Perspektiv

Forhenværende topchefer sidder på magten i børsgiganter

Billede
I flere af landets største børsnoterede virksomheder spiller den tidligere direktør en nøglerolle ofte som centralt medlem af bestyrelsen eller hos ejerne. Det er stik imod anbefalingerne om god corporate governance.
Billede

Af
Morten Johnsen

redaktør og medstifter, InsideBusiness

Det er langt fra hensigtsmæssigt, at en tidligere topchef efter at have udtjent sin værnepligt rykker et led op i hierarkiet og bliver en del af bestyrelsen i selvsamme selskab.

Alligevel er det tilfældet i flere af landets største børsnoterede selskaber, hvilket er stik imod anbefalingerne om god corporate governance.

Det gælder blandt andet i Novo Nordisk, hvor medicinalgigantens forhenværende topchef Lars Rebien Sørensen for nyligt fyrede sin efterfølger Lars Fruergaard efter selskabets aktie er faldet dramatisk i løbet af det seneste år.

LÆS OGSÅ:
Novo-investor: Han ligner en mulig arvtager

Rebien var selv i en lang årrække direktør i selvsamme selskab, men sidder i dag som formand for det børsnoterede selskabs storaktionær Novo Holdings og træder nu også ind som bestyrelsesmedlem i selve Novo Nordisk.

Lignende situation udspillede sig i Coloplast for blot nogle uger siden, hvor bestyrelsen anført af formand Lars Rasmussen valgte at fyre selskabets direktør Kristian Villumsen for et i stedet selv at indtræde som imidlertid topchef.

Netop Rasmussen var øverste direktør i Coloplast i 20 år frem til 2018, hvorefter han rykkede direkte op i bestyrelsen og indtog posten for enden af bestyrelsesbordet.

Et skifte, der er stik imod anbefalingerne om god selskabsledelse, ligesom det er et træk, der igen påkaldte sig en vis opmærksomhed blandt investorer efter fyringen af Kristian Villumsen. Blandt andet fordi Lars Rasmussen selv netop ud over Coloplast også er formand for Komiteen for God Selskabsledelse.

LÆS OGSÅ:
Dansk Aktionærforening: Modig beslutning af fyre Fruergaard

Hverken Novo eller Coloplast er dog enkeltstående eksempler, for en gennemgang af de største børsnoterede selskabers bestyrelser viser, at der flere steder er samme problemstilling.

I høreapparatgiganten Demant spiller koncernens mangeårige direktør Niels Jacobsen i dag en nøglerolle i bestyrelsen som næstformand, ligesom han er direktør i storaktionæren William Demant Invest.

Og hos Vestas er forhenværende CEO Anders Runevad i dag formand for bestyrelsen, mens det tidligere bestyrelsesmedlem Henrik Andersen i dag står i spidsen for den daglige drift.

LÆS OGSÅ:
Udpeger dansk aktie: "En pengemaskine"

I Akademikerpension, der tilsammen har placeret over 6 mia. kroner i danske aktier herunder hele 1,6 mia. kroner i Novo Nordisk, understreger investeringsdirektør Anders Schelde, at man generelt er skeptisk over for, at en tidligere direktør efter sit exit rykker op i bestyrelsen.

”Der kan være helt særlige situationer, hvor det giver mening. Men generelt synes vi ikke, det er nogen god ide, og vi stemmer altid imod det. Selvfølgelig kan man argumentere for, at det giver en vis kontinuitet, men omvendt giver det en overhængende risiko for, at den nye ledelse ikke har tilstrækkelig handlekraft til også at tage svære beslutninger, der måske går imod det, den tidligere ledelse har besluttet,” siger Anders Schelde.

Er opmærksom på dilemmaet

Hos Demants storaktionær William Demant Invest peger formand Lars Nørby Johansen på, at man netop har haft overvejelser omkring rollefordelingen på dagsordenen.

Nørby Johansen selv var ophavsmand til de første anbefalinger for god selskabsledelse herhjemme, og han mener, den konstellation, man har valgt i høreapparatproducenten tager højde for de faldgruber, der kan være.

”Jeg ser ingen problemer med governance i den model, vi har valgt. Faktisk valgte vi jo netop, at Niels Jacobsen efter sin udtræden af direktionen skulle være næstformand i selskabet for at undgå den problemstilling. Samtidig hyrede vi i Niels B. Christiansen som en uafhængig formand, da vi mener det er vigtigt at sikre, at man har den rette konstruktion,” siger han.

LÆS OGSÅ:
Strateg: Køb tysk gigantaktie

Et af de mere kuriøse eksempler herhjemme på, at en topchef skifter stillingen ud med en plads i bestyrelsen, er Ørsteds Henrik Poulsen.

Efter sit exit fra energikæmpen dukkede Poulsen få måneder senere op og blev valgt ind i selskabets bestyrelse, vel at mærke efter, han havde solgt stort set samtlige sine Ørsted-aktier.

Sikrer kontinuitet

Ifølge professor ved CBS Steen Thomsen, der er en af landets førende eksperter i corporate governance, er især den danske tradition med fondsejede virksomheder en af årsagerne til, at man ser mange direktører, der siden tager plads i bestyrelseslokalet.

Han mener dog ikke, det nødvendigvis er negativt.

”Mange af de virksomheder, hvor der står en stærk fond eller familie bag, har et tungtvejende fokus på et langsigtede ejerskab, hvilket i mange tilfælde er en fordel, også når det handler om at lade afgående topchefer forsætte i bestyrelsen, da det kan sikre kontinuitet og at viden ikke forlader virksomheden,” siger han og medgiver, at der kan være tilfælde, hvor det ikke kan være en fordel, at have en tidligere topchef, der fortsat spiller en ledende rolle i bestyrelsessammenhæng.

”For mange veldrevne virksomheder vil det være en fordel. Men det er klart, at hvis der kommer helt nye kræfter til med henblik på at foretage en større oprydning eller turn-around, så kan den nye ledelse få svære arbejdsbetingelser, hvis man samtidig skal kæmpe med en forhenværende direktør, der har gennemført mange af de ting, der nu skal ændres,” siger Steen Thomsen.