Aktie-TV

InvestorUgen: Se alle selskabspræsentationer

Billede
Her kan du (gen)se en lang række af de selskabspræsentationer, som blev vist i løbet af InvestorUgen. Vi vil i de kommende dage tilføje de sidste selskabspræsentationer.

Dag 1 - Vækstdrømme


Blokkens nyeste børsnotering er Scape Technologies, et dansk softwareautomationsselskab og den mest erfarne leverandør inden for det udfordrende felt Bin-Picking - håndtering af tilfældigt placerede dele fra en skraldespand ved hjælp af robotter. Scape Technologies startede i september 2020 en emission. Hvordan er det gået siden og hvad er planen videre frem?


 

Monsenso startede rejsen på First North markedet i maj, mens coronakrisens første måneder stadig var over os. Monsenso udbyder mobile sundhedsløsninger, der bruger datadrevet intelligens til diagnose, forebyggelse og behandling. Vi stiller ind på selskabet og hører, hvordan udviklingen har været et halvt år efter noteringen.


 

Den nordiske teknologivirksomhed, Boozt, sælger mode og livsstil online og efter at have været noteret i Sverige siden 2017 øjner de nu efter endnu en børsnotering, denne gang på det danske marked.


 

Transport- og logistikselskabet DSV har været på en succesfuld vækstrejse de sidste mange år. I januar 2019 købte selskabet Schweiziske Panalpina, og i juli 2020 blev selskabet kåret til det tredje mest eftertragtede selskab blandt Dansk Aktionærforenings medlemmer.Vil vækstrejsen fortsætte, eller er det tid til at tage gevinsterne hjem? Mød selskabets CEO Jens Bjørn Andersen, hør om forventningerne til fremtiden, og stil selv dine spørgsmål til topchefen.


 

IT- og konsulenthuset Dataproces har speciale i løsninger målrettet landets kommuner og deres digitale administration, med formålet at bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borger og kommune. 


 

Wirtek er en dansk IT outsourcing virksomhed, der hjælper kunderne med at udvikle og kvalitetssikre softwareløsninger. Selskabet har leveret 2-cifret profitabel vækst de sidste 8 år, og aktiekursen er steget med 900% siden 2016. Vi får besøg af selskabet til et indblik i, og en vurdering af, det fortsatte vækstpotentiale.


 

HusCompagniet er en af de førende husbyggere i Danmark, og nu lader selskabet sig børsnotere. I denne forbindelse giver adm. direktør Martin Ravn-Nielsen og finansdirektør Mads Dehlsen Winther en præsentation af selskabet og et interview til redaktør Steen Bech Andersen fra Dansk Aktionærforening.

Dag 2 - Investorkultur & aktionærdemokrati
 

Dag 3 - ØresundsDagen
 

Sedermera Fondkommision er finansielle rådgivere på tværs af brancherne i Ørestadsregionen og Sverige, og står for mange årlige børsnoteringer på den Svenske hovedbørs og Spotlight. Se med når Director of Sales and Capital Markets, Fredrik Rahl giver et indblik i selskabet.


 

Hos Össur er det innovation, kvalitet og forbedret mobilitet hos patienter, som skal føre til succesrige forretningsresultater og skabe værdi hos aktionærerne. 2019 leverede gode resultater for aktionærerne, men efter COVID-19s effekt har selskabet haft svært ved at få kursen op igen. Hør mere om forventningerne til fremtiden.


 

  Den svenske crowdfunding-platform FundedByMe, som allerede er aktiv i Skandinavien samt flere øvrige dele af verdenen, blev startet i 2012 med et fokus om at lave crowdfunding af egenkapital i stedet for de mere traditionelle låne og donationsbaserede muligheder, som allerede eksisterede. Hør med og få et indblik i, om platformen også er en investeringsmulighed for dig.


 

Kræft-relaterede dødsfald skyldes i 90% af tilfældene resistens over for kemoterapi. Det arbejder Scandion Oncology på at ændre. Selskabet er ved at færdigudvikle en ny slags medicin, som modvirker resistens over for kemoterapi, så kræftpatienter kan leve længere og med en højere livskvalitet - og i bedste fald helbredes. Medicinen gives som en tablet og er den første af sin art, så forretningspotentialet er meget stort. Kemoterapimarkedet estimeres til USD 56 Mia i 2024, og Scandion Oncologys pipeline er målrettet mod kombination med 60% af alle kemoterapier. I øjeblikket afprøves Scandion Oncologys lægemiddelkandidat SCO-101 både i patienter med tarmkræft og i patienter med bugspytkirtelkræft.


 

Sjældne lægemidler kan være en god investering. Mød Ascelia Pharma, der sidste år blev noteret på hovedbørsen i Sverige, og hør om selskabets udvikling af lægemidler til sjældne sygdomme indenfor cancer, og hvordan aktien har udviklet sig det første år.


 

 2cureX’s vision er at forbedre behandlingseffektiviteten hos kræftpatienter. 2cureX har udviklet et nyt test-system, IndiTreat®, der gør det muligt for læger at matche den enkelte kræftpatient med den mest effektive kræftmedicinske behandling ved at udtage en biopsi af svulsten, kopiere den til et tusindtal små 3D micro tumors og herefter teste hvilke kræft-præparater, der virker og hvilke, der ikke virker på den enkelte patient. Men hvad er vækstpotentialet? 


 

HusCompagniet er en af de førende husbyggere i Danmark, og nu lader selskabet sig børsnotere. I denne forbindelse giver adm. direktør Martin Ravn-Nielsen og finansdirektør Mads Dehlsen Winther en præsentation af selskabet og et interview til redaktør Steen Bech Andersen fra Dansk Aktionærforening.

Dag 4 - Bæredygtig Investering
 

Freetrailer er en deleøkonomisk virksomhed, der gratis udlåner trailere gennem samarbejdspartnere i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Freetrailers app og Freelock-løsning gør det nemt og fleksibelt at booke en bil-trailer, e-trailer eller car-gotrailer, og selvbetjeningssystemet frigør ressourcer hos de forskellige partnere - fx IKEA, Bilka, Merkonomen (Sverige), Obs Byg (Norge). Freetrailer er netop blevet etableret på det tyske marked og har stort fokus på at internationalisere det skalerbare koncept. Hør med og få indsigt i vækstpotentialet og bidraget til en mere bæredygtig hverdag.


 

GreenMobility startede i 2016 i København har nu flere hundrede elektriske bybiler på tværs af en række europæiske byer. Målet er at skabe renere og mere støjfri byer, reducere trængsel og skabe en reel klimaforbedring.


 

Netværksplatformen Crowdton vil gøre det muligt for alle danskere at investere i en grønnere fremtid både for små og større beløb Som navnet afslører, udspringer grundtankerne på platformen fra Crowdfunding/Crowdlending. To smarte ord, som mange formentlig har hørt, nogen er eksperter på og for andre er de helt nye. 


 

Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem mere end 90 år har stået for innovation og lederskab indenfor diabetesbehandling, men hjælper også med at bekæmpe andre alvorlige kroniske tilstande.

I juli kunne selskabet indkassere den uofficielle titel som den mest populære aktie blandt medlemmerne i Dansk Aktionærforening. Vi tager et kig på fremtiden og forventningerne til selskabet.