Analyser

Er SKAKO på vej mod en uretfærdig afnotering?

Billede
Aktionærer i SKAKO har fået et købstilbud på deres aktier. Tilbuddet ligger dog væsentligt under kontantbeholdningen, skriver analytiker, der mener, aktionærerne bør tænke sig om en ekstra gang, før de accepterer købstilbuddet. Medlemmer kan læse hele analysen herunder.
Billede

Af
John Stihøj

Analytiker og ejer af Aktieinfo

SKAKO frasolgte i 2023 aktiviteterne for SKAKO Concrete A/S, og senere solgte selskabet i 2025 også SKAKO Vibration. Det betyder, at selskabet nu kan anses som et holdingselskab med kontanter uden nogen betydelig drift tilbage. 

Selskabets storaktionær, Frederik2 ApS, arbejder på at overtage alle aktierne og derefter afnotere selskabet. Frederik2 ApS er ejet af Christian Herskind Jørgensen og Jens Wittrup Willumsen, som begge er en del af selskabets bestyrelse, mens Christian Herskind også er medlem af direktionen. Frederik2 ApS og personer, der handler i forståelse med tilbudsgiveren, ejer i alt 53,34 procent af alle udstedte aktier jævnfør tilbudsdokumentet.

Efter frasalget af SKAKO Vibration har selskabet beskrevet, at det besidder en nettokontantposition på i alt ca. 200-205 millioner kroner, og at man har til hensigt at udbetale 140-155 millioner kroner i udbytte. Det svarer til, at selskabet sidder på en kontantbeholdning, der fordelt på antallet af aktier svarer til ca. 63,44-65,03 kroner per aktie, mens udbyttet forventes at være i størrelsesordenen 44,41-49,17 kroner per aktie.

Væsentligt under kontantbeholdningen

Til sammenligning lyder købstilbuddet på 53 kroner per aktie, og aktien handles aktuelt i kurs 54. Dermed er købstilbuddet under den aktuelle aktiekurs, ligesom det er væsentligt under selskabets kontantbeholdning. Det tyder altså på, at der er noget, der ikke hænger helt sammen, hvorfor man som aktionær bør tænke sig om en ekstra gang, før man accepterer købstilbuddet på 53 kroner.

SKAKO forklarer, at det resterende beløb på ca. 45-60 millioner kroner, der ikke udbetales gennem udbytte, vil blive tilbageholdt for at sikre, at selskabet har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at generere et afkast til delvist at dække sine driftsomkostninger fremadrettet og til at opfylde sine eventuelle juridiske forpligtelser. Eventuelle fremtidige juridiske forpligtelser indeholder blandt andet garantiforpligtelser, der kræver, at selskabet fastholder finansielle ressourcer til dækning af disse frem til ultimo 2031. 

Usædvanligt forløb

I bestyrelsens redegørelse vedrørende overtagelsestilbuddet fremgår det, at selskabets foreløbige budget for 2026 indikerer årlige driftsomkostninger i niveauet 2,5-3,0 millioner kroner, og at driftsomkostningerne vil kunne reduceres med minimum 1 million kroner årligt efter en potentiel afnotering af selskabet. Frem mod 2031 svarer det således til i alt maksimalt 15-18 millioner kroner i driftsomkostninger, forudsat at omkostningerne ikke reduceres fra niveauet 2,5-3,0 millioner kroner om året, som ellers forventes. Derfor virker købstilbuddet på 53 kroner per aktie lavt, da eksisterende aktionærer først og fremmest skal dække de fremadrettede driftsomkostninger, og de i udgangspunktet forventes at være langt fra niveauet 45-60 millioner kroner.

Derfor kan man argumentere for, at prisen på 53 kroner er for lav, og at det generelt er et usædvanligt forløb, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved bestyrelsens rolle. Er de i stand til at varetage minoritetsaktionærernes interesser, når tilbuddet netop kommer fra to medlemmer af bestyrelsen? Denne undren bekræftes også i bestyrelsens redegørelse vedrørende overtagelsestilbuddet, hvor de har besluttet ikke at afgive en anbefaling for eller imod accept af købstilbuddet.