen af danske obligationer, mindsk andelen af aktier (har man en af bankernes blandede porteføljeprodukter svarer det til at gå 1-2 niveauer ned i aktieandel).

Fordele
Danske obligationer svinger typisk meget mindre end aktier og giver ofte også bedre afkast i urolige tider, især i en økonomisk nedtur med faldende inflation. 

Ulemper
Danske obligationer giver qua det lave renteniveau meget begrænsede afkast, især efter omkostninger og inflation. Sikre stats- og realkreditobligationer virker heller ikke som ekstra polstring, hvis markedsuro skyldes stigende inflation, som både aktier og obligationer ikke bryder sig om (som det fx var tilfældet i 2022).

Muligheder
Korte obligationer er typisk mere kursstabile end lange obligationer, der svinger noget mere i kurs, når renten stiger eller falder. 

• HP Invest korte danske obligationer
• Nordea Invest mellemlange obligationer
• Jyske Invest lange obligationer
   

Flere virksomhedsobligationer

Øg andelen af virksomhedsobligationer i porteføljen og mindsk andelen af mere risikable og 
svingende aktiver, som fx aktier. 

Fordele
Virksomhedsobligationer svinger lidt mere i kurs end danske obligationer – men betydeligt mindre end aktier – og giver bedre afkast end aktier i urolige tider, både i en økonomisk nedtur med faldende inflation og i en nedtur forårsaget af stigende inflation.

Ulemper 
Det koster på afkastet at nedbringe sin aktieandel til fordel for virksomhedsobligationer, og i en økonomisk nedtur giver de også dårligere polstring end danske obligationer. 

Muligheder
Vær opmærksom på de to typer virksomhedsobligationer: Investment Grade er dem med højest kreditkvalitet, og de opfører sig mest lige som danske obligationer. High yield obligationer er mere risikable og ligner lidt mere aktier, men er cirka halvt så risikable.

• Danske Invest Euro investment grade obligationer
• Shares Global high yield corp. bond
   

Mere stabile aktier

En måde at øge polstringen i sin portefølje er at omlægge aktiepositionerne til mere stabile aktier, der svinger mindre i kurs. Det vil typisk være at købe højudbytte-aktier eller defensive aktier indenfor føde- og drikkevarer, sundhedsudstyr olign. og sælge ud af mere usikre aktier indenfor tech, industri eller cyklisk forbrug (biler, luksusgoder).

Fordele 
Giver mere stabilitet i porteføljen og koster ikke så meget på afkastet som en omlægning til obligationer. I en nedtur forårsaget af stigende inflation kan de ofte give mere stabilitet end obligationer.

Ulemper
I en økonomisk nedtur med faldende inflation (recession) vil de ikke polstre porteføljen lige så godt som obligationer, især ikke lange obligationer.

Muligheder
Man kan øge andelen af stabile aktier enten via en investeringsforening, ETF’er eller enkeltaktier

• Sydinvest globale aktier lav risiko
• Nordea Invest Stabile aktier
• Invesco euro stoxx high dividend ETF
   

Råvarer (eller andre aktivklasser)

Man kan ofte øge stabiliteten i sin portefølje ved at sprede sig ud på andre aktivklasser end aktier og obligationer, fx råvarer som guld, sølv eller energi.

Fordele
Råvarer har historisk givet gode afkast i inflationære kriser, hvor aktier og obligationer typisk godt kan falde en del.

Ulemper
Råvarer giver ofte dårlige afkast i en recession, hvor aktier også klarer sig skidt, så her stabiliserer de ikke så meget. Undtagelsen er dog guld, der ofte klarer sig fint i en recession.

Muligheder
Man kan øge sin eksponering til råvarer bredt i en ETF eller investeringsforening, eller købe en ETF med fokus på specifikke råvarer. Man kan også købe enkeltaktier i fx guld- og sølvminer eller olie- og gasselskaber, men så får man også en del risiko med.

• Maj Invest UCITS ETF Guld, Sølv & Miner
• Wisdomtree physical gold ETF
• Ishares S&P500 energy sector ETF