31. august 2012 kl. 00.00
Sådan får du det bedste solcelleanlæg
Antallet af firmaer, der installerer solcelleanlæg, er eksploderet i takt med efterspørgslen på anlæggene. Og det kan da også være noget af en jungle at finde rundt i, når du skal vælge din installatør. Her får du seks gode råd til, hvordan du sikrer dig, at du får det bedste solcelleanlæg.
Af Nicoline Kjelland
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk



Læs også:
Solceller er den nye pengemaskine
Solcelle-anlæg: Fordele og ulemper
6 overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber et solcelleanlæg



Du kan efterhånden købe solcelleanlæg i alt fra Bilka og Bauhaus til nyligt opstartede, onlinebaserede firmaer, der udelukkende forhandler solcelleanlæg.

Der findes ingen egentlig facitliste over gode og dårlige installatører af solceller, så det kan være svært som forbruger at navigere rundt i markedet.

Energitjenesten, som giver gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til forbrugere, giver et overordnet råd til kommende ejere af solcelleanlæg: Sæt dig ind i markedet.

Men når markedet til tider er uoverskueligt, kan man få brug for nogle gode råd. Dem får du her.

 

1. Få en installatør, der er medlem af KSO-ordningen

Den største fælde, du kan falde i er, hvis du får en installatør, som ikke har erfaring med at sætte solcelleanlæg op.

Her får du som regel ingen garanti for, at anlægget producerer det lovede antal kilowatt timer, og skulle uheldet være ude, ja så står du med en investering på 100.000 kroner, som du taber penge på, i stedet for at tjene penge på.

Vil du være sikker på, at du får et anlæg med en ordentlig levetid, og som producerer det, du har købt det til at producere, så skal du kigge i den såkaldte KSO-ordning.

 

KSO-ordningen er en kvalitetssikringsordning for biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg. Ordningen huser en lang række certificerede installatører af solcelleanlæg.

Alle medlemmerne er specielt uddannede til at installere vedvarende energi-anlæg, herunder solcelleanlæg, og mange af dem er med i en garantiordning, hvor de sikrer kunden, at solcelleanlægget producerer det lovede antal kilowatt-timer.

Hvis det ikke producerer optimalt, har du altså en garanti for, at installatøren skal udbedre skaden.

 

 

2. Vogt dig mod urimelige priser

Fra 2001 til 2010 faldt prisen på solcelleanlæg med 40 procent. Og med eksplosionen i udbuddet af sælgere af anlæggene, ser prisfaldet ikke ud til at stoppe lige foreløbig.

De konstante ændringer i priserne kan derfor gøre det svært som forbruger at navigere rundt i markedet, og dermed finde et anlæg til en rimelig pris.

Derfor har Energitjenesten lavet en beregning, du kan bruge som rettesnor, når du skal finde ud af om prisen på et solcelleanlæg er rimelig.

 

Gennemsnitsfamilien har et elforbrug på cirka 5000 kilowatt-timer om året. For at modsvare deres el-forbrug, skal de have et anlæg på cirka seks kilowatt, som koster i omegnen af 100.000 kroner.

 

 

3. Lang levetid med lidt vedligehold

På trods af et solcelleanlægs forholdsvis lange levetid på 20-25 år, er der ganske lidt at vedligeholde. Men det, der er, skal du være opmærksom på, da det kan nedsætte anlæggets effekt. Link til artikel 2.

Solcelleanlægget kræver en såkaldt inverter for at virke. Inverteren omdanner jævnstrøm til vekselstrøm, og synkroniserer spænding og frekvens, så strømmen kan bruges direkte på elnettet.

Derudover optimerer den solcellernes produktion. Modsat selve anlægget, så holder inverteren kun omkring 15 år før den skal skiftes.

Den koster cirka 10.000 kroner, og kan oftest købes det samme sted, som du har købt dit solcelleanlæg.

 

I nogle solcelleanlæg er inverteren forsynet med en lille blæser, der får luften til at cirkulere ind over inverteren. Blæseren har, som den eneste genstand på anlægget, sliddele og den skal derfor skiftes fem til 10 år alt efter, hvor meget den kører.

Det er vigtigt, at du har sat penge af i budgettet til en ny inverter.

 

Hvis dit tag hælder 15 grader eller mere, er solcellepanelerne stort set selvrensende. Du skal dog alligevel være opmærksom på om der samler sig støv på dem. Støv kan nemlig nedsætte el-produktionen.

Heldigvis er det ikke værre end, at du kan skylle dem over med haveslangen og tørre efter med en våd klud. 

 

Det er helt normalt, at solcelleanlægget med tiden mister lidt af sin effekt. Men du skal holde øje med, at det ikke mister for eget af sin effekt. Derfor er det vigtigt, som nævnt ovenfor, at du sikrer dig en garanti, så anlægget yder så optimalt som muligt.

 

 

4. Hvad sker der med solcelleanlægget, hvis huset skal sælges?

Et solcelleanlæg er ikke sådan til at pille ned igen, når det først er installeret. Og med en levetid på 20-25 år skal du være ret sikker på, at du bliver boende i dit hus, inden du anskaffer dig et anlæg. Men hvad nu, hvis du alligevel bliver nødt til at flytte?

 

Vi opstiller et eksempel, hvor du har valgt den regnskabsmæssige opgørelse.

Af hensyn til eventuel beskatning af genvundne afskrivninger og købers fremtidige afskrivninger, skal solcelleanlægget opgøres separat i salgsopstillingen.

 

Du fastsætter prisen for anlægget sammen med køberen af huset. Et godt udgangspunkt er at tage højde for en samlet levetid på 25 år.

I eksemplet sælger du solcelleanlægget efter fem år. Det har i alt (inklusive installationsomkostninger) kostet 120.000 kroner. Det vil sige, at salgsprisen vil udgøre 20/25 af den samlede pris på 120.000 kroner, som er 96.000 kroner.

 

Har du afskrevet 25 procent årligt på anlægget, løber de samlede afskrivninger op i 105.252 kroner efter fem år. Den skattemæssige restværdi udgør således 14.748 kroner. Men nu bliver regnestykket ubehageligt - nu skal vi se på de genvundne afskrivninger.

 

Eftersom salgssummen på anlægget er højere end den skattemæssigt nedskrevne værdi, skal du betale skat af forskellen, som er 81.252 kroner.

Inklusive arbejdsmarkedsbidrag og en marginalskat på 52 procent løber regningen fra skattevæsenet op i cirka 45.000 kroner.

Det er altså en ordentlig sjat penge, du skal af med.

 

Selvom du sagtens kan lave dette regnestykke selv, så sørg altid for at få rådgivning af en professionel revisor.

 

5. Tre typer solceller - hvilken skal du vælge?

Langt de fleste solceller, der bliver solgt herhjemme er baseret på silicium, som findes i sand. Af disse celler findes der tre overordnede typer: Monokrystallinske, polykrystallinske og amorfe solceller.

 

Monokrystallinske solceller er den mest effektive solcelletype, men det er samtidig også den dyreste. Deres effektivitet afhænger af, hvor tæt de er pakket sammen. Jo tættere, jo mere optimal bliver effekten. De monokrystallinske solceller giver et årligt udbytte på 130 kilowatt-timer per kvadratmeter.

Som nævnt før, skal en gennemsnitshusstand bruge et anlæg på cirka 40 kvadratmeter.

Gennemsnitshusstanden får altså her et anlæg, der producerer 5200 kilowatt-timer om året, som i langt de fleste tilfælde er nok til at dække el-forbruget.

I marts 2011 lå prisen for sådan et anlæg på 150.000 kroner, men eftersom priserne er stødt faldende, vil prisen sandsynligvis være lavere i dag.

 

Polykrystallinske solceller leverer ikke helt samme effekt, som de monokrystallinske. Ofte er de dog pakket tæt sammen, så de næsten kommer op på samme niveau.

Et polykrystallinsk solcelleanlæg giver et årligt udbytte på 120 kilowatt-timer per kvadratmeter.

Til et 40 kvadratmeters anlæg vil det producere 4800 kilowatt-timer om året.

Om det er nok til at dække din husstands el-forbrug, kan du finde ud af ved at se på dit el-forbrug de forgangne år. Hvis 4800 kilowatt-timer ikke er nok til at dække dit årlige el-forbrug, skal du købe det strøm, du mangler.

El-prisen ligger lige nu på to kroner per kilowatt-time, så du vil altså skulle betale 400 kroner ekstra om året for el.

Et polykrystallinsk anlæg på 40 kvadratmeter kostede i marts 2011 120.000 kroner, og også her skal der tages højde for, at priserne er faldende.

 

Amorfe solceller er den nyeste type på markedet. Det er den billigste form for solceller, men samtidig også den mindst effektive.

Undersøgelser viser dog, at de amorfe solceller er mere effektive i gråvejr end de krystallinske solceller er, men det er ikke nok til at udjævne effektiviteten, så den kommer på niveau med de monokrystallinske.

I øjeblikket sker der en enorm produktudvikling på de amorfe solceller, som gør, at priserne på denne type solceller vil falde over en årrække, og at solcellerne kan opnå en længere levetid.

De amorfe solceller giver et årligt udbytte på 70 kilowatt-timer per kvadratmeter, svarende til en elproduktion på 2800 kilowatt-timer om året på et 40 kvadratmeters anlæg.

Hvis du har købt et anlæg på 40 kvadratmeter med amorfe celler, som ikke dækker hele dit elforbrug, skal du regne med at bruge 4400 kroner ekstra på el om året.

 

Groft sagt får du altså, hvad du betaler for. Og hvis økonomien tillader, at du bruger lidt flere penge på et solcelleanlæg med monokrystallinske solceller, så vil dit udbytte og din investering blive så meget desto bedre.

 

 

6. Køb et fritstående anlæg

Udover at du kan vælge om solcellerne skal være monokrystallinske, polykrystallinske eller amorfe, skal du også vælge, hvilken type anlæg du vil have. 

Du kan få to slags solcelleanlæg: De fritstående og dem, der er en integreret del af bygningen.

 

Et fritstående solcelleanlæg kan både være placeret på jorden og på taget. Det bedste er at placere det på taget, da det for det første tager plads fra haven, for det andet skal stilles på stativer for at få den rette 30-40 graders hældning, og for det tredje er der større chance for, at det vil komme til at stå i skygge og dermed miste en stor del af sin ydelse.

Link til artikel 2. Husk altså at gøre din forhandler og installatør opmærksom på, at dit fritstående solcelleanlæg skal placeres på taget og ikke i haven.

 

Udover at de fritstående anlæg optimerer effekten, gælder de gunstige skatteregler (link til artikel 1) kun for denne type anlæg. Fordi solcelleanlægget ikke er en integreret del af bygningen, kan du afskrive af det, og det er det, der gør det til så god en investering.

 

Integreret del af bygningen: Et solcelleanlæg til en gennemsnitlig husstand er altså cirka på 40 kvadratmeter og vil koste omkring 100.000 kroner.

Hvis man skal renovere tag eller facade samtidig med, at man vil have et solcelleanlæg, kan det hurtigt blive mange penge.

Derfor vælger nogle at gøre deres solcelleanlæg til en del af facade- eller tagrenoveringen. Det sparer de penge, du ville have brugt på at renovere, men ud over det, er der ikke de store fordele.

 

Fordi solcelleanlægget er en integreret del af bygningen, gælder der nogle andre skatteregler i forhold til afskrivning - du kan simpelthen ikke afskrive på det.

Det vil altså sige, at du får et dyrere solcelleanlæg, som nærmere kommer til at koste dig penge, frem for at give plus på kontoen.

 

Husk dokumentationen

I nogle tilfælde vil Skat gerne se dokumentation for produktion og indkøbspris af solcelleanlægget. Sørg derfor at gemme al dokumentation, hvis Skat pludselig banker på døren.

Derudover er det en god ide at føre logbog over anlæggets drift og produktion. Det er igen godt at have som dokumentation, hvis Skat vil se det.

Nu er du forhåbentlig klædt nogenlunde på, hvis du ønsker at anskaffe dig et solcelleanlæg. Men husk på, at det er uhyre vigtigt, at du får professionel og uvildig rådgivning, så din investering ender med at bære frugt i sidste ende.  

  



Læs også:
Solceller er den nye pengemaskine
Solcelle-anlæg: Fordele og ulemper

6 overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber et solcelleanlæg


11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer