29. august 2012 kl. 00.00
Solceller er den nye pengemaskine
Salget af solcelleanlæg er eksploderet de seneste år. Udover at være en miljøvenlig løsning, kan du spare op mod 11.000 kroner om året på din elregning ved at udnytte solens stråler. Læs med i Dansk Aktionærforenings serie om solceller og få gode råd til, hvordan du kommer i gang med at producere din egen elektricitet og samtidig sparer penge på elregningen.
Af Nicoline Kjelland
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk


Læs også:
Solcelle-anlæg: Fordele og ulemper
6 overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber et solcelleanlæg
Sådan får du det bedste solcelleanlæg


Nye skatteregler, der trådte i kraft i 2010, har gjort solcelleanlæg til en ren pengemaskine for forbrugerne. Udover at spare hele din strømregning, gør de nye skatteregler det muligt, at et solcelleanlæg, der har kostet for eksempel 100.000 kroner, er tilbagebetalt efter kun otte år.

Umiddelbart lyder det som den perfekte investering, men inden du kaster 100.000 kroner efter et solcelleanlæg, er der nogle økonomiske faktorer, du skal tage højde for.

Kend dit el-forbrug
Du skal som det allerførste kende dit eget el-forbrug, som du finder på årsopgørelsen fra elværket. Hvis du ikke kender dit eget el-forbrug, kan du umuligt vide, hvor stort et anlæg du skal have.

Dit solcelleanlæg må maksimalt være på 6 kilowatt, hvilket cirka svarer til en el-produktion på 5500 kilowatt-timer om året, som er nok til at dække el-forbruget til en gennemsnitshusstand.

Du skal have et anlæg, der modsvarer dit el-forbrug så præcist som muligt. Hvis dit forbrug er større end solcelleanlæggets produktion, får du en regning fra elværket på restbeløbet, som lige nu ligger på to kroner per kilowatt-time.

Hvis du derimod køber et anlæg, der producerer mere strøm, end du forbruger, afregnes den overskydende del kun med 60 øre per kilowatt-time. Og det er ikke en attraktiv forretning.

Solcelleanlægget er en overskudsforretning
I 2010 blev Ligningslovens § 8P, der omhandler afskrivning af vedvarende energi anlæg (herunder solcelleanlæg,) ændret. Nu kan man se et solcelleanlæg (og andre vedvarende energi anlæg) som en erhvervsmæssig virksomhed, hvor investeringen er afskrivningsberettiget, uanset om det udelukkende er til privatbrug.

De nye regler gør det muligt for dig at trække 25 procent af restbeløbet på dit lån fra i skat hvert år.

Revision Limfjorden, der fokuserer meget på vedvarende energi-anlæg (herunder solcelleanlæg) i deres rådgivning, har lavet beregninger på, hvorfor et solcelleanlæg er en god investering.

Et solcelleanlæg på 42 kvadratmeter svarer til den maksimale størrelse på de 6 kilowatt. I eksemplet har Revision Limfjorden regnet med, at du finansierer dit solcelleanlæg ved at låne alle pengene i banken, hvor du så skal betale renter og afdrag.

Lånet vil typisk være med omkring fem procent i rente om året.

I år betaler du cirka to kroner per kilowatt-time, og følger man elprisens udvikling de sidste 12 år, så vil den sandsynligvis stige med tre procent om året.

Og når gennemsnitshusstanden bruger 5500 kilowatt-timer om året, ser din investering i et solcelleanlæg således ud:

 
Vejledende beregning under de givne forudsætninger, som ikke er efterprøvet af Revision Limfjorden.
Der tages forbehold for eventuelle senere ændringer i moms-, afgifts- og skattemæssige regler.
Budgettet medregner de ekstra afskrivninger, der kan foretages ved investering i perioden 30. maj 2012 til 31. december 2013.
Ved salg af anlægget vil eventuel fortjeneste være skattepligtig.
Beregningen kan ikke erstatte professionel rådgivning.


Som du kan se ud fra tabellen, sparer du det første år 15.799 kroner i skat og 11.000 kroner på din el-regning.

Efter otte år har solcelleanlægget tjent sig selv ind – de resterende ni år er ren overskudsforretning, hvor du vil nå op på at have tjent 154.589 kroner. Og med solcelleanlæggets forventede levetid på op til 25 år, vil du kunne nå at have tjent 274.620 kroner.

Grunden til, at hele beløbet afskrives efter syvende år er, at når beløbet er under 12.300, afskriver man det hele på én gang, i stedet for at blive ved med at trække 25 procent, indtil det er nede på nul. 

For anlæg anskaffet efter 30. maj 2012, og inden 21. december 2013, kan man skattemæssigt afskrive på 115 procent af anskaffelsessummen.

Revision Limfjorden har lavet en online-beregning, så du hurtigt kan få et overblik over dit budget for et solcelleanlæg. Du finder beregningen her: http://revisionlimfjord.dk/online-beregning/.

Du skal blandt andet indtaste, hvor meget du skal investere, hvor mange penge, du låner og til hvilken rente du låner pengene.

Henrik Ifversen, indehaver af Revision Limfjord, understreger dog, at det er uhyre vigtigt altid at have en uvildig rådgiver med til at give en professionel vurdering, når man overvejer at investere i et solcelleanlæg.


Vælg den oplagte skatteordning

Når du har fundet ud af, hvor stort dit anlæg skal være, skal du finde ud af, hvordan du skal beskattes af det. Her er det vigtigt at nævne, at når du tilslutter et solcelleanlæg til det offentlige el-net, bliver du betragtet som selvstændig erhvervsdrivende. Ved din opgørelse af indkomsten fra anlægget skal du vælge mellem to beskatningsmuligheder. 

 

1.       Den skematiske opgørelse. Denne type beskatning er den mest enkle, da skattevæsenet i praksis ikke blander sig i økonomien omkring dit solcelleanlæg. Det sker kun, hvis dit anlæg producerer overskudsstrøm for mere end 7.000 kroner årligt. Så kræver Skat 60 procent af fortjenesten.

Men hvis dit anlæg producerer overskudsstrøm for mere end 7.000 kroner årligt, vil det have produceret 11.667 kilowatt-timer, og selv de største anlæg producerer ikke så meget strøm – skattebetaling bliver altså ikke aktuel.

Umiddelbart kan denne skattemetode virke oplagt. Men du kan ikke foretage afskrivninger af din investering i anlægget, som er det, der gør solcelleanlægget til en god investering. Denne skattemetode er altså ikke den mest oplagte – kig i stedet på den regnskabsmæssige opgørelse.

 

2.       Den regnskabsmæssige opgørelse: Afskrivningerne af investeringen i solcelleanlægget giver væsentlige skattemæssige fradrag i begyndelsen af perioden. Disse fradrag giver en betydelig lettelse i likviditeten, og dermed du et lidt højere afkast på investeringen end ved den skematiske opgørelse. Denne skattemetode er derfor i langt de fleste boligejeres tilfælde mere oplagt.

Du skal benytte dig af en udvidet selvangivelse, hvor du vælger mellem tre beskatningsmetoder: kapitalafkastordningen, virksomhedsordningen og den helt almindelige skatteordning for personligt ejede virksomheder. Driver du imidlertid ikke selvstændig virksomhed i forvejen, så er valget ganske let.

Kapitalafkastordningen skal du droppe, da den ikke er velegnet for en investering i solceller.

Virksomhedsordningen kan du også se bort fra, da den eneste fordel ved den er, at du kan trække renteudgifter fra i den høje ende af skatteskalaen. Gevinsten ved virksomhedsordningen vil næppe stå mål med den ekstra arbejdsindsats, som ordningen kræver, da eventuelle renteudgifter på et solcelleanlæg er minimale.

Det efterlader os med den helt almindelige skatteordning for personligt ejede virksomheder. Her udarbejder du et lille regnskab over driften i anlægget, og anfører resultatet i din udvidede selvangivelse.

 

Sådan virker skatteordningen
Når du vælger skatteordningen for personligt ejede virksomheder, vil bundlinjen typisk vise et underskud i de første mange år. Underskuddet bliver modregnet i den personlige indkomst med en skatteværdi på op til 52 procent (hvis du betaler topskat).

Efter otte til ni år giver anlægget overskud, der beskattes som din personlige indkomst. Det vil sige, at der først betales arbejdsmarkedsbidrag på otte procent, og derefter personskat på op til 51 procent.

Ydermere kan du i 2012 benytte servicefradraget - også kaldet håndværkerfradraget - for arbejdslønnen ved montering af solceller. Fradraget udgør maksimalt 15.000 kroner per voksen i husstanden, og den giver en netto skattebesparelse på 5.000 kroner per person.

Men hvis du bruger den regnskabsmæssige opgørelse, er det en dårlig ide at bruge servicefradraget, da du ikke kan afskrive på beløbet – og det kan skattemæssigt langt bedre betale sig.

Gem strøm til de kolde dage
Sommeren er den årstid, hvor solen skinner mest, og solcelleanlægget dermed producerer mest el. Samtidig er det den sæson, hvor du bruger mindst el. Den ekstra strøm, som solcelleanlægget producerer, kan du lagre på elnettet.

Når du har leveret el fra en solcelle til elnettet, giver det dig ret til at hente en tilsvarende mængde på et andet tidspunkt inden for samme år, uden at betale for det. Groft sagt kører din elmåler altså baglæns, fordi den lagrer strøm, så du kan bruge det om vinteren. Det sker via den såkaldte nettomålerordning.

Du skal selv tilmelde dig nettomålerordningen. Det gør du ved at sende en ansøgning til Energinet.dk - ansøgningsblanketten finder du her.

Her ansøger du om, at dit solcelleanlæg kan godkendes til nettoafregning. Find mere info på Skat's hjemmeside. 

Nettomålerordningen fungerer således, at du i sidste ende kun betaler elselskabet for dit samlede nettoforbrug. Hvis dit anlæg i afregningsperioden har produceret mere strøm, end du har brugt, modtager du 60 øre som betaling for hver overskydende kilowatt-time.

De 60 øre matcher dog ikke markedsprisen på cirka 2 kroner per kilowatt-time. Derfor er det vigtigt, at elselskaberne i øjeblikket opererer med en afregningsperiode på et år.

Hvis strømmen for eksempel blev afregnet måned for måned, ville du have en stor overproduktion om sommeren, som du måtte sælge for kun 60 øre per kilowatt-time. Om vinteren ville du blive nødt til at købe strøm til markedsprisen på 2 kroner per kilowatt-time, og så ville dit solcelleanlæg pludselig ikke være så fordelagtig en investering.



Læs også:
Solcelle-anlæg: Fordele og ulemper
6 overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber et solcelleanlæg
Sådan får du det bedste solcelleanlæg

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer