Billede
SimCorp A/S
Teknologi - Software og Service

Simcorp producerer finansielle softwareløsninger til professionelle kapitalforvaltere, og herunder er kerneproduktet Simcorp Dimension. Simcorp har både front- og backoffice løsninger til kapitalforvaltere, hvor hovedmarkedet er Europa imens Simcorp er i gang med en ekspansion i Nordamerika og specielt USA. Koncernen er i gang med en omstillingsproces, hvor man fokuserer på abonnementsbaserede cloudløsninger på bekostning af licenssalg.

I strategiplanen for 2020 nævnes, at selskabet skal blive ledende med frontoffice-løsninger og styrke sine ASP-løsninger, og selskabet peger på vækstmarkederne Nordamerika, Frankrig og Storbritannien. Simcorps to største markeder, Tyskland og Norden, bidrager begge med omkring en fjerdedel af den samlede omsætning. Koncernen beretter, at den er leverandør til næsten halvdelen af de 100 største kapitalforvaltere. I 2017 købte Simcorp italienske A.P.L. Italiana, der er blevet rebranded som Simcorp Italiana.