Perspektiv

Se topcheferne med ryggen mod muren

Billede
InsideBusiness retter fokus på en række af de mest pressede topchefer på det danske aktiemarked, der hver især slås med store udfordringer.
Billede

Af
Morten Johnsen

redaktør og medstifter, InsideBusiness

Selv om 2021 var et forrygende år på det danske aktiemarked, var der alligevel enkelte selskaber, der gav investorerne grå hår.

For mens transportvirksomheder som A.P. Møller-Mærsk og DSV kunne lukrere på den massive opblomstring i den globale handel, og medicinalselskaber som Novo Nordisk og Novozymes ligeledes havde kronede dage, blev andre hårdt ramt.

Netop stigende omkostninger til fragt gjorde ondt på flere af landets store børsnoterede virksomheder, ligesom problemer og forsinkelser i forsyningskæderne og stigende priser ramte flere.

Når man spørger landets tungeste professionelle investorer, er der da heller ingen tvivl om, at en lille udvalgt gruppe topchefer står over for en kæmpe opgave med at få vendt en trist udvikling på børsen i 2021.

For fleres vedkommende slås man ud over skuffende resultater samtidig med, at den manglende vækst og tvivlen om fremtidens indtjening ikke blot skaber udfordringer eksternt, men også i flere tilfælde giver anledning til store gnidninger internt.

Herunder ses listen over de danske topchefer, som har ryggen mod muren og er pisket til at levere resultater i 2022.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Gitte Aabo (GN Hearing)
Størstedelen af høreapparatsindustrien blev ikke overraskende hårdt ramt, da coronapandemien første gang lammede den globale økonomi i begyndelsen af 2020. Langt de fleste spillere har dog hurtigt fået fast grund under fødderne igen og har igen fået styr på vækst og indtjening i løbet af 2021. Det gælder dog ikke det gamle konglomerat GN Store Nord, der i dag består af to ben: GN Audio og GN Hearing.

For mens headsetforretningen GN Audio fortsat viser stærke takter og blandt andet høstede en del ros fra investorerne med købet af Axcel-selskabet Steelseries, står det helt anderledes til hos søsterselskabet GN Hearing.

Topchef Gitte Aabo kan se tilbage på 12 rædsomme måneder, hvor koncernens manglende resultater er den primære årsag til, at GN-aktien er faldet med over 10 procent i en periode, hvor rivalen Demant har øget sin værdi med næsten 50 procent.

Et klart vidnesbyrd om, at GN taber markedsandele og har problemer med at få lanceret nye, stærke produkter, der kan sikre et øget salg.

Samtidig er Gitte Aabo langtfra hjemmevant, når investorerne bag lukkede døre for alvor borer ned i tallene og stiller kritiske spørgsmål, og det har gennem den senere tid givet anledning til en stigende kløft mellem de tunge danske aktionærer og GN-direktøren.

En stor del af utilfredsheden centrerer sig naturligt nok om resultaterne, men også Gitte Aabos samspil med investorerne, eller mangel på samme, har længe været et tema. Efter mange år i det privatejede Leo Pharma er Aabo slet ikke scenevant over for et skeptisk investorkorps, og derfor vil der i 2022 være et enormt pres på GN-direktøren for både at levere resultater og samtidig genopbygge de brændte broer.

Samtidig er den usædvanlig aktive formand, Per Wold-Olsen, kendt som en storforbruger af direktører, der slider den ene topchef op efter den anden. Hvor længe bliver han ved med at bakke Gitte Aabo op, hvis ikke der snart kommer styr på forretningen?

Carsten Egeriis (Danske Bank)
Den tidligere London-banker Carsten Egeriis blev i den grad kastet for løverne, da landets største bank under noget mystiske omstændigheder pludselig vinkede farvel til den upopulære hollandske topchef, Chris Vogelzang.

Sidstnævnte havde fået den utaknemmelige opgave at restaurere Danske Banks sønderbombede image, men lige lidt hjalp det. De uheldige sager fortsatte med at vælte ud fra Holmens Kanal, og mens medierne frådende kastede sig over banken, kastede Vogelzang med formand Karsten Dybvad i ryggen sig ud i en nærmest rigid kamp for at blive klassens pæne dreng uden på nogen måde at skele til indtjeningen.

Mens storinvestoren A.P. Møller Holding udadtil bakkede op om det enorme fokus på compliance, rev andre aktionærer som Blackrock og PFA sig i håret, mens Danske Banks topledelse fokuserede på alt andet end at tjene penge.

Da Carsten Egeriis noget pludseligt rykkede ind i bankens hjørnekontor sidste forår, var opgaven derfor klar. I hvert fald hvis man spurgte investorerne. Danske Bank skulle naturligt nok opføre sig pænt, men bankens ledelse var nødt til at indse, at man drev en børsnoteret virksomhed med et vist afkastkrav.

Hvorvidt det endnu er gået op for formanden, er tvivlsomt, men mange danske investorer har sat deres lid til, at de med Egeriis nu igen får en mand, der tænker på at drive forretning, ligesom landets store selskaber har en forhåbning om, at de igen fået en direkte linje til topchefen, som det var tilfældet under Thomas Borgen.

En lille trøst for Egeriis og Danske Bank er, at koncernens aktie modsat flere andre af C25’s sorte får rent faktisk oplevede en pæn medvind på aktiemarkedet sidste år med en stigning på over 10 procent.

Fremgangen blegner dog i høj grad, når investorerne kigger mod Silkeborg hvor Anders Dam og Jyske Bank trods voksende udfordringer og problemer med tronfølgen kunne notere sig en fremgang på over 40 procent. Og endnu bedre gik det ude vestpå, hvor John Fisker og Ringkjøbing Landbobank kunne sole sig i en kursstigning på næsten 60 procent.

Opgaven for Egeriis er derfor klar, men på ingen måde let. Han skal både tilfredsstille offentligheden og politikernes higen efter orden, mens bankens egenkapitalforrentning skal blive bedre, hvis investorerne ikke helt skal opgive den vingeskudte bank.

Henrik Andersen (Vestas)
Den tidligere Hempel- og ISS-mand Henrik Andersen fik i den grad varm medvind, da han i efteråret 2019 overtog styringen af den danske vindmølleproducent.

Under den kontante, tidligere bankmand fortsatte Vestas de stærke takter fra tiden under svenske Anders Runevad. Her var man igen kommet højt op på investorernes ønskeseddel, efter at langt de fleste ellers havde skrottet koncernen i kølvandet på den kaotiske tid under Ditlev Engel. Henrik Andersens kontante og noget mere frembrusende facon var indledningsvis også ganske populær blandt investorerne, der efterhånden havde vænnet sig til, at den joviale Runevad altid havde for vane at tale tingene lidt mere ned end godt var.

I løbet af 2021 begyndte tingene dog pludselig at vende for Vestas og Henrik Andersen, der nu i stigende grad blev presset af stigende omkostninger og problemer i forsyningskæderne.

Internt begyndte koncernen allerede at knage i foråret, hvor en række medarbejderundersøgelser blandt lederne under topchefen tegnede et knap så flatterende billede af en meget detaljeorienteret og bramfri direktør, der lidt for ofte havde for vane at køre sine nærmeste chefer over og selv tage styringen.

Da Vestas-aktien for alvor blev ramt af modvind i de sidste seks måneder af 2021, begyndte både analytikere og investorer også så småt at få prøver på Henrik Andersens kontante facon, og på flere interne møder med topchefen var det klart for enhver, at direktøren på ingen måde brød sig om de mange kritiske røster fra bekymrede analytikere og aktionærer.

”Come on guys”, synes en fast frase at være, når Henrik Andersen udtrykte sin frustration over, at aktiemarkedet ikke i tilstrækkelig grad satte pris på selskabet og hans anstrengelser.

Men med et kursfald på over 30 procent sidste år er der ikke noget at sige til, at mange Vestas-investorer desperat savner svar fra topchefen. Dem har de forsøgt at få i løbet af den forgange uge på lukkede møder med Vestas-ledelsen, men resultatet har langtfra været det, Henrik Andersen havde håbet på. Langt de fleste investorer er således gået fra de fortrolige seancer med en skærpet frygt for, at indtjeningen i Vestas i indeværende år kommer mere under pres end først antaget.

Det bliver i den grad en balancegang for Henrik Andersen at manøvrere gennem et udfordrende 2022 med en masse ubekendte faktorer uden for hans kontrol uden samtidig at miste investorerne og medarbejderens tillid.

Mads Nipper (Ørsted)
Det er i høj grad et par store sko, som Mads Nipper skal udfylde i Ørsted. Forgængeren, Henrik Poulsen, var en af aktiemarkedets helt store kæledægger, og det var med ham i spidsen og Goldman Sachs i ryggen, at det gamle Dong langt om længe fik skærpet sin profil og strømlinet den noget rodede forretning.

Samtidig havde man i den grad nydt godt af den grønne omstilling, idet mange af de udenlandske investorer anså den danske energikoncern for at være en af de helt store vindere i fremtidens energilandskab.

Ørsted-aktien var derfor steget massivt i Henrik Poulsens tid, og den tidligere TDC-boss var en mand, der kunne tale i øjenhøjde med de kritiske investorer og uden at pakke tingene ind.

At opgaven med at afløse den ombejlede topchef er en svær opgave, fik Mads Nipper sin første prøve på, da han i begyndelsen af juni sidste år stod i spidsen for koncernens kapitalmarkedsdag. Tror højtflyvende ambitioner og store tanker om en grøn fremtid var aktiemarkedet på ingen måde imponeret. Alene den dag blev Ørsted-aktien barberet ned med næsten 6 procent.

Det var især skuffelse over Nippers forventninger til den fremtidige indtjening, der gav investorerne dybe panderynker, ligesom snak om et ambitiøst sats på solceller blot forvirrede investorerne endnu mere.

Siden er presset blot vokset på Mads Nipper, i takt med at konkurrencen på de store havvindmølleprojekter er intensiveret, og mange investorer går med bange anelser for, at indtjeningen i energikæmpen blot vil komme yderligere under pres.

Den tidligere så succesfulde Grundfos-boss har i høj grad mærket, at det ikke altid er let at skifte en tilknappet familievirksomhed ud med et hektisk aktiemarked, hvor analytikere og investorer vender hver en sten.

Allerede nu er der en vis murren i krogene over, at Nipper lidt for ofte er for luftig i sine budskaber og ikke formår at give markedet et klart svar. Det bliver Ørsted-chefen nødt til at tage hånd om, samtidig med at han skal få genskabt optimismen omkring en aktie, der har tabt over 40 procent de sidste 12 måneder.

Juan José Gonzales (Ambu)
Med to nedjusteringer og et kursfald på over 30 procent har mange af de både danske og udenlandske investorer med rette stillet skarpt på medikokoncernen Ambu og topchef Juan José Gonzales. Den tidligere Johnsen & Johnson-mand blev håndplukket til at få styr på den omdiskuterede koncern, efter at hans magtfulde forgænger, Lars Marcher, ganske vist havde sikret voldsomme kursstigninger, men også havde raget uklar med både investorer, analytikere og sin egen bestyrelse.

Og indledningsvis virkede det, som om den regelrette og relativt forsigtige Gonzales var en kærkommen afløser for den temperamentsfulde og farverige Marcher, men 2021 har desværre vist sig som et år, hvor mange af de investorer, der havde taget Ambu til nåde igen, har skiftet mening og har solgt deres aktier

Selv forsøgte Gonzales med blandt andet store private aktiekøb at signalere sin egen commitment til sagen, men selv om de danske investorer ofte sukker efter topchefer, der vil ofre egne sparekroner på at købe aktier, var markedsreaktionen meget begrænset.

Samtidig med at Ambu-topchefen skal forsøge at berolige de bekymrede investorer må han på de indre linjer kæmpe mod en ganske kontant formand, der ikke nødvendigvis altid er enig med sin direktør og ikke er bleg for at sige det.

Efter et regulært kaos i bestyrelseslokalet, hvor tidligere Coloplast-topchef Lars Rasmussen røg ud i slutningen af 2019 som følge af en mulig interessekonflikt, er det nu den forhenværende Widex-chef Jørgen Jensen, der sidder for bordenden i Ambu-bestyrelsen.

Jørgen Jensen er både ualmindelig skarp og kompetent, men også en kontant erhvervsmand, der i sin nye rolle som formand til tider har lidt svært ved at vurdere, hvornår en formand normalt blander sig. Det kan ikke undgå at give gnidninger internt i en koncern med ryggen mod muren, og sammenholdt med at Jørgen Jensen ikke var manden, der var med til at udpege Juan José Gonzales, har den latinamerikanske direktør en kæmpe opgave foran sig med både at gøre aktiemarkedet og sin formand tilfreds.