09. januar 2015 kl. 00.00
Vær på vagt: Uroen præger fortsat markedet
På trinnet til 2015 ser Lars Persson truende sorte skyer i horisonten, og han vælger at lade en tredjedel af sin tekniske modelportefølje stå kontant. Dermed klarer kun syv aktier skærene og får lov til at fortsætte med ind i 2015. Se hvilke her.
Af Lars Persson, AktieRådet
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk


OBS. Da der er problemer med porteføljesystemet, kan Lars Perssons portefølje aktuelt kun ses i skemaet i denne opdatering. 


Sidst jeg kommenterede på min modelportefølje hos Dansk Aktionærforening, så var flere af aktierne i minus efter korrektionen i oktober. I løbet af november og december rettede aktierne sig dog og flere sluttede i plus. Jeg tabte kun på FLSmidth, Rockwool og SimCorp.

2014 blev ikke så positivt for min portefølje, som jeg havde forventet med et afkast, der sluttede lavere end C20-indeksets 20 procent. Grunden til det lavere afkast i porteføljen er, at de aktier, der har trukket op i indekset, har været meget skiftende. 

 

Kommentar til porteføljen

Jeg vælger igen at starte året forsigtigt og fylder derfor ikke porteføljen helt op, og jeg lader omtrent en tredjedel stå kontant. Der er en masse sorte skyer, der gør markederne noget usikre: Ukraine, Grækenland og væksten i Europa. Men sådan er markedet. Jeg vælger at fastholde et par gamle kendinge i porteføljen, men jeg vælger at lade FLSmidth, GN store Nord og Rockwool udgå.


Grunden til, at jeg har valgt sælge FLSmidth og Rockwool, er, at de begge er ramt af den negative udvikling i deres brancher. GN Store Nord-aktien bevæger sig vandret, og da der aktuelt ikke er nogen optrend, så bliver den også solgt i denne omgang. 

Rockwool beholder jeg på kandidatbænken sammen med Carlsberg og NKT Holding. NKT Holding vil jeg holde øje med på grund af deres nye tiltag i Kina med øgede investeringer indenfor jernbanerne. Årsagen til Carlsbergs plads på bænken er, at der forventes en forbedring i Rusland i løbet af året. 

 

Porteføljeaktierne

ALK-Abelló har indsendt registreringsansøgning for tabletvaccinen mod husstøvmideallergi i Europa, og selskabets tablet mod græsvaccinen lanceres i USA. I Canada og USA lancerer man desuden tabletten mod Radweed, og i Japan har man igangsat fase II/III klinisk udvikling af tablet mod japansk cedertræallergi.

Teknisk har aktien etableret en svagt stigende tendens med en bund i oktober og herefter en bund i begyndelsen af januar. Det er dog fortsat svagere toppe, og før den faldende tendens er helt brudt, skal kursen over 675. Der er en positiv trend i Momentum på ugebasis. Bollingerkanalen er ikke i køb endnu. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt, mens det lange glidende gennemsnit ligger ved niveauet 682.

 

Columbus kravler langsomt op efter et tilbagefald i sensommeren som bunder ud i oktober. Siden har aktien været stigende. Men også her har toppen svært ved at følge med, så kursudviklingen har etableret en kileformation. Brud af den nedre støttelinje vil være negativt, og et brud af den øvre støttelinje vil være positivt for udviklingen. Der er netop etableret et "Golden Cross" på ugebasis, og Bollingerkanalen har etableret et købssignal for seks uger siden.

OBS. Du kan læse mere om "Golden Cross" og andre begreber inden for teknisk analyse i Aktionærens Master Class: "Sådan fungerer teknisk analyse"

 

DSV holder fast i den positive tendens, der blev etableret i slutningen af 2011. Der er købssignal i Bollingerkanalen og en positiv trend i Momentum.


 


Matas
har været i en faldende tendens i 2014 og fandt en bund i begyndelsen af november, hvor aktien blev handlet i niveauet 125. Siden har aktien været i en stigende tendens, og nu handles aktien i niveauet 140. De glidende gennemsnit har etableret ”Golden Cross” for fire uger siden, og Bollingerkanalen etablerede et købssignal i midten af november.
Den positive udvikling i kursen trækker op i Momentum og RSI på ugebasis.  

 

SimCorp nedjusterede i slutningen af 2014, men har her i begyndelsen af 2015 opjusteret, hvilket har trukket op i kursen. Den positive tendens trækker op i Momentum og RSI på ugebasis. De korte glidende gennemsnit er blevet brudt, mens det lange glidende gennemsnit testes af kursudviklingen. Bollingerkanalen går i køb ved brud af niveauet 170.




Overblik over den opdaterede portefølje:


Købskurs er pr. 2/1 og aktuel kurs pr. 7/1. Afkast er dermed udregnet i denne periode.


Lars Persson ejer selv aktier i Matas og Lundbeck.

Lars Persson benytter det svenskudviklede aktieanalyseprogram Vikingen fra Addiva til at udføre den tekniske analyse.
 

 


OBS. Da der er problemer med porteføljesystemet, kan Lars Perssons portefølje aktuelt kun ses i skemaet i denne opdatering. 

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

Hvordan skal
fremtidens DAF se ud?

Vil du have indflydelse på Dansk Aktionærforenings arbejde? Har du gode ideer til nye aktiviteter i foreningen? Vil du også gerne være med til at bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen?

 

Repræsentantskabet er foreningens højeste myndighed, der er snart valg og du kan stille op nu.


Stil op her inden den 15. november

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december
  • Aktionæren 1/2020
    27.-31. januar
  • Aktionæren 2/2020
    3.-6. marts
  • Aktionæren 3/2020
    6.-8. april
  • Aktionæren 4/2020
    18.-22. maj
  • Aktionæren 5/2020
    22.-26. juni
  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: