Analyser

D/S Norden: Verdens suverænt bedste

Billede
Billede

Af
Thorleif Jackson

Jackson Familieinvest

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge. Analysen blev bragt i Aktionæren 6, 2025.

D/S Norden opnåede historisk stærk indtjening i 2022, hvor forventningerne er blev opjusteret fem gange og selskabet tjente 150 kroner per aktie. Indtjeningen faldt kraftigt i 2023 og 2024, men selskabet tjener fortsat gode penge i 2025. D/S Norden har klaret sig bedre end alle konkurrenter de seneste 15-20 år. Trods periodevis hård modvind fra markedet og fem år med underskud fra 2012 til 2016, har selskabet ikke udvidet kapitalen de seneste 25 år. Det har været muligt, fordi ledelsen klogt har lagt penge til side i de fede år.

De seneste fire år har D/S Norden udbetalt 161 kroner per aktie i udbytter og tilbagekøbt 21 procent af de udestående aktier. Det er himmelråbende imponerende. I mine øjne er D/S Norden suverænt verdens bedste tørlastrederi. D/S Norden var med i Fundamentalporteføljen fra starten i december 2003 og har været uafbrudt i porteføljen siden 2016. Forventningerne til 2025 blev opjusteret den 25. april og lyder nu på et nettoresultat på 50-130 millioner dollars. Bemærk, at en opjustering allerede i april ofte bliver fulgt af flere opjusteringer senere på året som det fx var tilfældet i 2022.

Børskode
DNORD

ISIN
DK0060083210

www.
norden.com

Anbefaling
KØB

Thorleif Jackson ejer aktier i selskabet.

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.