Lokalforeninger

B&O igen med underskud - og nedlukning af et dansk klenodie kan lure i horisonten.

Billede
Af DAF-Vestegnen, ved Hans Aage Andersen

B&O er fortsat ude i tovene, efter endnu et underskudsår. Og dermed fortsætter en lang periode med svigtende omsætningsvækst, som indikerer manglende interesse for selskabets eksklusive og smukke designerprodukter for lyd og TV. Indtjeningsvæksten er markant negativ, hvilket indikerer manglende konkurrenceposition og manglende mulighed for prispolitik, samt negativ likviditet i 100 mill. kr. klassen, der indikerer risiko for ny kapitaltilførsel.

 

 

Aktien har dog stabiliseret sig på niveauet kurs 13, men burde være langt lavere. Alt i alt må investorerne passe på værdiudviklingen i B&O-aktien og sikre sig, at de ikke står tilbage med en værdiløs aktie en dag.

 

Og strategisk fortsætter udbygningen af den eksklusive linje (snobeffekt), og der indikeres endda prisstigninger på markedet, som led i yderligere differentiering af de eksklusive designerprodukter for lyd og TV. Det gøres med øget indtjening for øje, - men om det bliver en joker, dvs. en lottokupon med gevinst, må kun tiden vise.

 

Læs konklusionen nedenfor:

Billede

Aktien er hårdt trængt og har været det i mange år. Inden for det seneste år har aktien dog holdt skansen i kurs 13, som nævnt, men i 10-årigt perspektiv er aktien faldet over 10 pct. p.a. i gennemsnit, ligesom der heller ikke har været udbetalt udbytte i årtier. Under vejs har der til gengæld været nødvendige kapitaltilførsler og endnu en er måske inden for rækkevidde. Aktienøgletal kan ikke beregnes på grund af underliggende negative tal, og vil ikke give meningsfyldt information. Aktiens særdeles negative udvikling skyldes alene virksomhedens mangeårige negative økonomiske udvikling – se under virksomheden nedenfor - og vurderet fremad på virksomhedens indtjeningsforventninger, vil aktiens afkast være negativ så langt øjet rækker, og set i det perspektiv risikerer aktien nu at være på vej til at blive værdiløs, i værste fald.

Virksomheden har udviklet sig særdeles negativt på den lange bane med negativ salgsvækst i tiåret forud, og en negativ salgsvækst på godt 1 pct. i den aktuelle helårsperiode. Indtjeningsvæksten har været endnu mere negativ, med næsten hele 25 pct. p.a. (trend). Tallenes tale siger, at der mangler efterspørgsel i markedet for eksklusive og smukke designermøbler for lyd og TV. Hertil kommer, at de sædvanlige handlemuligheder er svækket på grund af svag konkurrencesituation og dermed manglende mulighed for at føre prispolitik. Fremadrettet er ledelsens forventninger dog på 5 pct. omsætningsvækst, og en indtjeningsvækst i omegnen af 0 til lidt positiv, men likviditeten ventes at blive negativ i 100 mill. kr. klassen. Der er grund til at rose ledelsens indsat, og ikke mindst rose dem for, at de må bestå af evigt positive mennesker, der forsøger at duellere markedskræfterne, men virksomhedens fremtid er uomtvisteligt på spil. Og strategisk fortsætter forstærkningen af den eksklusive linje, som nævnt.

Virksomhedsprofil. B&O designer, producerer og markedsfører luksus TV og lydprodukter i smukt design og med både høj æstetisk og teknisk kvalitet til hjemmet. Markedet er det meste af verden og den eneste konkurrent på samme luksus marked, eksisterer ikke længere.

 

Læs hele aktiefremskrivningen HER
Tryk

Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalingerne i Aktionæren og på shareholders.dk